22.09.2017 Godt med diskriminationsforbud, men det er alt for hullet

LEV har sendt sit høringssvar til regeringens forslag om en ny lov, der forbyder diskrimination af mennesker med handicap. Høringssvaret anerkender initiativet, men kritiserer samtidig, at beskyttelsen mod diskrimination er alt for svag. Myndigheder og virksomheder kan nemt omgå diskriminationsforbuddet med dårligt underbyggede ”vurderinger”, skriver LEV blandt andet.

LEV indleder sit høringssvar med en anerkendelse af det positive signal, som lovforslaget er udtryk for:  

”LEV ønsker (…) at udtrykke anerkendelse af regeringens initiativ med fremsættelsen af lovforslaget. Den hidtidige situation, hvor der i Danmark alene har været et lovfæstet forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap på arbejdsmarkedet, er uacceptabelt. Nærværende lovforslag er således et skridt i den rigtige retning.”

Men trods anerkendelsen er LEVs høringssvar kendetegnet ved en del skuffelse over den konkrete udformning af lovforslaget. Især de betydelige undtagelser, som forslaget er forsynet med.

Skuffelser
Da børne- og socialminister Mai Mercado lancerede sine planer om en ny antidiskriminations lov tilbage i februar 2017, var der begejstring fra flere sider. Nu skulle det være forbudt at diskriminere mennesker med handicap. Efter høringen på det konkrete udkast til loven er flere organisationer tydeligvis skuffede.

I et indlæg i Altinget.dk (19.9.) skriver ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder, Maria Ventegodt Liisberg eksempelvis, at loven risikerer at blive et ”slag i luften”, fordi det ikke indeholder nogen pligt til at yde tilpasning i rimeligt omfang for de særlige behov, som personer med handicap måtte have.

Denne kritik findes også i LEVs høringssvar, som konstaterer, at det er ”helt uforståeligt, at en anti-diskriminationslov ikke indeholder en sådan pligt. LEV anerkender, at en pligt til rimelig tilpasning og tilgængelighed vil kræve en fortolkning af, hvordan en uforholdsmæssig stor eller unødvendig byrde skal forstås i en dansk sammenhæng. Men en sådan fortolkning burde kunne indarbejdes i lovforslaget således, at loven reelt kan understøtte gradvise fremskridt i nedbrydningen af barrierer for mennesker med handicaps aktive og lige deltagelse i samfundet.”

LEV: Alt for nemt at komme uden om diskriminationsforbud
Men LEVs høringssvar lægger mere vægt på et andet af lovforslagets svagheder nemlig en paragraf, som bekriver undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling af mennesker med handicap.

Det fremgår nemlig af forslagets § 7, at diskrimination af mennesker med handicap er lovligt, når det ”objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendigt for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller de, som bliver stillet dårligere.”

Her konstaterer LEV i sit høringssvar, ”at forslagets udlægning af de hensyn, som kan retfærdiggøre diskrimination af mennesker med handicap, giver endog meget vide rammer for fravigelse af forbuddet mod forskelsbehandling. Dette bidrager til en markant udvanding af forslagets overordnede formål, idet virksomheder og myndigheder i en lang række tilfælde vil kunne påberåbe sig, at der er foretaget vurderinger af et formåls saglighed og proportionalitet samt, at formålet ikke vil kunne opnås på anden måde end ved diskrimination af mennesker med handicap.”

Til illustration af denne problematik henviser LEV til økonomiaftalen 2018 mellem regeringen og KL, som indeholder et ønske om at give kommunerne mulighed for at indsætte en særlig klausul i lejekontrakter eller boligdokumenter for mennesker i botilbud. I et nyere svar til Folketinget har børne- og socialministeren nemlig forklaret, at den åbenlyse diskrimination, som her finder sted, er rimelig. Og det sker netop med henvisning til, at diskriminationen af mennesker med handicap i botilbud har et sagligt formål, at det er nødvendigt for at opnå dette formål samt, at der er et rimeligt forhold mellem det ønskede formål og graden af, hvor indgribende forskelsbehandlingen er for de, som bliver stillet dårligere.

