Af Arne Ditlevsen / Foto: Simon Læssøe

Pling! ”Ahhh!”

Jonas kommer med et begejstret råb samtidig med, at Ipad’en siger pling. Ni-årige Jonas har et meget begrænset verbalt sprog, men man er ikke i tvivl, når han kommer med sine jubel-råb: Så har han placeret et tal på den rigtige plads på tallinjen nederst på Ipad’en.

Jonas går på specialskolen Øresundsskolen, der ligger på Østerbro i København. Han har kommunikationstræning den mandag, hvor Lev Magasinet følger en af hans timer. Timen er egentlig fyldt ud med matematik- og dansk-øvelser, men den handler først og fremmest om, at Jonas skal blive fortrolig med at bruge kommunikationshjælpemidlet PODD.

Jonas viser i PODD-bogen, hvad han vil lave i dansk. På Ipad’en skal han bagefter høre forskellige bogstavers lyde og så selv prøve at sige dem.

”PODD-bogen er hans personlige bog og følger ham 24/7 – også derhjemme og når han er sammen med sine bedsteforældre. Målet er, at han får den over på en Ipad, når han er klar til det, men det er nødvendigt at starte med den analoge form,” siger lærer Maria Rasmussen.

Jonas har blandt andet epilepsi, og det betyder da også, at han i dag er mødt lidt senere, fordi medicinen kan gøre ham utilpas. Maria fortæller, at det netop illustrerer Jonas’ behov for at kunne kommunikere:

”Det er vigtigt at kunne fortælle sin mor og far, at man har det skidt. Men Jonas skal lære at kunne udtrykke det. Hele den her kommunikationsproces er noget, hans forældre har været med på. Og det er jo et ønskescenarie, at noget, vi sætter i værk, bliver ført videre derhjemme.”

Vandmelon eller is?

Undervisning på en specialskole som Øresundsskolen er en uhyre kompleks størrelse. Vi har også fået lov at følge en udskolingsklasse, hvor der er dansk på programmet. Klassen er også i dag delt op i flere mindre hold. I det ene lokale møder vi fire elever i en udskolingsklasse, der sidder i en stor hjørnesofa. De øver blandt andet bogstavernes navne, lyde, former og tegn. Eleverne trækker en genstand op af en kasse, eksempelvis en lille dinosaur, og så skal de sige, hvad det første bogstav i genstandens navn er. Der bliver sagt ”d”, og en af eleverne lægger dinosauren på den rigtige plads på et stort alfabettæppe.  

I lokalet ved siden af sidder Konrad og Emma. De har også dansk, men de kender godt bogstavernes lyde og kan klare et højere fagligt niveau i dansk. I dag skal de sætte billeder i deres personlige lejrskolebog på Ipad’en. Ugen før var de nemlig på lejrtur, hvor de blandt andet besøgte Geomuseum Faxe. De to 13-årige arbejder koncentreret med billederne, og da Konrad er færdig, skynder han sig ud af lokalet. Emma arbejder videre, mens hun fortæller om at gå i skole:

”Jeg kan godt lide dansk og natur- og teknologi.” Emma er også med i elevrådet: ”Her snakker vi om valg, MGP, Lucia-optog.” I forbindelse med afstemningen om forsvarsforbeholdet i juni holdt elevrådet også et valg. Det var med stemmesedler til alle, stemmebokse og valgtilforordnede som ved rigtige valg. Emma var selv valgtilforordnet. Denne gang handlede valget om noget, som alle kunne forholde sig til:

”Man kunne vælge mellem is og vandmelon – is vandt,” fortæller Emma, der drømmer om at blive frisør, mavedanser eller modedesigner.

I virkeligheden er der jo tale om samfundsfag i børnehøjde. Denne gang var der kun to ting at stemme om, nogle gange er der tre. ”Vi har altid valg, når der er valg ude i samfundet. Elevrådet arrangerer det. Der var is til alle – også selv om man havde stemt på vandmelon. Sådan er det jo i et demokrati,” siger lærer Denise Linnemann.

Batman i undervisningen

Øresundsskolen har 113 elever. Skolen blev etableret i år 2000 i de bygninger, der engang rummede Øresundshospitalet. De smukke gamle bygninger har levet et omskifteligt liv, efter hospitalet blev lukket i 1982. Alle mindelser om hospitalet er væk, men mange af lokalerne med højt til loftet og linoleum på gangene er ikke ændret væsentligt.

Efter den lille rundtur på skolen er man ikke i tvivl om, hvad der er helt centralt for undervisningen på Øresundsskolen:

”Det individuelle fylder langt mere end i en gængs folkeskole. Det er der al planlægning udspringer fra,” siger Maria Rasmussen.

”Det særlige er, at der jo ikke rigtig findes noget undervisningsmateriale, vi skal ud og lave tingene fra bunden. Vi lærere låner materiale fra hinanden, men det skal altid tilpasses. Måske er det en elev med særinteresser, som du kun kan få til at lave noget, hvis du bruger Batman-figurer,” siger Denise Linnemann.

