20.04.2017 Ellers kommer vi efter dem…

Folketinget har debatteret tilkøb af ferieledsagelse. Men vil partierne holde deres løfter, hvis det viser sig, at tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse reelt bliver brugerbetaling? Vil der blive grebet ind over for kommunerne, hvis tilkøbet truer rettigheden til ledsagelse? Og hvordan har Folketinget egentlig tænkt sig at gribe ind?

Af Thomas Gruber, politisk konsulent i LEV

Der var mange løfter og besværgelser, da Folketinget behandlede det lovforslag, som åbner for, at botilbud kan sælge socialpædagogisk ledsagelse til sine beboere. Førstebehandlingen fandt sted den 21. marts, og her var et af debattens centrale omdrejningspunkter netop, hvordan tilhængerne af lovforslaget vil sikre, at tilkøbet ikke kommer til at medføre kommunale nedskæringer i den ledsagelse, som blandt andre mennesker med udviklingshæmning i dag tildeles af kommunerne i forbindelse med ferie. For det må ikke ske, forsikrede ordførerne fra flere af partierne under behandlingen i folketingssalen. Alligevel er der ikke nogen tilsynsmekanisme i lovforslaget. Hverken Ankestyrelsen eller socialtilsynene må ifølge lovforslaget kigge botilbuddene over skulderen, når de sælger ledsagelse for tusindvis af kroner til deres beboere.

Anerkender risiko for brugerbetaling
Flere af ordførerne erkendte, at der kunne være grund til bekymring for, om nogle kommuner vil bruge tilkøbsmuligheden som en undskyldning for at skære endnu mere ned på den visiterede ledsagelse.

Dansk Folkepartis ordfører, Karina Adsbøl, erklærede sig villig til at se på forbedringer, hvis det var nødvendigt. Også ordførerne Trine Torp fra SF og Thorsten Geil fra Alternativet var åbne over for at drøfte, hvordan man kunne ændre forslaget sådan, at det ikke vil betyde forringelser af de rettigheder, som udviklingshæmmede og andre med tilsvarende handicap allerede har efter lovgivningen. Orla Hav fra Socialdemokratiet mente, at der kunne være tale om et hul i kommunernes praksis:
”Hvis vi ser på en opgørelse over nogle af de her tilbud, der gives i nogle af de her botilbud, så er der en række kommuner, hvor der ikke er et tilbud.(…) Så synes jeg, at der er et hul i forbindelse med den tilmåling af ydelser, som der måtte være i de kommuner. Og det synes jeg, vi skal få kigget på, hvad den konkrete baggrund er”, sagde den socialdemokratiske ordfører blandt andet.

Og de problemer skal der holdes øje med, mente flere. Thorsten Geil (ALT) forklarede, at der var grund til at holde særligt øje med, om muligheden for tilkøb betyder, at der er kommuner, som stopper tildelingen af ferieledsagelse.
”Vi har jo skrevet, der må ikke være nogen serviceforringelser her. Så hvis der er nogle kommuner, som gør det, så vil jeg råde dem til at tænke sig rigtig, rigtig godt om.” Marianne Jelved fra De Radikale anlagde en tilsvarende linje: ”Vi vil meget nøje følge, hvordan den her lov bliver gennemført. For der har været mange forsøg på at finde de gode løsninger i fællesskab. Og det kan godt være, vi ikke har gjort det, så må vi holde øje med det.”

LEVs landsformand, Anni Sørensen, glæder sig over, at der fra flere sider er fokus på at undgå, at tilkøbsmuligheden udhuler rettighederne til ledsagelse efter serviceloven – også i forbindelse med ferie. Men hun savner, at partierne bliver mere konkrete:
- Der er ingen grund til at betvivle de gode hensigter. Men jeg synes tit, man hører politikere på Christiansborg sige, at de vil komme efter kommunerne, hvis ikke de følger lovgivningen. Men det er altså meget sjældent, man ser det i virkelighedens verden. Det frygter jeg også kan blive tilfældet her. For mig er det uklart, hvad det er, partiernes ordførere mener, når de siger, at de vil komme efter kommunerne, hvis der sker forringelser i serviceniveauet som konsekvens af tilkøbsmodellen på socialpædagogisk ledsagelse. Vil man indføre en eller anden form for sanktion over for de kommuner, som skærer ned på hjælpen? Det vil i givet fald være danmarkshistorie, siger Anni Sørensen.

Debatindlæg med tilsynsmodel
Denne bekymring var også baggrunden for, at Anni Sørensen havde et debatindlæg i netmediet Altinget samme dag, som lovforslaget blev behandlet i Folketinget. Her understregede hun, at hun helst så, at Folketinget helt forkastede tilkøbsmodellen, så længe der ikke er en mere entydig rettighed, som sikrer et anstændigt minimum af ledsagelse til ferie og tilsvarende formål. Men hvis man absolut vil bevæge sig ned af brugerbetalingsvejen, så bør der som minimum sikres en eller anden form for tilsyn:
”For at afbøde de værste negative virkninger foreslår jeg, at man i det mindste lader socialtilsynene føre et driftsorienteret tilsyn med, om døgntilbuddene yder den nødvendige socialpædagogiske ledsagelse i forbindelse med ferieformål, før der kan opnås tilladelse til at sælge ledsagelse til beboerne. Ikke i forhold til alle beboere, men et antal stikprøver, som kan vise, om eksisterende rettigheder – den såkaldte kerneydelse – er tilgodeset. Et sådan tilsyn vil bidrage til, at tilkøbet ikke reelt bliver til brugerbetaling”, skrev Anni Sørensen blandt andet i debatindlægget.

Flere af partiernes ordførere signalerede en vis åbenhed over for et tilsyn med tilkøbet. Men der var ingen klare løfter. Før LEV Bladets deadline var der ingen klarhed over, om partierne bag aftalen kunne nå til enighed om en tilsynsmodel.

SF: Vi bør tage bekymringer for tilkøb alvorligt
SF’s ordfører, Trine Torp, kom imidlertid tæt på. Under behandlingen af forslaget, opfordrede hun sine forligsparter – og det vil sige alle partier undtagen Enhedslisten – til at finde en løsning:
”Der er i høringssvarene en bekymring for, at borgerne ikke er i stand til at varetage sin egen retssikkerhed i en køb-salgssituation, og at der er brug for tilsyn, kontrol og klageadgang. Det synes jeg, vi skal tage alvorligt, og jeg synes, vi skal drøfte i den videre udvalgsbehandling, om vi kan finde nogle løsninger på det”, sagde Trine Torp blandt andet.

Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, var, som den eneste, fuldtonet modstander af lovforslaget om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse. Foruden fraværet af tilsyn fremhævede han, at tilkøbet vil få en række negative effekter – eksempelvis den markante merpris, som mennesker med meget stort hjælpebehov vil opleve med tilkøbet, men også at det fremover vil være meget få, som overhovedet kan benytte tilkøbet på grund af markant lavere pensioner og rådighedsbeløb. Disse perspektiver bragte Jakob Sølvhøj frem i sin egen ordførertale og i en række spørgsmål til de øvrige ordføreres taler.

Lovforslaget om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie færdigbehandles i Folketinget hen over april og maj. Planen er, at tilkøbsmodellen skal træde i kraft januar 2018.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 2 2017

07.04.2017 Forsøg med mennesker

Hvis det står til regeringen skal kriterierne for flytning af mennesker, som ikke kan give samtykke, lempes markant i forbindelse med et frikommuneforsøg. Og forsøgskommunerne skal ikke længere spørge en uvildig statslig tilsynsmyndighed inden flytningen gennemføres. LEVs landsformand opfordrer Folketingets partier til at sætte en stopper for forsøget, der vil krænke grundlæggende rettigheder og gøre sårbare mennesker til ludobrikker.

Med frikommune-lovforslaget, der endnu ikke er fremsat i Folketinget, vil regeringen give en række kommuner (organiseret i såkaldte frikommune-netværk) tilladelse til at se bort fra eksisterende lovgivning på forskellige områder, blandt andet på det specialiserede socialområde, som også indbefatter handicapområdet.

Med et af frikommunenetværkene, ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”(Favrskov, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive og Aabenraa), vil regeringen lempe markant på servicelovens magtanvendelsesregler i forhold til flytning af mennesker med handicap, som ikke kan give samtykke (§ 129 i serviceloven)..

Fri flytteleg?
Lempelsen indebærer, kort fortalt, at kommunerne ikke længere skal spørge den uvildige tilsynsmyndighed i statsforvaltningen om tilladelse, før man flytter en borger fra sit hjem. Det bliver en ren kommunal afgørelse efter Serviceloven. Desuden behøver det ikke være ”absolut påkrævet”, før en flytning kan komme på tale. Kommunerne skal blot vurdere, at det er ”… påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp”, og at det vurderes ”omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt” at flytte borgeren.

LEVs landsformand, Anni Sørensen, er stærkt bekymret over udsigten til, at nogle af frikommunerne får nemmere adgang til at flytte mennesker med eksempelvis udviklingshæmning.

- Lovforslaget medfører en voldsom svækkelse af sårbare borgeres retssikkerhed. En af de mest fundamentale rettigheder – nemlig retten til egen bolig – skal nu kunne sættes til side, hvis kommunen synes, at det er ’omsorgsmæssigt mest hensigtsmæssigt’. Det er en dårligere beskyttelse end i dag og jeg frygter en udvikling, hvor kommunerne kan flytte rundt på borgerne, hvis de finder det ’mest hensigtsmæssigt’. Oven i købet uden, at en uvildig statslig myndighed - Statsforvaltningen - kigger kommunen over skulderen, siger Anni Sørensen.

De lempede regler, som kommunerne skal benytte i forbindelse med forsøget er de samme, som aktuelt gælder for personer med en aldersbetinget og fremadskidende lidelse, typisk mennesker med demens. Her har der historisk været en erkendelse af, at der er behov for ekstra rettigheds-beskyttelse af voksne med handicap, idet der ikke er tale om en særlig og kortvarig periode i afslutningen af tilværelsen.

Ludobrikker i kommunalt spil om ledige pladser
Anni Sørensen bemærker, at kommunernes forslag blev lanceres under overskriften ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”, og hun undrer sig over, at regeringen vil gøre den slags forsøg mulige:

- At der er økonomichefer i kommunerne, som synes, at det er en god ide at eksperimentere med fundamentale borgerrettigheder, er måske ikke så overraskende. Desværre! Men at regeringen hopper med på vognen, er mig en gåde. Jeg troede, at beskyttelse af individets fundamentale rettigheder over for statsmagten, lå regeringen meget på sinde.

- Jeg frygter virkelig, at dette bliver en intensivering af et kommunalt spil om at få fyldt ledige pladser i egne botilbud op. Et spil hvor de mest udsatte mennesker med udviklingshæmning og andre handicap indtager rollen som ludo-brikker. Det burde være umuligt at skabe flertal for den slags i Folketinget, siger Anni Sørensen.

Danske Handicaporganisationer (DH) kommer også med en betydelig skepsis i sit høringssvar på lovforslaget. Her skriver man blandt andet, at det at blive flyttet fra sit hjem ”… er et voldsomt indgreb i den enkeltes selvbestemmelse og egner sig ikke til forsøgsvirksomhed. Hvis en person først er blevet flyttet ’som forsøg’, er det vanskeligt at forestille sig, at personen kan flytte tilbage når forsøget afsluttes.”