I høringssvaret konkluderer LEV, at ”dette eksempel viser efter LEVs opfattelse, at nærværende lovforslags undtagelsesbestemmelse i § 7 reelt giver myndigheder og virksomheder nærmest uindskrænkede muligheder for at ”vurdere”, at forbuddet mod forskelsbehandling kan fraviges.”

02.01.2015 Drømmen er at være en del af fællesskabet - KLAP

Vi har skabt 2200 job til førtidspensionister - vi er klar til at skabe endnu flere!

Der har i mange år været talt om og forsøgt at skaffe jobs til mennesker med særlige behov. Landsforeningen LEV har knækket koden i forhold til mennesker med kognitive vanskeligheder.

KLAP-medarbejdere er lige så forskellige som alle andre på arbejdsmarkedet. De konkrete forventninger til arbejdsmarkedet kan være uklare, men fælles for medarbejderne er, at de ønsker at være en del af fællesskabet.

KLAP gør det enkelt at opfylde drømmen
KLAP har altid 200 ledige job til rådighed. Ved det første møde mellem kandidaten og KLAP-jobkonsulenten sørger konsulenten for at

  • gøre jobønskerne meget konkrete
  • lytte og oversætte til realistiske muligheder
  • foreslå konkrete, ledige job med det samme
  • være konkret i forhold til, hvad det enkelte job kræver

KLAP-jobkonsulenten tager altid udgangspunkt i kandidatens kompetencer og støttebehov, sådan at der hele tiden er fokus på arbejdet og ikke på handicappet som begrænsning.

Indsats for mange handicapgrupper
KLAP har kandidater med en bred vifte af kognitive handicap, fordi virksomhedernes tilgang til medarbejderne er ret ensartet. Der tages hensyn og stilles krav. Det gælder
uanset om der er tale om mennesker med udviklingshæmning, mennesker med autisme, spasticitet, psykisk sårbare unge eller andre handicap.

For den enkelte kandidat betyder det, at virksomheden og arbejdsfællesskabet bliver et diagnosefrit område, hvor der lægges vægt på deres kompetencer og ikke på deres handicap.

25.09.2017 KONFERENCE: Inklusion på arbejdsmarkedet – for mennesker med kognitive handicap

Drømmen er at være en del af fællesskabet

KONFERENCE I LANDSTINGSSALEN PÅ CHRISTIANSBORG

Beskæftigelse for mennesker med kognitive handicap 2.300 mennesker i job – har KLAP knækket koden?

På konferencen stilles der skarpt på følgende spørgsmål:

  • Hvad er KLAP’s erfaringer med at integrere mennesker med kognitive handicap på arbejdsmarkedet – hvor er barriererne, hvor er mulighederne?
  • Hvad er værdien for den enkelte og for samfundet?
  • Hvilke effekt har reformen af førtidspension og fleksjob haft for dette område?
  • Hvordan skal indsatsen være på dette område i fremtiden, når KLAP’s nuværende bevilling udløber i 2017?


Program

9.30-10.00 Registrering og kaffe.(OBS – det anbefales at komme tidligt pga. sikkerhedstjek i Folketinget).
10.00-10.10 Velkomst ved Hans Andersen, medlem af Folketinget for Venstre og vært for dagens konference.
10.10-10.15 Introduktion til dagen ved moderator Lene Johansen.
10.15-10.30 Hvad er LEVs motivation for at arbejde med Projekt KLAP? Anni Sørensen, landsformand, LEV.
10.30-10.45 Borgernes erfaringer. Asbjørn Jensen, Rema 1000 Viborg og Joan K. Rasmussen, Rederiet Færgen, Bornholm fortæller om egne erfaringer fra deres KLAPjob.
10.45–11.00 KLAP set fra et virksomhedsperspektiv. Michael Skou, HR direktør, Rema 1000.
11.00-11.15 Effekter og resultater. Interview med Jesper Pedersen, seniorkonsulent, CABI og Jesper Høegh, chefkonsulent, CapaHouse, der begge har gennemført analyser af KLAP.
11.15-11.30 Beskæftigelsesindsats og kommunale økonomi. Troels Møller Grosen, Partner - Implement Consulting Group præsenterer resultaterne af en undersøgelse af kommunernes udgifter på dette område.
11.30-11.45 Opsamling ved moderator og opklarende spørgsmål og perspektivering med henblik på efterfølgende paneldebat.
11.45-12.30 Frokost og Pause.
12.30-13.45 Paneldebat. Paneldeltagere:

  • Maria Bille Høeg, chefkonsulent, DA
  • Christian Sølyst, socialpolitisk konsulent, LO
  • Henrik Thomassen, kontorchef i Center for Vækst og Beskæftigelse, KL
  • Lars Midtiby, direktør, Danske Handicaporganisationer, DH
  • Hans Andersen, medlem af Folketinget for Venstre, beskæftigelsesordfører, medlem af beskæftigelsesudvalget
  • Thorsten Gejl, medlem af Folketinget for Alternativet, beskæftigelsesordfører, medlem af beskæftigelsesudvalget
  • Karina Adsbøl, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, handicapordfører, medlem af beskæftigelsesudvalget
  • Orla Hav, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, handicapordfører, medlem af social-, indenrigs- og børneudvalget.


13.45-14.00
Afrunding og tak for i dag.

Praktiske oplysninger:
Adgang finder sted via indgangen i gadeniveau til højre for hovedtrappen. Man melder sin ankomst ved at ringe på dørklokken. Alle deltagere bliver scannet. Det kan medføre kø, og vi anbefaler derfor, at man kommer i god tid. Der vil være skiltning videre op til Landstingssalen.

Yderligere oplysninger:
Kontakt Claus Bergmann Hansen på telefon: 3635 9660 eller e-mail:
cbh@klapjob.dk

15.02.2017 LEVs internationale arbejde

LEV arbejder med udvikling i Europa, Afrika og Asien og har gjort det siden 1994. Det er baseret på principper som solidaritet og hjælp til selvhjælp for udviklingshæmmede mennesker og deres pårørende.

Arbejdet tager afsæt i FNs Handicap Konvention og er rettighedsbaseret. Det bliver finansieret af Danida midler, som bliver administreret af Danske Handicaporganisationer gennem Handicappuljen. LEV støtter en række partnerorganisationer der arbejder med at forbedre vilkårene udviklingshæmmede mennesker og deres pårørende gennem selvhjælpsgrupper, politisk fortalervirksomhed og self-advocacy.  Sådan arbejder LEV   

I 2014 vedtog LEVs Hovedbestyrelse for en ny strategi for LEVs Internationale arbejde frem til 2019. Det tager afsæt i mange års erfaringer både med udviklingsarbejde ude og foreningsarbejdet i Danmark. LEV ønsker at fremme udviklingen af demokratiske organisationer for udviklingshæmmede mennesker og deres familier i udviklingslande. Sigtet er at begge køn har glæde af udviklingsaktiviteterne og at projekterne er bæredygtige, så relevante aktiviteter kan fortsætte efter støtten fra LEV er ophørt.

LEV samarbejder altid med ligesindede partnerorganisationer, som normalt er medlem af Inclusion International. Inclusion International er en international paraplyorganisation med fokus på mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende, som Landsforeningen LEV er medlem af.

De fleste partnerorganisationer har etableret selvhjælpsgrupper for forældre og andre pårørende, hvor de kan tale med andre som er i en lignende situation og få både følelsesmæssig støtte og praktisk hjælp. Følelsen af isolation og bekymring som mange pårørende oplever, kan dermed afløses af fællesskab, udveksling.

I projektarbejdet lægger vi stor vægt på:
LEVs strategi for international udvikling

Det godepartnerskab
LEV samarbejder altid med ligesindede organisationer og bidrager gerne til, at nye dannes. Valg af partner og udviklingsbistanden koordineres gerne med større netværksorganisationer og handicapparaplyer som f.eks. Inclusion International, for at sikre LEVs arbejde med andre ressourcestærke partnere.

Bæredygtige projekter og partnerskaber
Når LEV starter et partnerskab, er det altid med fokus på at kapacitetsopbygge partnerne,der herigennem yder endnu mere støtte til udviklingshæmmede. Derefter udfaser LEV partnerskabet, hvorefter partneren selv fortsætter arbejdet. Det bæredygtige element i LEVs arbejde er midlertidig kapacitetsopbygning og en ordentlig ”exit strategi”.

