15.07.2016 Kasper kunne heller ikke få pension

Kasper Frydenlund har forgæves ansøgt om at få førtidspension. Han er udviklingshæmmet og læger og neurologer har vurderet, at han burde have pension, fordi hans arbejdsevne er så lav, at han aldrig vil kunne forsørge sig selv. Det samme har de arbejdspladser, hvor Kasper har været i praktik, vurderet. Og det er både Kasper og hans mor, Lone Sundahl, helt enige i.

 

Men Odense Kommune har sagt nej: "Kommunen vurderer, at det ikke på det foreliggende dokumentationsgrundlag er dokumenteret, at din funktionsevne er varigt nedsat i et omfang, der udelukker muligheden for selvforsørgelse", hedder det i afslaget fra kommunen ifølge TV2 Fyn. 

Både TV2's landsdækkende nyheder og TV2 Fyn havde i går længere indslag om Kasper og hans kamp for at få pension. Det er en kamp, som vi også kender her fra LEVs side. Siden flex- og førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013 har vi fået masser af henvendelser om, at unge udviklingshæmmede ikke kan få den førtidspension, de uden tvivl burde få, men i stedet kommer i såkaldte jobafklaringsforløb. Og statistikken bakker det op. Ankestyrelsen opgør løbende nytildeling af førtidspension, og her fremgår det tydeligt, at det nu kun er cirka halvdelen af dem, der tidligere fik pension, når de fyldte 18 år, der får det i dag. 

Til TV2 Fyn sagde LEVs kredsformand i Odense, Ib Poulsen: "Kommunen har håndteret det meget som alle andre sager. Ingen under 30 år skal have pension, men vi har nogle mennesker her, som åbenlyst ikke kan skaffe sig selv et forsørgelsesgrundlag og har en arbejdsevne."  

LEVs landsformand, Sytter Kristensen, blev interviewet til TV 2 Nyhederne om problemet med de manglende tildelinger af førtidspension. Hun sagde blandt andet: "De tolker loven forkert, og dermed gør de livet svært for udviklingshæmmede." 

Sytter Kristensen siger videre:
- Det er uanstændigt og uværdigt, at holde unge udviklingshæmmede fanget i udsigtsløse jobafklaringsforløb. Undersøgelser viser jo, at forløbene ikke får de unge i regulære jobs.

TV2 News havde inviteret til debat om sagen mellem Sytter Kristensen og en repræsentant fra Kommunernes Landsforening (KL) her fredag morgen, men den debat blev aflyst på grund af den forfærdelige terrorhandling i Nice. Sytter Kristensen opfordrer KL til at tage debatten efter sommerferien. For problemet med pensionstildeling går desværre ikke væk af sig selv.

 

31.05.2016 KL fordrejer tal om udgifter til handicappede

Det er lidt af en gåde, hvorfor KL har set sig gal på de svageste af vores medborgere, herunder ikke mindst mennesker med udviklingshæmning og multihandicap. Hvorfra kommer KL’s stålsatte vilje til at sætte det ene målrettede angreb efter det andet ind på disse menneskers rettigheder?

Sådan indleder LEVs landsformand, Sytter Kristensen, et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag. Årsagen er KL's udmelding om, at udgifterne til botilbud og såkaldt bostøtte til især udviklingshæmmede, sindslidende med flere er ude af kontrol, og at det udgør en trussel mod kommunernes økonomi.

Sytter Kristensen skriver videre, at "KL undlod imidlertid helt at bemærke, at det samlede udgiftsniveau på handicapområdet er faldet betragteligt siden 2010. Man glemte helt at fortælle, hvordan udgifterne til eksempelvis ledsageordning for handicappede eller beskyttet beskæftigelse er dykket markant i denne periode.

Selv i det seks sider lange KL-notat, som skulle understøtte mediehistorien, var oplysningerne om faldet i de samlede handicapudgifter på forunderlig vis gledet ud."

Sytter Kristensen mener, at udmeldingen har en (slet) skjult dagsorden:
"Målet for KL er tydeligvis at opnå momentum i det aktuelle spil om ændringen af servicelovens voksenbestemmelser," mener hun. "En god gang spin skal skabe en brændende platform, der kan bane vejen for den forringelse af handicappedes rettigheder, som tydeligvis ligger KL (og landets kommunalpolitikere?) så meget på sinde."

07.06.2016 Dagpengereform og tabt arbejdsfortjeneste

Fredag vedtog Folketinget en dagpengereform, som medfører en markant forringelse for de forældre, som på fuld tid passer et barn med handicap eller en pårørende, der er alvorligt syg.

Dagpengereformen blev vedtaget af et stort flertal bestående af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Enhedslisten, SF, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet stemte imod.

Før dagpengereformen var forældre til handicappede børn sikret 100 % dagpenge efter to års tabt arbejdsfortjeneste. Nu skal deres dagpengesats beregnes på baggrund af den indtægt, som de havde i en periode, før de måtte forlade arbejdsmarkedet. Og dette beregningsbeløb bliver ikke reguleret i forhold til den almindelige prisudvikling. Det betyder, at man skal beregne dagpengesatsen på indtægter, der er måske 10, 15 eller helt op til 17 år gamle.

Landsforeningen LEV har sammen med Spastikerforeningen uden større held forsøgt at få politikernes opmærksomhed omkring forringelsen. Beskæftigelsesministeren er afvisende. Han vil ikke have særregler for forældre til børn med handicap - det giver for meget administrativt bøvl, har han udtalt.

Man skal huske på, at disse familier er en meget udsat gruppe. En tilværelse med et handicappet barn er absolut ingen dans på roser. Forældrene yder en stor indsats for deres børn - en opgave der ellers skulle være løst af samfundet til en helt anden takst end udgiften til tabt arbejdsfortjeneste.

Det er en kendt sag, at man ikke uden besværligheder kommer tilbage på arbejdsmarkedet, når uddannelse og kompetencer ikke har været i brug i mange år. Udsigten for de fleste er givet en længere periode på dagpenge.

Derfor giver det god mening, at forældrene er sikret maksimal dagpenge efter mere end to år på tabt arbejdsfortjeneste. De har jo ikke som andre haft mulighed for at stige i løn. Til gengæld giver det ingen mening, at man med reformen vil beregne dagpengene på baggrund af op til 17 år gamle indtægter, mener LEVs landsformand Sytter Kristensen:
- På stort alle andre områder har vi en regulering af satser, så de følger den almindelig løn- og prisudvikling. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at man ikke som minimum vil regulere de gamle lønninger på samme måde, som det sker for de forældre, som er på arbejdsmarkedet. Alt andet er jo udtryk for en negativ forskelsbehandling.

15.06.2016 Det store værdiskred

Frem til midten af 00’erne blev forholdene for mennesker med udviklingshæmning kontinuerligt bedre. Men krisebevidsthed og et evigt økonomisk pres har vendt op og ned på den dagsorden − med store negative konsekvenser for den enkelte borger. Et værdiskred kalder LEV og to faglige organisationer udviklingen, som vi satte fokus på med en debatturne her i foråret

I maj måned var LEV i fællesskab med Socialpædagogernes Landsforbund og FOA vært ved tre debatarrangementer i henholdsvis Odense, Aarhus og København. Målet var at sætte et negativt værdiskred i politik og praksis over for mennesker med udviklingshæmning på dagsordenen.

Vi kan efterfølgende med sikkerhed sige, at vi i mødet med pårørende, fagfolk og politikere på området blev mødt med både genkendelse og opbakning omkring vores bekymring, og der var et stærkt ønske om i fremtiden at gå sammen for at løse udfordringerne.

Det kræver ressourcer at få hjælp i dag
Når udviklingshæmmede og deres pårørende havde ordet på debatarrangementerne om handicappolitikkens bevægelse, var der flere temaer, der gik igen.

Det ene tema handlede om, hvordan forestillingen om stordriftsfordele, stive budgetlofter og kassetænkning i dag får en kedelig konsekvens for borgerne og deres familier, som ofte føler sig misforstået og overset og ikke får den hjælp, de har brug for.

