Af Arne Ditlevsen, Foto: Jonas Normann

Nej, det skal du ikke gøre!”

Og: ”De kan være farlige!”

Der var ikke megen opmuntring, da Bente Szkopek som stor skolepige i 1967 valgte at komme i erhvervspraktik på en anstalt for åndssvage.

Men det var den holdning til mennesker med udviklingshandicap, som hun mødte. Bente var dog ligeglad med, hvad andre tænkte.

”Jeg har alle dage brændt for at blive pædagog.”

Og det skulle være for åndssvage – eller mennesker med udviklingshandicap. Sådan blev det. Bente blev uddannet omsorgsassistent/pædagog på den store institution Ribelund og har arbejdet på området hele sit arbejdsliv. Først som pædagog og siden som afdelingsleder.

Derfor er det også helt naturligt, at hun som pensioneret nu er blevet frivillig på de tilbud for mennesker med udviklingshandicap, der i dag ligger på det gamle Ribelund-område – og andre steder i Esbjerg Kommune.

”Da jeg stoppede, var der mange, der spurgte, om jeg ikke ville være frivillig på et eller andet ældrecenter. Nej, jeg ville ikke være på et ældrecenter. Jeg ville hellere være på mit eget område, hvor min viden er. Det kan jeg godt lide.”

Bente Szkopek er blandt andet frivillig på Ribelund Festival som hun selv har været med til at starte..

Besparelser er ikke i orden

Bente Szkopek (72) har selv været med til at bygge den struktur op, der er for frivillige på Udviklingscenter Vest i Esbjerg Kommune.

Hun blev nemlig ansat som frivillighedskoordinator på deltid, efter hun var stoppet som afdelingsleder i efteråret 2018.

”Baggrunden var, at vi hele tiden blev udsat for besparelser. Al den tid, hvor pædagogerne tidligere kunne dyrke beboernes forskellige fritidsinteresser herunder ledsagelse, blev inddraget. Der var ikke de der goder, hvor borgerne kunne blive ledsaget til biografen eller sådan. Det var der ikke bevilling til,” siger Bente med stor ærgrelse i stemmen.

”Jeg har været med til, at borgeren fik medicin og var spændt til sengen. Men så blev medicinen taget væk, borgerne fik pædagogik, de fik set verden, de var med ude at handle, de gik i almindeligt tøj. Nu har personalet snart ikke tid til at gå med ud og købe tøj til dem - skal de nu medicineres i stedet for? I drømmer ikke om, hvor meget de sparer. Det er helt vanvittigt.”

Andre skulle derfor på banen, så beboerne kunne få mulighed for at komme ud og opleve verden – de frivillige. Og her fik Bente en væsentlig rolle som koordinator.

”Det var vigtigt at få det sat i struktur. Så vi fik skabt regler og rammer for, hvad det vil sige at være frivillig. De skulle skrive under på tavshedserklæring og magtcirkulæret. Og så blev alle registreret.”

Bente Szkopek stoppede som frivillighedskoordinator efter halvandet år. På det tidspunkt var der registreret 38 frivillige - de fleste tidligere ansatte, som var gået på pension, men der var også studerende og andre lokale. De gamle medarbejdere var begejstrede for stadig at kunne bruges.

”De fleste var mere end lykkelige for at blive ringet op – ”I kan godt bruge os endnu!” som nogle sagde.

Mange er glade for at gå på pension, men lige pludselig er der måske også en tomhed. Og så kan det være dejligt, hvis ens viden og erfaringer stadig kan bruges,” siger Bente, der selv blev frivillig, da hun stoppede som koordinator

Som en god ven

Efter de mange år som ansat på Udviklingscenter Vest ønsker Bente ikke at skuffe nogle af beboerne ved at være særligt tilknyttet nogle og ikke andre. Derfor har hun besluttet at koncentrere sit frivillige arbejde om fællesaktiviteter.

”De kender mig lidt for godt, specielt de voksne. Derfor er jeg kun med i alt det fælles, så jeg kan være noget for dem alle sammen. Til Ribelund Festival skal jeg være ved indgangen. Jeg er frivillig både i Ribe og Esbjerg. Lev havde også et eller andet arrangement, hvor vi blev ringet op. Der var vi ude og stå i en pølsevogn. Jeg har også været oppe og spise med nogle borgere, hvor alle kunne melde sig til. Hvor ofte, der er brug for mig, kommer an på, hvor meget de fylder på af arrangementer.”

Hvilken relation kan borgerne få til en frivillig?

”Nogen er ligesom en ven. Som du og jeg kan få venner, kan de også. Det betyder rigtig meget for beboerne med de frivillige. Hvis der ikke er frivillige, bliver det en mere begrænset tilværelse for mange af borgerne. Så kører det hele ud i udvikling og læring. Det har taget alt det rare ved at være sammen ud af pædagog-arbejdet. Hvis en ansat siger, at en beboer kun må få én frikadelle, så er svaret, at det må du aftale med borgeren, for det er ikke noget, vi frivillige vil stå inde for. Og det er af så stor
betydning.”

Artiklen blev bragt i Lev Magasinet 5 2023.