19.02.2017 Høringssvar: Tvang i sundhedsvæsenet giver behov for styrket forebyggelse

LEV har indsendt et høringssvar på regeringens udkast til lovforslag om magtanvendelse i sundhedssektoren. LEV er enig i det grundlæggende formål med loven. I ganske sjældne tilfælde kan tvang være den eneste udvej for at behandle alvorlige sundhedsproblemer. Men LEV har også en lang række bekymringer i forhold til forslaget. Forebyggelses-perspektivet er ikke tydeligt nok, og lovens klagemuligheder og kontrolkrav ikke gode nok.

LEV indleder høringssvaret med en understregning af, at mennesker med udviklingshæmning er en meget mangfoldig gruppe borgere – herunder også når det gælder karakteren og omfanget af deres funktionsnedsættelse. Derfor vil det også kun være ganske få, som vil være omfattet af lovforslagets regler for magtanvendelse i sundhedssektoren.

Det understreges dernæst, at der skal ”… være effektive overvågnings- og kontrolmekanismer, som sikrer, at der ikke sker en glidning i praksis, hvor magt og tvang gradvist erstatter en forebyggende pædagogisk indsats. Tvang må aldrig blive ’denne lette løsning’ over for sårbare mennesker, hvis lægen synes han har travlt eller lignende.”

Der er en række forskellige elementer i udkastet til lovforslaget, som LEV ikke er tilfreds med, og som vi anbefaler ændres inden det kommer til behandling i Folketinget. Det drejer sig blandt andet om at sikre et tydeligere fokus på, hvordan læger og øvrigt sundhedspersonale kan forebygge, at tvang overhovedet bliver nødvendigt.

Desuden er LEV skeptisk over for den model, der lægges op til – både når det gælder tilsynet og klagemulighederne. LEV anbefaler, at ”forslaget ændres således, at der ikke blot foretages registrering af og føres tilsyn med beslutningen om at anvende tvang over for en patient i målgruppen. Registreringen og tilsynet skal også ske af den måde, som selve tvangsanvendelsen finder sted på.” Det samme gælder spørgsmålet om klageadgang, hvor LEV anbefaler, at der også skal kunne klages over den måde, tvangen blev gennemført på (tilstrækkelig skånsom, kortvarig etc.).

LEV afrunder sit høringssvar med at anbefale, at regeringen tager initiativ til at indføre et landsdækkende obligatorisk tilbud om sundhedstjek til mennesker med udviklingshæmning og andre handicap.

21.02.2017 Leder: Tre jubilæer og en fødselsdag

Dette LEV-blad er nærmest et mærkedags-nummer. En 65 års fødselsdag og hele tre ti-årsjubilæer er der blevet plads til på de kommende sider: LEV rundede 65 år den 20. januar i år, Handicapkonventionen blev underskrevet i december måned i New York for ti år siden, kommunalreformen trådte i kraft ved årsskiftet til 2007 - og så er det ti-året for TV2’s afdækning af Standvænget-skandalen i Nyborg.

Af Anni Sørensen, landsformand i LEV

Skandalen om Strandvænget i Nyborg rullede hen over tv-skærmen i februar 2007. Det var en skandale, som viste os, at der stadig var enorme opgaver at tage fat på i forbedringen af vilkårene for mennesker med udviklingshæmning i et højtudviklet velfærdssamfund som det danske. Dokumentationen af den nedværdigende behandling af nogle af Strandvængets beboere var måske en øjenåbner for mange, men da først forargelsen havde lagt sig, var det så som så med grundlæggende forbedringstiltag fra de ansvarlige. Tilsynsfunktionen blev nogle år senere forbedret markant med Tilsynsreformen, men det grundlæggende svigt af området er fortsat – og tilmed intensiveret siden.

Den 1. januar 2007 trådte kommunalreformen i kraft. Mange anede allerede dengang, at reformen kunne få store negative følger for mennesker med udviklingshæmning og andre handicap. Og selvom det næppe hjælper så meget nu, så er der grund til at slå fast, at skeptikerne fik ret i det meste. Både kommuner og stat svigtede ansvaret for den specialiserede viden og indsats på handicapområdet – og langsigtede handicappolitiske visioner og værdier blev hurtigt erstattet af banal og kortsigtet økonomistyring i kommunerne.

Denne udvikling har Danmarks underskrivelse af FN’s Handicapkonvention ikke formået at forhindre. Selvom der er grund til at hylde de rettigheder, som konventionen indeholder, så må det konstateres, at den ikke har udgjort noget værn mod de massive forringelser, som mennesker med udviklingshæmning og andre handicap har oplevet i årene siden dens ratifikation. Tænk blot på de aktuelle lovgivningstiltag, hvor der er udsigt til, at brugerbetaling i ti-tusindkroners klassen kommer til at undergrave mennesker med udviklingshæmnings eksisterende rettigheder. Eller tænk på fremvæksten af nye store institutionslignende bosteder.