- De ser mig meget mere på det lille botilbud. Her er pædagogerne meget bedre til at få øje på de psykiske støttebehov, som man ikke lige kan se, men som er dem, der fylder mest hos mig. Så det har været meget bedre for mig at bo et sted, hvor der bor otte mennesker, end der, hvor jeg boede før, hvor der bor 60, sagde Katrine Pil Jensen på mødet i Odense.

Og udviklingen er gået i den forkerte retning de senere år, var der flere, som mente. Hvor man tidligere oplevede forståelse og helhedstanke i hjælpen og i samarbejdet mellem familien, kommunen og personalet, så er der mange, som i dag føler sig fanget i uendelige, trættende kampe, som må kæmpes for at få den nødvendige hjælp.

- Det er svært at sætte år på, hvornår tendensen skiftede, men særligt de seneste syv-otte år har vi måttet kæmpe. Og det har noget med værdier at gøre, for jeg ser en kynisme højere oppe, som betyder, at man har ændret holdning i forhold til denne gruppe mennesker, fortalte Birte Lynghøj, som er mor til Helle på 48 år, der har Downs syndrom.

Udvikling skal kunne betale sig
Understøttelsen af menneskelig udvikling er blevet til noget, der i stigende grad underkastes cost-benefit overvejelser. Det var oplevelsen hos flere af debattørerne og deltagerne, og der var generelt bekymring for, om især de svageste udviklingshæmmede kunne blive klemt, når det mest er den udvikling, som betaler sig i forhold til arbejdsmarkedet, der prioriteres.

- Alle har et udviklingspotentiale, som er vigtigt for dem. Men det er langt fra alles potentiale, som vil kunne betale sig, hvis det skal kunne måles på den kommunale bundlinje. Når vi ser, hvordan det er gået de 15-20 procent af de dårligst stillede i vores samfund, så er der ikke sket en positiv udvikling for dem – vi har et 80 procents velfærdssamfund, forklarede Knud Aarup, formand for Socialpolitisk Forening.

Under debatten var der deltagere, som kom med dugfriske eksempler på kommuner, der igen er begyndt at inddele mennesker med udviklingshæmning ud fra denne cost-benefit kalkule.

- I vores kommune opfatter de udvikling som noget, der skal kunne bevæge sig fremad. Og derfor er de nået frem til, at der er nogen, som ikke har et udviklingspotentiale. Dem, der så dømmes ude, skal også have hjælp – ikke af det pædagogiske personale, men af nogen andre – for de har jo brug for noget hjælp, fortalte Peter Rytter fra LEV Vestegnen.

Flere betegnede denne udvikling som en slags genopfindelse af ’de u-underviselige’, der var en kategorisering i den gamle åndssvageforsorg. Blev man stemplet u-underviselig, var man henvist til ren pleje. En skræmmende udvikling, mente de fleste.

Er det værdighed at være et nummer i rækken?
Et andet centralt omdrejningspunkt på debatmøderne var en bekymring for et stigende bureaukrati og økonomistyring.

- Bureaukrati – det er en udvikling, som kun er blevet stærkere – der er nu tale om en ny servicelov, der skal gøre op med det, men jeg skal se det, før jeg tror det. Det er udtalt, hvor meget af sit faglige arbejde man som socialpædagog får reguleret, og det er da tankevækkende, at det hele bliver så skemalagt, sagde Thomas Medom, rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune.

- Det er relationsarbejdet, der er det vigtigste. Kun ved at møde mennesker, hvor de er, kan vi udvikle dem. Rehabilitering har ikke noget med relationsarbejdet at gøre, men det kan måles! Og så kan der spares tid og penge – og så kommer dokumentationen ind igen, sagde Ib Poulsen, tidligere direktør i Socialt Lederforum.

FN’s handicapkonvention var også et tilbagevendende emne. Er konventionen den juridiske løftestang, som kan vende den negative udvikling, eller er den blevet en bunke papirer, der blot ligger i skuffen og samler støv hos beslutningstagerne?

- Vi har en socialminister, der helst ikke vil tale om konventionen. I Danmark gider det politiske system slet ikke tale om dette område, sagde Sytter Kristensen, landsformand for LEV,

- Vi er gået mere tilbage, end tilbage. Vores løfter er via konventionen rettighedsgjort i dag, og når vi ikke følger dem, så er vi længere tilbage end før, fulgte Lars Romild, socialpædagog ved botilbuddet Hulegården, op.