Tilkøb af socialpædagogisk bistand – uden grænser
Lovforslaget indeholder desuden tilladelse til forsøg på en række andre områder. Et af de helt centrale er, at forsøgskommunerne skal have tilladelse til at sælge hjemmehjælp (§83) og socialpædagogisk bistand (§85). Og her skal frikommunerne kunne gå endnu længere end det der åbnes for i det aktuelle lovforslag om socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie. Dette er DH stærkt kritisk over for i sit høringssvar:

”Der gives med lovforslaget ingen grænser for, hvilke service der kan tilkøbes, ligesom der fx gør med lovforslaget om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferie. Det betyder, at alt i princippet kan tilkøbes, herunder helt basale ydelser som fx hjælp til madlavning og bad, og, som det fremgår af de specifikke bemærkninger, træning til at udføre hverdagsaktiviteter. (…) Der er ingen garantier for, at den kommunale service på området ikke udhules med lovforslaget. Snarere tværtimod.”, skriver DH blandt andet.

28.03.2017 Verdens dyreste festival?

Det er fantastisk at være på Sølundfestival – og på de mange andre festivaler, som sommeren byder på. Men er det fair, at udviklingshæmmede og andre med handicap skal betale en kæmpe overpris på grund af deres handicap? Det synes et flertal i Folketinget – der er ligefrem stolthed over den høje merpris, som bliver konsekvensen, hvis et nyt lovforslag vedtages.

Sommeren er på vej. Og så er det ferietid – og for mange er det også festivaltid. Sølundfestivalen har gennem en årrække været et af de foretrukne festival-tilbud for mange unge og voksne med udviklingshæmning. Til lyden af alt fra Kandis over Lukas Graham til D-A-D, kan man møde venner og bekendte fra hele landet - og er man heldig - finde sig en sommerkæreste.

Det at tage på festival er en ret almindelig ting i Danmark. Mange gør hvad de kan for i løbet af året at spare op til billetten, overnatningerne og måske også de ekstra drikkevarer. Sådan er det også på festivalen i det midtjyske – blot med den forskel, at en stor del af Sølunds festivalgæster fremover skal spare ekstra meget op.

Overpris på 500 – 700 procent
Sølundfestivalen har været et af omdrejningspunkterne i debatten om brugerbetaling på socialpædagogisk ledsagelse til mennesker med udviklingshæmning. Mange af Sølunds gæster har, på grund af deres handicap, brug for pædagogisk personale, der ledsager dem og også hjælper dem i løbet af festivalen. Og lønnen til det pædagogiske personale, synes et flertal i Folketinget, at mennesker med handicap godt selv kan betale. Ekstraprisen for en festivaltur for et menneske med betydelige handicap ender derfor i omegnen af 500 – 700 hundrede procent. Verdens dyreste festival kunne man sige.

Den lovstridige brugerbetalingspraksis blev mere og mere udbredt efter kommunalreformen i 2007, og frem mod 2014 eskalerede den i takt med, at der kom flere og flere besparelser i botilbud til målgruppen. Stadigt flere blev omfattet af brugerbetalingen – og beløbene blev højere og højere.

Det er denne lovstridige brugerbetalingspraksis, som et flertal i Folketinget nu vil legalisere. Det sker efter en intens og langstrakt debat, hvor en del har argumenteret for, at det kun er rimeligt, at borgerne selv betaler for den nødvendige hjælp og ledsagelse i forbindelse med ferie eller en festival. Sølundfestivalens ledelse har også været meget aktive i debatten og har appelleret til, at politikerne genindfører (lovliggør) muligheden for, at borgerne selv betaler for hjælpen.