Overordnet er undervisningen på Øresundsskolen inspireret af TEACCH-metoden. Det handler blandt andet om overskuelighed, forudsigelighed og visualisering. Det skal skabe et stillads rundt om eleverne, forklarer Denise Linnemann. Stilladset fylder meget i indskolingen, men målet er, når det er muligt, at pille det fra hinanden lidt efter lidt, efterhånden som eleven bliver ældre, for der er ikke nødvendigvis de samme ressourcer til et stillads senere i livet.

En skoledag kan typisk starte med, at der står ”arbejdsbord” på skemaet. Det er elevens eget sted, hvor hun kan sidde og arbejde selvstændigt med at repetere noget, hun kan have trænet i matematik. ”Meget er rytme – vi kører arbejdsbord, morgensamling, moduler, pusterum,” siger lærer Henrik Grundsted.

”Vi har ingen dobbeltlektioner, som man har i folkeskolen. På en formiddag har vi to gange en halv time, hvor der er mere intensive faglige moduler. Men så har vi noget andet, som måske også kan være fagligt – vi har morgensamling, hvor vi taler om, hvad er det for en dag i dag, hvordan er vejret, hvor bor jeg, hvad er mit fulde navn,” uddyber Henrik Grundsted.

Som specialskole er Øresundsskolen fritaget for Nationale Test af eleverne. Men der bliver lavet tilpassede test i flere fag. Målene for den enkelte elev er beskrevet i elevplaner. Typisk er der tale om mål for tre-fire måneder ad gangen.

”Vi har meget brede elevplaner, for vi prøver at beskrive barnet så fyldestgørende som muligt,” siger konstitueret skoleleder Ditte Kulmann Strunge.

Emma går i udskolingen. Hun er også med i elevrådet og deltager her i planlægning af eksempelvis lokale valg og Lucia-optog.
Foto: Simon Læssøe

Det, der gennemsyrer en elevplan, er kommunikation. ”Det, du lærer i dansk og historie, har ingen værdi, hvis du ikke kan kommunikere omkring det. Når non-verbale elever kan give feedback til læreren eller andre elever via eksempelvis hjælpemidler, så udvides deres læringsproces naturligt,” fortæller Maria Rasmussen.

Børnene skal lære tolerance

At skabe et fællesskab er også en vigtig opgave for lærerne på skolen. Som Denise Linnemann formulerer det, har mange af børnene slet ikke blik for, at man er fælles om noget – ud over måske med sine allernærmeste - når man starter. ”Men det er virkelig vigtigt, at de får øjnene op for hinanden og bliver tolerante.” Det bruger man blandt andet også morgensang og morgenmøder til.

Ditte Kulmann Strunge er ikke i tvivl om, at man som lærer på skolen får et tættere forhold til børnene end på en almindelig folkeskole:

”Det, man kender til familierne herude, er noget specielt. Det er nogle helt andre skole-/hjemsamtaler, som måske varer i en time. Og det er meget mere intenst.”

Det sker også, at lærere deltager i tidligere elevers fødselsdage og konfirmation.

”Du har en anden relation i hele skole-/ hjemsamarbejdet, for det er jo børn, som er sårbare, og det kan forældrene også være i perioder,” siger Maria Rasmussen.

”Forældrene er jo stadigvæk i en sorgproces. De har fået et andet barn, end de troede, og nogle er måske blevet udredt sent. Så nogle gange er det også en erkendelsesproces, som varer langt ind i barnets skoletid. ”Men når forældrene ser, at deres barn er i trivsel, falder der lidt mere ro på, for så oplever de, at familien reelt fungerer,” forklarer Denise Linnemann.

Når eleverne kommer i udskolingen, handler det også om at se fremad til en tid efter Øresundsskolen. Det handler både om seksualundervisning, viden om fritidsmuligheder, hvordan man gerne vil bo. Der kan også være besøg på botilbud.

”Og så bruger vi enormt meget tid på at lave overlevering til det kommende STU-tilbud, hvor eleverne først skal tage 10. klasse. I år har vi også haft et brobygningsforløb, hvor man kan komme i praktik i tre dage på STU-tilbuddet,” siger Ditte Kulmann Strunge.

Undervisningsmateriale skal ofte tilpasses den enkelte elev. Lærer Henrik Grundsted forklarer, hvordan det kan foregå.
Foto: Simon Læssøe

Inklusion til det nære

På Øresundsskolen er inklusion med samfundet uden for ”den specielle verden” ikke et fokus. For det kræver mere end nok at integrere skolens mange meget forskellige elever med hinanden.

”Herude arbejder vi med, at det er inklusion til fællesskabet. Det er et fuldt segregeret tilbud, men at se børnene være sammen herude er i sig selv stort. Det vil bare være rigtig svært at lave inklusion til normalområdet,” mener Ditte Kulmann Strunge.

Denise Linnemann supplerer:

”I forhold til de elever, som vi har fået fra andre områder, enten specielle eller almene, der har forældrene faktisk sagt, at når de er landet herude, har deres børn aldrig været så inkluderet som her. For de har været i et tilbud, hvor der har været et for højt niveau til dem, så de er bare blevet solister, der overhovedet ikke var en del af noget fællesskab.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet nr. 4 2022

 

Læs også: