14.04.2015 Landsret stadfæster tvangsbortadoption

Fredag afgjorde Landsretten, at en otteårig pige skal tvangsbortadopteres til den plejefamilie, som hun har været frivilligt anbragt i siden kort efter fødslen. Pigens mor er udviklingshæmmet, og dommen efterlader stor tvivl om Danmarks efterlevelse af sine internationale konventionsforpligtelser.

LEVs landsformand, Sytter Kristensen, er bekymret for hvad det er for et spor Danmark er på vej til at slå ind på, med den netop afsagte landsretsdom.

- Landsrettens dom er meget uklar. Dommen påstår, at der foreligger ’særlige omstændigheder’, men den indeholder ikke et eneste ord om, hvad disse omstændigheder er. Indirekte ser det imidlertid ud som om, at det er moderens handicap, der begrunder tvangsbortadoptionen. Og det er virkelig bekymrende, siger LEVs landsformand.

Børnekonventionens artikel 8 beskytter børns ret til familieliv, og handicapkonventionens artikel 23 angiver klart, at forældre med handicap skal have den nødvendige støtte til ”… udførelse af deres pligter som opdragere af børn”. Det omfatter forældre til anbragte børn, mener Sytter Kristensen, og meget tyder på, at kommunen ikke har givet moderen den nødvendige hjælp til at udfylde forældrerollen i forbindelse med samvær etc.

- Jeg har mødt moderen, som nu har fået tvangsadopteret sin datter til plejefamilien. Og jeg har hørt hendes historie, som efter min mening er et eksempel på årelangt kommunalt svigt af opgaven med at støtte i forhold til hendes handicap, siger Sytter Kristensen.

Den biologiske mor har frivilligt anbragt sin datter hos plejefamilien. Mor og datter har haft kontakt til hinanden siden anbringelsen, og intet i sagen tyder på at barnet er blevet skadet af moren. I sin afgørelse om tvangsbortadoptionen lægger Landsretten blandt andet til grund, at moren varigt vil være ude af stand til at drage omsorg for sin datter, og at barnet opfatter sine plejeforældre som sine forældre, og føler, at hun hører til hos dem.

Sytter Kristensen er bekymret over de langsigtede effekter af sagen:
- Dommen kommer netop som Folketinget er ved at vedtage en ændring af reglerne om tvangsbortadoption, der vil gøre det nemmere for kommunerne at iværksætte disse adoptioner. Det er jeg stærkt skeptisk over for.

- Med de uklare begrundelser i denne dom er der åbnet for en udvikling, hvor landets kommuner kan svigte deres opgave med at understøtte forældre med udviklingshæmning eller andre handicap – og blot skride til tvangsbortadoption. Det er en stærkt problematisk udvikling. Både for forældrene og deres børn.

Landsforeningen LEV mener, på linje med blandt andre Institut for Menneskerettigheder, at kommunerne skal have en langt mere entydig pligt til at yde støtte til forældre med handicap:

- Det er kritisk, hvis Danmark bevæger sig i en retning, hvor man fradømmer mennesker med handicap deres forældreskab, fordi der ikke gives den nødvendige hjælp. Det er der desværre en del, som tyder på med denne dom – og med de regelændringer som Folketinget aktuelt behandler, siger Sytter Kristensen.

06.02.2015 LEVs Rådgivning

Landsforeningen LEV tilbyder rådgivning til udviklingshæmmede og deres pårørende samt til professionelle, som er i kontakt med mennesker med udviklingshandicap.

Der ydes udelukkende rådgivning i spørgsmål med direkte relation til personer med udviklingshæmning. Denne rådgivning ydes udelukkende ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Der ydes ikke rådgivning ved personlige møder, og der kan ikke ydes ansigt til ansigt rådgivning ved at møde op på foreningens adresse. Dette ligger ikke i LEVs tilbud til medlemmerne. For at modtage rådgivning kræves det, at man er medlem af landsforeningen.

Rådgivningens indhold
LEVs rådgivning erstatter ikke kommuners rådgivning. Men den offentlige rådgivningspligt er ofte kombineret med en kompetence til at bevilge ydelser. Dette afføder et behov for information og rådgivning, som er uafhængig af den myndighed, der samtidig skal bevilge økonomiske ydelser.

LEV kan vejlede om gældende lovbestemmelser og lovfortolkning og kan henvise til de relevante myndigheder, fagpersoner eller organisationer for yderligere rådgivning.

Rådgivningen går som udgangspunkt ikke ind i konkret sagsbehandling
Medarbejderen i Rådgivningen har ikke ressourcer eller kompetencer til at dække dette. Det er ikke muligt for Rådgivningen at vurdere eller tage stilling til det konkrete indhold i et tilbud, al den stund at der ikke er den faglige ekspertise til at dække alle områder området samt mangel på kendskab til den person, som tilbuddet gives til. Rådgivningen kan i principielle sager hjælpe med at klage eller rejse problematikken politisk.

Rådgivningen omfatter bl.a.:

  • Sociale rettigheder og lovmæssige muligheder i relation til udviklingshandicap (social service, retssikkerhed, uddannelse og beskæftigelse, boliger, arv og værgemål, hjælpemidler, førtidspension)
  • Førskolerådgivning
  • Børnevejledning ved børneterapeuter
  • Skolevalg og -vejledning
  • Fritidsbeskæftigelse, idræt
  • Handicappolitiske principper
  • Generelle rimeligheds- og rettighedsbetragtninger