Politikere: Vi redder Sølundfestivalen
Festivalens argumenter har gjort indtryk. I hvert fald var det et af de tilbagevendende eksempler, som ordførerne fra de partier, der
støtter, at der åbnes for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse, bragte frem, da lovforslaget blev behandlet i Folketinget i den forgangne uge. Ordføreren fra Socialdemokratiet, Orla Hav, mente ligefrem, at lovliggørelsen af brugerbetalingen, skulle redde en Sølundfestival, som var kommet under pres: ”Jeg skal hilse fra dem, som har tæt tilknytning til Sølundfestivalen, som har kvitteret på vores gruppemøde for at sige ’det er rigtig godt, det her’. Det redder måske ikke bare interessen for nogle beboere rundt omkring i nogle boenheder, som gerne vil besøge Sølundfestivalen – det redder nok også Sølundfestivalen, og lad os så glæde os over det”, sagde Orla Hav blandt andet.

LEVs landsformand, Anni Sørensen, er også glad for Sølundfestivalen – og de andre festivaler, som er tilrettelagt specielt for mennesker med udviklingshæmning. Det er en mulighed for at understøtte fællesskab, sammenhold og glæde. Men hun undrer sig over, at folketingspolitikerne tilsyneladende synes, at en festival som Sølund, er et privilegium for dem, der har mulighed for at betale tusindvis af kroner mere end alle andre festivalgæster:

- Egentlig synes jeg, at det er meget tankevækkende, at man drager Sølundfestivalen frem som et eksempel på noget, hvor der skal tilkøbes socialpædagogisk bistand til, hvis man vil afsted. Tænk sig – logikken er, at kommunen ikke behøver at yde den nødvendige støtte og ledsagelse til noget så beskedent som nogle dage på en festival en gang årligt! Hvis det kræver tilkøb, hvad kan mennesker med udviklingshæmning så ikke ende med at skulle tilkøbe ledsagelse til, hvis de vil uden for en dør? Festivalen burde entydigt være omfattet af Ankestyrelsens principafgørelse om at medtage hjælpen uden for boligen. At politikerne alligevel lægger så stor vægt på netop dette eksempel, er med til at underbygge vores bekymring for, at tilkøbsmodellen er en trussel mod denne gruppe borgeres rettigheder til at blive visiteret til socialpædagogisk ledsagelse af deres kommune, siger Anni Sørensen.

23.03.2017 Kontantreglen beskytter mange

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) har netop fremsat lovforslaget »Lov om betalinger«, som blandt andet skal ændre kontantreglen.

LEVs landsformand, Anni Sørensen, havde onsdag følgende læserbrev i Information onsdag den 22. marts.

Reglen stammer helt tilbage fra dankortets indførelse og betyder, at virksomheder ikke må afvise kunder, der gerne vil betale med kontanter. Den blev indført for at sikre, at mennesker, der ikke kunne benytte betalingskort, stadig havde mulighed for at betale på lige fod med alle andre.

Nu vil man så slække på reglen ved at give nogle butikker mulighed for at afvise kontanter fra klokken 22 om aftenen til klokken seks om morgenen – i nogle områder endda fra klokken 20. Begrundelsen er, at man vil forebygge røverier.

Jeg synes også, vi skal stoppe tyve, men denne løsning vil desværre få negative konsekvenser for mange både ældre og handicappede borgere, som ikke er i stand til at benytte sig af de eksisterende elektroniske betalingsmidler.

Mange i vores forenings målgruppe – mennesker med udviklingshæmning – kan ikke håndtere pinkoder, NemID, MobilePay og så videre.

I artiklen »Røveritruede butikker må være kontantfrie fra klokken 20« (den 15. marts), bliver erhvervsministeren bedt om at forholde sig til problemet. Det gør han således: »Butikkerne må stadig godt tage imod kontanter, det er helt op til dem selv. Så hvis der er mange, der har brug for kontanterne, vil butikkerne kunne gøre det.«

Ideen med kontantreglen er jo netop, at der ikke er »mange«, som har brug for at anvende kontanter – og derfor mener jeg bestemt, at vi stadig skal have en regel, der beskytter mindretallet og sikrer, at de fortsat kan betale med kontanter hele døgnet.

I det mindste indtil der findes en løsning, som også disse grupper kan benytte sig af.