National inklusion og handdicapparaplyer
LEV arbejder altid for fuld inklusion af partnere i deres nationale handicapbevægelse. Samarbejdet med andre organisationer er vigtigt for den fælles sag, og LEV mener, at handicapparaplyerer vigtige platforme, hvor meget kan udrettes.

Ejerskab
Det er essentielt, at LEVs partnere tager ejerskab for projekterne fra dag 1 og ikke udvikler et afhængighedsforhold til LEV. Derfor har LEV skarpe krav til partnerne og deres daglige arbejde, så projekterne kommer flest mulige til gode, uden at LEV bruger overflødige ressourcer.

LEVs strategi for udvikling af organisationer af udviklingshæmmede og deres familier
LEV har i 2014 udarbejdet en strategi for udviklingsarbejdet. Den tager afsæt i mange års erfaringer med udviklingsarbejde ude og foreningsarbejde i Danmark. En hjørnesten er støtte til dannelse af paraplylignende organisationer, som LEV selv, kombineret med opbakning til lokale grupper af forældre.

Altid udvikling i fokus
Mange års engagement i international udvikling har lært LEV, at det er vigtigt at huske især de vellykkede indsatser. Nye projekter planlægges derfor med øje for, hvad der har virket både ude og hjemme. Derfor er der altid fokus på forbedrede rutiner, der vil øge kvaliteten af projektarbejdet.

Besøg vores partner organisation Inclusion International

21.03.2017 LEVs aftentelefon – et tilbud om en støttende samtale

LEVs aftentelefon er åben hver tirsdag fra kl. 19.00 til 21.00. Telefonnummeret er 2851 5252.

LEVs aftentelefon er navnet på et nyt tilbud i Landsforeningen LEV om rådgivning og støtte til pårørende og alle andre, der har brug for én at tale med om emner, der berører udviklingshæmning. Aftentelefonen går i luften den 20. oktober 2015 og vil derefter have åbent hver tirsdag kl. 19.00-21.00 – altså uden for almindelig arbejdstid. Dermed vil flest muligt kunne benytte sig af tilbuddet.

LEVs aftentelefon tilbyder en støttende og afklarende samtale til dem, der ringer ind med udgangspunkt i problematikker, der har berøring til udviklingshæmning, for eksempel:

  • Hvad er der af muligheder for hjælp?
  • Navigering i det ’system’, man nu er en del af
  • Konflikter
  • Familiemæssige problemstillinger
  • Omgivelsernes reaktion
  • Frustration over livssituation
  • Sorg

 

Hjælp til selvhjælp
I LEVs traditionelle rådgivningstilbud ydes der hjælp til selvhjælp ud fra en overbevisning om, at dem, der ringer op, er eksperter i eget liv. Dette gælder også LEVs Aftentelefon. Man kan måske nok have brug for et lyttende øre eller hjælp og fif til at komme videre, men ingen kender sin situation bedre end en selv, og det er udgangspunktet for hjælpen.

De frivillige rådgivere, som sidder klar ved telefonerne, har dog alle et stort kendskab til området, da de har haft udviklingshæmning inde på livet i en årrække enten som pårørende, fagfolk eller begge dele. Sammen med det store kendskab har de alle modtaget undervisning i samtale- og rådgivningsteknikker og er derfor klædt godt på til at hjælpe.

Det nye tilbud spiller sammen med LEVs telefon- og netrådgivning, men i modsætning hertil vil der ikke være et krav om medlemskab for at benytte tilbuddet. Til gengæld vil LEVs aftentelefon ikke tilbyde juridisk rådgivning eller rådgivning om mere komplekse problemstillinger – her henvises der stadig til LEVs telefon- og netrådgivning.

LEVs aftentelefon er netop udviklet, fordi LEV også ønsker at kunne rumme de mere ’bløde’ snakke, der kan være mindst lige så væsentlige for dig, der ringer, men som LEVs travle telefon- og netrådgivning ikke har kapacitet til.

Det nye tilbud sigter primært mod pårørende, men mennesker med udviklingshæmning og fagfolk kan også have glæde af at benytte tilbuddet.