Da en gruppe forældre for 65 år siden stiftede Landsforeningen LEV, befandt vi os i en historisk periode med store kampe om værdig behandling af børn, unge og voksne med udviklingshæmning i Danmark. Dengang stod kampen ikke mindst om forholdene i de store centralinstitutioner med sovesale, passivisering og en behandling fyldt med overgreb.

Her mere end seks årtier senere er der naturligvis sket mange fremskridt – både i anerkendelsen af denne gruppe borgeres ligeværdighed og ret til en ordentlig tilværelse og i de helt fundamentale levevilkår. Ret til en mindre institutionaliseret tilværelse, ret til en meningsfuld hverdag med aktiviteter og beskæftigelse, muligheder i fritidslivet og så videre. De fremskridt skal vi minde hinanden om. Men LEV har fortsat meget at kæmpe for de næste 65 år.

De senere år er det som om, at stemningen er drejet fra en markant national anerkendelse af mennesker med udviklingshæmnings krav på en god og inkluderet tilværelse i retning af nærmest maniske påstande om, at de er ’alt for dyre’. En sproglig forråelse, og en nyttetænkning, som er uetisk og menneskefjendsk. Den udvikling skal vendes, så vi som samfund igen forpligter os entydigt på at skabe rammerne for, at mennesker med udviklingshæmning kan leve en så inkluderet tilværelse som overhovedet mulig.

Derfor er der mere brug for et stærkt LEV nu end nogensinde før.

Leder i LEV Bladet nr. 1.

13.02.2017 Høringssvar på to vigtige lovforslag sendt i dag

LEV har i dag sendt høringssvar til Børne- og socialministeriet på både forslaget til revision af serviceloven mv. og på den nye lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferier

Stor lettelse - blandet med kritiske kommentarer til forslag til revision af serviceloven
I LEV er der stor lettelse og tilfredshed over, at udkastet til revisionen af serviceloven ikke indeholder det oprindelige hovedelement i regeringens udspil, nemlig det såkaldte udvidede kommunale skøn inden for et såkaldt indsatskatalog af ydelser på voksenområdet. I praksis ville det have frataget en meget stor del af LEVs målgruppe de entydige rettigheder, som de i dag har til enten aktivitets- og samværstilbud eller beskyttet beskæftigelse.

LEV har dog stadig nogle bekymringer, blandt andet i forhold til retssikkerheden for især gruppen med de største hjælpebehov. Men vi ser også flere positive ting i forslaget, som for eksempel at formålsbestemmelsen får et stærkere fokus på rehabilitering og habilitering.

Kritik af udkastet til lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferie
LEV er som bekendt meget kritiske over den helt nye lov, der skal åbne op for brugerbetaling på ledsagelse. Og rækken af kritikpunkter i høringssvaret til lovforslaget er da også lang og dækker over både mere overordnede bekymringer - som for eksempel tilsidesættelsen af kompensationsprincippet og den urimelige forskelsbehandling, som loven vil medføre - og mere specifikke spørgsmål for eksempel om håndteringen af tilkøbene i forhold til købelov, aftaleret, manglende tilsyn og regnskaber. I resumeet står der således:

Landsforeningen LEV anbefaler, at lovforslaget forkastes i sin helhed.

Denne stillingtagen er baseret på vores vurdering af en lang række forhold omkring den foreslåede ordning:

  • For det første er det LEVs klare vurdering, at lovforslagets tilkøbsmodel i praksis vil undergrave de rettigheder, som mennesker med udviklingshæmning i dag har til socialpædagogisk ledsagelse til ferieformål og lignende.
  • For det andet finder vi, at den valgte tilkøbsmodel i praksis vil indebære helt urimelige og ekstremt høje handicaprelaterede merudgifter for en sårbar gruppe borgere, hvoraf stadig flere slet ikke vil have betalingsevne til tilkøb i den størrelsesorden, som må forventes.
  • For det tredje finder vi det fuldkommen uacceptabelt, at den valgte tilkøbsmodel ikke indeholder nogen form for myndighedskontrol, klageadgang mv. med døgntilbuddets/botilbuddets salg af socialpædagogisk ledsagelse til en målgruppe med endog meget svage forudsætninger.
  • For det fjerde finder vi, at forslaget rejser en lang række problemstillinger, som ikke er afklaret i forslaget. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om, hvorvidt borgerens køb af socialpædagogisk ledsagelse vil være omfattet af almindelige aftaleretlige regler, og om købeloven finder anvendelse i forbindelse med salget.
  • For det femte finder vi, at forslaget savner en stillingstagen til – eller tydeliggørelse af – en række specifikke forhold omkring forvaltningen af tilkøbsmodellen i praksis. Det drejer sig blandt andet om Socialtilsynenes håndtering af den dobbelte regnskabsføring, som nødvendigvis må skulle finde sted i døgntilbuddene, samt om en nærmere definition af, hvori ”døgntilbuddet” består, samt hvordan det afgrænses i forhold til disse tilbuds placering i det kommunale styringshierarki mv.
10.02.2017 Alt for tidligt at lempe på kontantreglen

For mange mennesker med udviklingshæmning er kontanter stadig den eneste mulighed, når de skal betale. Derfor er politikkerne alt for hurtigt ude med et lovforslag, der vil lempe butikkernes forpligtelse til at modtage kontant betaling.

Som en del af et større lovforslag, ”Lov om betalinger”, foreslår regeringen at lempe den såkaldte kontantregel. Det er den regel, der sikrer, at man kan betale med kontanter - eller rettere: at butikkerne skal tage imod kontanter. Konkret går forslaget ud på at tillade, at butikkerne må afvise at tage imod kontanter i tidsrummet fra klokken 22.00 til klokken 06.00. En sådan lempelse vil blandt andet ramme nogle grupper af personer med handicap, herunder mange med udviklingshæmning, der kun kan betale med kontanter.

Først nu, at der er behov for kontantreglen
Kontantreglen blev til samtidigt med dankortet, netop for at beskytte personer, der ikke kunne, eller ikke ønskede, at benytte sig af kortbetalinger. Det er dog først nu, at reglen har fået praktisk betydning - at man rent faktisk er i ’fare’ for, at butikkerne vil vælge kontanter fra. Derfor virker det ekstra mærkværdigt, at det er nu, man vælger at lempe på reglen.

Brug for tilgængelige løsninger før man rører ved kontantreglen
Da man i sin tid indførte kontantreglen, regnede man med, at alternative løsninger til dem, der ikke kan benytte betalingskort,
var lige om hjørnet - og det regner man åbenbart stadig med her godt 35 år senere. I LEV ser vi dog gerne, at man afventer disse løsninger, inden man begynder at lempe på reglen. Vi frygter nemlig, at lempelsen kun er første skridt imod en fuld afskaffelse af reglen, som på sigt vil afskære mange mennesker med handicap fra at kunne deltage i samfundet på lige vilkår. En frygt, som jo har vist sig fuldt ud begrundet, da erhvervsminister, Brian Mikkelsen, har udtalt, at han ser en fuldstændig liberalisering som endemålet.

Selvfølgelig vil det ikke være en katastrofe fra ’day one’, hvis reglen bliver lempet. Langt de fleste butikker vil stadig tage imod kontanter og ellers vil nabobutikken, men hvad med næste år, om fem eller ti år? Vil man så genindføre reglen, hvis det viser sig, at der stadig ikke findes alternativer til kontanter for alle? Det tvivler vi stærkt på i LEV - og vi har ingen illusioner om, at markedskræfterne helt af sig selv vil sørge for en løsning til et meget lille og i butikkernes øjne sikkert ganske ligegyldigt mindretal. En bibeholdelse af reglen netop nu, hvor den begynder at have betydning,  er vel den bedste motivation for at få udviklet alternativer.

Dispensation
I lovforslaget lægges der heldigvis op til, at erhvervsministeren kan dispensere bestemte betalingstyper eller typer af betalingsmodtagere helt eller delvist fra at kunne afvise betaling med kontanter i aften- og nattetimerne. Her mener vi, at blandt andet døgnapoteker, lægevagt, tandlægevagt og transportmidler som busser og taxaer bør være omfattet.

Men LEV mener også, at der er behov for, at erhvervsministeren kan dispensere bestemte betalere således, at de stadig må betale med kontanter – lidt på samme måde som man kan søge dispensation/blive fritaget fra Digital Post og Digital Selvbetjening. I hvert fald ind til der er udviklet brugbare alternativer.

Snarere brug for en udvidelse af kontantreglen
Desværre er en lempelse af kontantreglen ikke det første problem, man støder på, hvis man kun kan benytte kontanter. Fordi for at kunne betale med kontanter, er man nødt til at kunne hæve dem et sted. Og når der bliver færre bankfilialer og flere af disse filialer bliver kontantløse, så bliver det meget svært for personer, der ikke kan håndtere en pinkode, at komme i besiddelse af kontanter. Derfor er der behov for, at der bliver udviklet løsninger, der løser dette stigende problem. Indtil en sådan løsning er udviklet, mener LEV, at det kunne det være nyttigt at udvide omfanget af kontantreglen, sådan at også bankerne bliver omfattet.

20.02.2017 LEVs Aftentelefon – et tilbud om en støttende samtale

LEVs aftentelefon er åben hver tirsdag fra kl. 19.00 til 21.00. Telefonnummeret er 2851 5252.

LEVs Aftentelefon er navnet på et nyt tilbud i Landsforeningen LEV om rådgivning og støtte til pårørende og alle andre, der har brug for én at tale med om emner, der berører udviklingshæmning. Aftentelefonen går i luften den 20. oktober 2015 og vil derefter have åbent hver tirsdag kl. 19.00-21.00 – altså uden for almindelig arbejdstid. Dermed vil flest muligt kunne benytte sig af tilbuddet.

LEVs Aftentelefon tilbyder en støttende og afklarende samtale til dem, der ringer ind med udgangspunkt i problematikker, der har berøring til udviklingshæmning, for eksempel:

  • Hvad er der af muligheder for hjælp?
  • Navigering i det ’system’, man nu er en del af
  • Konflikter
  • Familiemæssige problemstillinger
  • Omgivelsernes reaktion
  • Frustration over livssituation
  • Sorg

 

Hjælp til selvhjælp
I LEVs traditionelle rådgivningstilbud ydes der hjælp til selvhjælp ud fra en overbevisning om, at dem, der ringer op, er eksperter i eget liv. Dette gælder også LEVs Aftentelefon. Man kan måske nok have brug for et lyttende øre eller hjælp og fif til at komme videre, men ingen kender sin situation bedre end en selv, og det er udgangspunktet for hjælpen.

De frivillige rådgivere, som sidder klar ved telefonerne, har dog alle et stort kendskab til området, da de har haft udviklingshæmning inde på livet i en årrække enten som pårørende, fagfolk eller begge dele. Sammen med det store kendskab har de alle modtaget undervisning i samtale- og rådgivningsteknikker og er derfor klædt godt på til at hjælpe.

Det nye tilbud spiller sammen med LEVs telefon- og netrådgivning, men i modsætning hertil vil der ikke være et krav om medlemskab for at benytte tilbuddet. Til gengæld vil LEVs Aftentelefon ikke tilbyde juridisk rådgivning eller rådgivning om mere komplekse problemstillinger – her henvises der stadig til LEVs telefon- og netrådgivning.

LEVs Aftentelefon er netop udviklet, fordi LEV også ønsker at kunne rumme de mere ’bløde’ snakke, der kan være mindst lige så væsentlige for dig, der ringer, men som LEVs travle telefon- og netrådgivning ikke har kapacitet til.

Det nye tilbud sigter primært mod pårørende, men mennesker med udviklingshæmning og fagfolk kan også have glæde af at benytte tilbuddet.

05.04.2016 LEVs Rådgivning

Landsforeningen LEV tilbyder rådgivning til udviklingshæmmede og deres pårørende samt til professionelle, som er i kontakt med mennesker med udviklingshandicap.

Der ydes udelukkende rådgivning i spørgsmål med direkte relation til personer med udviklingshæmning. Denne rådgivning ydes udelukkende ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Der ydes ikke rådgivning ved personlige møder, og der kan ikke ydes ansigt til ansigt rådgivning ved at møde op på foreningens adresse. Dette ligger ikke i LEVs tilbud til medlemmerne. For at modtage rådgivning kræves det, at man er medlem af landsforeningen.

Rådgivningens indhold
LEVs rådgivning erstatter ikke kommuners rådgivning. Men den offentlige rådgivningspligt er ofte kombineret med en kompetence til at bevilge ydelser. Dette afføder et behov for information og rådgivning, som er uafhængig af den myndighed, der samtidig skal bevilge økonomiske ydelser.

LEV kan vejlede om gældende lovbestemmelser og lovfortolkning og kan henvise til de relevante myndigheder, fagpersoner eller organisationer for yderligere rådgivning.

Rådgivningen går som udgangspunkt ikke ind i konkret sagsbehandling
Medarbejderen i Rådgivningen har ikke ressourcer eller kompetencer til at dække dette. Det er ikke muligt for Rådgivningen at vurdere eller tage stilling til det konkrete indhold i et tilbud, al den stund at der ikke er den faglige ekspertise til at dække alle områder området samt mangel på kendskab til den person, som tilbuddet gives til. Rådgivningen kan i principielle sager hjælpe med at klage eller rejse problematikken politisk.

Rådgivningen omfatter bl.a.:

  • Sociale rettigheder og lovmæssige muligheder i relation til udviklingshandicap (social service, retssikkerhed, uddannelse og beskæftigelse, boliger, arv og værgemål, hjælpemidler, førtidspension)
  • Førskolerådgivning
  • Børnevejledning ved børneterapeuter
  • Skolevalg og -vejledning
  • Fritidsbeskæftigelse, idræt
  • Handicappolitiske principper
  • Generelle rimeligheds- og rettighedsbetragtninger