Foto: Jonas Normann

Erstatningen et statsligt ansvar

I et åbent brev til socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil opfordrer Levs landsformand, Anni Sørensen, til, at staten tager ansvar for, at de tidligere anbragte i sær- og åndssvageforsorgen tildeles en erstatning på baggrund af den undskyldning, som ministeren for gav ved arrangementet den 11. september.

“Når staten tager skylden på sig og erkender sit store ansvar for de omfattende, langstrakte og systematiske svigt, som fandt sted i statens institutioner, så indebærer det også et indlysende statsligt ansvar for, af egen drift, at yde erstatning til de nulevende ofre for disse svigt,” skriver Anni Sørensen blandt andet.

Regeringen skal ændre kurs

Hidtil har regeringens position været, at det er op til de tidligere anbragte selv at anlægge sag ved domstolene, hvis de ønsker at få erstatning. Men det vil betyde, at mange tidligere anbragte i praksis vil være fuldt og helt afskåret fra at opnå erstatning for de overgreb, de blev udsat for, fremhæver Anni Sørensen.

“En stor del af de nulevende tidligere anbragte har således betydelige kognitive handicap, og er uden pårørende eller andre, der kunne bistå dem i forbindelse med en retlig proces. Denne særligt sårbare gruppe mennesker vil i praksis være fuldt og helt afskåret fra at modtage erstatning for de overgreb, de blev udsat for, hvis regeringen fastholder sin position og forlanger, at der skal køre en retlig proces. Ikke fordi de ikke vil være berettigede til en erstatning, men udelukkende fordi deres handicap i praksis forhindrer dem i at føre en sag.”, skriver Anni Sørensen bl.a. i brevet

Derfor må regeringen ændre kurs og igangsætte et arbejde, hvor staten af egen drift sikrer, at flest muligt af de nulevende tidligere anbragte ydes en erstatning, der svarer til de rettighedskrænkelser, som de blev udsat for i deres år i forsorgen.

Ellers vil det, som Anni Sørensen skriver i brevet, fremstå “som et yderligere svigt af en ekstremt sårbar gruppe mennesker, som i forvejen har måttet vente årtier på anerkendelse af de krænkelser, de blev udsat for.”

Det haster

For hver dag, der går, vil stadig flere af de tidligere anbragte gå bort og dermed være afskåret fra den nødvendige og rimelige oprejsning, som en erstatningsudbetaling fra staten vil repræsentere. Det haster at staten rigtig tager ansvaret på sig.