Samarbejdet skal fastholdes
Det er et vigtigt signal, at tre store interesseorganisationer på området har fået skabt et fælles fodslag for fortsat samarbejde. Debatmøderne har dokumenteret, at værdierne i handicappolitikken er under beskydning – og at der er behov for et modspil til den aktuelle udvikling. Derudover har debatmøderne forhåbentligt skabt nye samarbejder og alliancer lokalt, som kan være med til at starte et skred i værdierne – tilbage på sporet!

I København havde turnéen besøg af Radio Glad, der lavede en meget interessant radio- og web-tv-udsendelse, som blev sendt live, hvor de interviewer et udvalg af oplægsholdere og deltagere. Hold øje med LEVs nyhedsbrev, hvis du vil have besked om, hvornår det kan genses på nettet.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 4, 2016

07.06.2016 Ingen penge til tilgængelige valgmaterialer

Social- og Indenrigsudvalget besluttede den 19. maj 2016 i en såkaldt betænkning, at der ikke skal afsættes penge til tilgængelige valgmaterialer fra partierne.

1. april fremsatte Enhedslisten et beslutningsforslag om, at Folketinget skulle pålægge regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte et lovforslag, der skulle sikre, at opstillingsberettigede partier udvikler materialer, som også kan læses af blinde og mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser eller læsehandicap. Til formålet skulle oprettes en demokratipulje på 3 mio. kr., hvor opstillingsberettigede partier kunne søge om midler til at udvikle tilgængelige materialer.

Efter førstebehandlingen i Folketinget blev forslaget henvist til behandling i Social- og Indenrigsudvalget, som altså nu har bestemt at forkaste forslaget. Et flertal i udvalget, bestående af S, DF, V, LA, RV og KF indstillede beslutningsforslaget til forkastelse. Det var således kun EL, SF og ALT, som støttede en vedtagelse af beslutningsforslaget.

Som begrundelse for at forkaste forslaget henviser Dansk Folkeparti blandt andet til de 145 millioner kroner, som partierne i forvejen modtager i partistøtte, og til ombudsmandens tjekliste til tilgængelighed til valglokaler. Radikale Venstre mener, at det må være op til partierne selv at tilvejebringe relevant valgmateriale.

Enhedslistens begrundelse for at fremsætte beslutningsforslaget og for at stemme for en vedtagelse i udvalget er, at de mener, at Danmark ikke fuldt ud lever op til FN’s handicapkonventions artikel 29, som fastslår, at mennesker med handicap skal kunne deltage i det politiske liv på lige fod med alle andre.
For mange vælgere er adgang til information om det politiske liv og de politiske partier stærkt begrænset af, at materialerne er for svære at forstå eller ikke er tilgængelige i formater, der kan anvendes af blinde og svagsynede borgere eller borgere med læsevanskeligheder.

Landsforeningen LEV har tidligere uden held haft skrevet til Folketingets partier og Indenrigsministeriet med en opfordring om at udarbejde valgmateriale, der også er tilgængeligt for udviklingshæmmede.

07.10.2015 Fortæl LEV om dem, der kommer i klemme, når kommunen sparer

Vi ved, at der er stigende retssikkerhedsproblemer for mennesker med udviklingshæmning. Især udviklingshæmmede uden pårørende eller andre til at hjælpe dem med at klage over en kommunal afgørelse eller andet, er for alvor i klemme. Men vi har brug for et bedre overblik og flere eksempler. Brug indtastningsskemaet i bunden af denne artikel - LEV har brug for din viden.

Når kommunerne skærer ned i hjælpen, så sker det typisk ved at træffe nye myndighedsafgørelser. Det kan for eksempel være afgørelser, der siger at borgeren ikke kan beholde sin ledsageordning efter § 97 - eller at aktivitets- og samværstilbuddet skæres ned fra fire til to eller tre dage om ugen. Eller noget helt tredje.

I de situationer er der heldigvis nogle, som har en søster eller en mor eller far, som kan hjælpe med at klage – og rigtig, rigtig mange klagesager ender faktisk med at Ankestyrelsen underkender kommunen. Men de udviklingshæmmede, som er uden pårørende med ressourcer til at bistå dem i en klagesag er virkelig ’på spanden’ for at sige det meget direkte. Lad os tage et eksempel.

I en kommune besluttede politikerne, at gennemføre et nyt serviceniveau for dagtilbud og beskyttet beskæftigelse (§ 104 og 103). Det nye niveau betød at borgerne skulle gå fra fire til tre dages tilbud ugentligt. Gennemførelsen af serviceniveauet skete gennem en masse nye myndighedsafgørelser til brugerne.

Halvdelen klagede, men hvad med resten?
Cirka halvdelen af de berørte borgere klagede over kommunens afgørelse. Og i 2/3 af klagesagerne blev kommunen faktisk underkendt i Ankestyrelsen. For dem, som klagede var der grund til glæde og tilfredshed.

Men tilbage står de mange borgere, som ikke klagede – typisk fordi de er uden støtte til at gennemføre en klageproces. Vi kan jo således gå ud fra, at der også er alvorlige fejl i cirka 60 procent af de afgørelser, som ikke endte i Ankestyrelsen. Omkring 2/3 af de borgere, som ikke klagede, har således i dag et ringere tilbud end de har krav på ifølge lovgivningen.

LEV savner et bedre overblik over disse retssikkerhedsproblemer for at kunne overbevise ministre og folketingsmedlemmer om problemet omfang – og behovet for at gøre noget ved det.

Derfor har vi brug for din hjælp!
Ved at bruge denne formular kan du fortælle du LEV om situationen for de mennesker med udviklingshæmning, som ikke har pårørende eller andre, som kan beskytte deres retssikkerhed på det sociale område. Det kan for eksempel være en anden beboer i din søn eller datters bosted/bofællesskab. Eller det kan være en beboer i et bosted, hvor du arbejder som pædagog eller medhjælper.

Du kan vælge at være helt anonym. Og LEV vil behandle oplysningerne på en måde, så ingen enkeltpersoner, bosteder og lignende kan genkendes.

Du kan også vælge at fortælle os dit navn og give os kontaktoplysninger. Det gør det muligt for LEV at kontakte dig for at høre nærmere om den information, du giver os. Vi bruger ikke dine kontakt oplysninger mv. uden at have en aftale med dig først.

Din viden er vigtig

22.02.2016 LEV ULAND: LEVs internationale udviklingsarbejde

LEV har arbejdet med udvikling i Europa, Afrika og Asien siden 1994 baseret på principper om solidaritet og hjælp til selvhjælp for både pårørende og mennesker med udviklingshæmning. Arbejdet tager afsæt i FNs Handicapkonvention og er rettighedsbaseret. Det finansieres primært af Danida midler, der administreres af Danske Handicaporganisationer gennem Handicappuljen. LEV støtter en række partnerorganisationer, der arbejder med at forbedre vilkårene for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende gennem selvhjælpsgrupper, politisk fortalervirksomhed og self-advocacy.

Sådan arbejder LEV
I 2014 vedtog LEVs Hovedbestyrelse en ny strategi for LEVs internationale udviklingssamarbejde frem til 2019, som tager afsæt i mange års erfaringer både med udviklingsarbejde ude og foreningsarbejde i Danmark. LEV ønsker at fremme udviklingen af demokratiske organisationer af mennesker med udviklingshæmning og deres familier i udviklingslande, at begge køn har glæde af udviklingsaktiviteterne og at projekterne er bæredygtige, således at relevante aktiviteter kan fortsætte efter støtten fra LEV er ophørt. LEV samarbejder altid med ligesindede partnerorganisationer, som almindeligvis er medlem af Inclusion International. Inclusion International er en international paraplyorganisation med fokus på mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende, som Landsforeningen LEV er medlem af.

De fleste partnerorganisationer har etableret selvhjælpsgrupper for forældre og andre pårørende, hvor de kan tale med andre som er i en lignende situation og få både følelsesmæssig støtte og praktisk hjælp. Følelsen af isolation og bekymring som mange pårørende oplever, kan dermed afløses af fællesskab, udveksling af erfaring og håb.