22.03.2016 Flugten væk fra ansvaret

Der mangler troværdige og konkrete bud på, hvordan man vil få kommunerne til at leve op til deres ansvar og holde op med at parkere åbenlyst førtidspensionsberettigede mennesker på kontanthjælp, skriver LEVs landsformand i dag i Jyllands-Posten.

LEVs landsformand, Sytter Kristensen, har i dag et længere debatindlæg i dagbladet Jyllands-Posten. Heri beskriver hun, hvordan den voldsomme debat om kontanthjælpsloftet og den såkaldte 225-timersregel har ført til en pludselige politisk interesse for de mange borgere, som kommunerne parkerer på diverse kontanthjælpsydelser, selvom de rettelig burde tildeles en førtidspension.

Landsformanden glæder sig over erkendelsen af problemet med de manglende førtidspensionstildelinger. Men hun konstaterer samtidigt, at der ”mangler troværdige og konkrete bud på, hvordan man vil få kommunerne til at leve op til deres ansvar og holde op med at parkere åbenlyst førtidspensionsberettigede mennesker på kontanthjælp.”

I debatindlægget beskriver Sytter Kristensen LEVs målgruppe og de konsekvenser, som førtidspensions- og fleksjobreformen har haft for deres forsørgelsesgrundlag. Der er siden reformen i 2013 sket en halvering af de årlige nytilkendelser af førtidspension til udviklingshæmmede, og det skyldes en markant ændring af kommunernes praksis på området, forklarer Sytter Kristensen:

”Der er næppe nogle, som vil påstå, at 2013 blev året, hvor der pludseligt var halvt så mange udviklingshæmmede omkring de 18 år. Det bratte fald i pensionstildelingerne skyldes udelukkende en voldsom – og desværre ofte spekulativ – ændring i kommunernes tildelingspraksis.”

I debatindlægget beskriver landsformanden også, hvordan flere formaninger over for landets kommuner om at rette op på deres tildelingspraksis, har været virkningsløse. Trods et indskærpende hyrdebrev i 2014 fra daværende socialminister Manu  Sareen fortsætter kommunerne med ikke at tildele førtidspension til udviklingshæmmede. Og hvad kan det mon skyldes, spørger Sytter Kristensen retorisk:

”Et godt bud handler formentlig om de økonomiske tilskyndelser, som staten har givet kommunerne – og om manglende vilje til at gribe effektivt ind over for fejlagtig forvaltning af reglerne. Det er ganske enkelt en alt for god forretning for kommunerne at holde folk på de midlertidige kontanthjælpsydelser, selvom de åbenlyst har krav på en førtidspension.”

09.02.2016 Ulovlig brugerbetaling skal tilbagebetales

Social- og Indenrigsministeriet har i går udsendt en udtalelse om brugerbetaling på pædagogisk støtte og ledsagelse, og den bekræfter - endnu engang - at kommunerne ikke må opkræve betaling for socialpædagogisk støtte og ledsagelse i forbindelse med ferie, fritidsaktiviteter og lignende. Nu er der slet ingen undskyldninger længere - kommunerne skal påbegynde tilbagebetalingen til borgerne.

Endelig kom svaret - efter næsten halvandet års venten. Og der er ikke noget at tage fejl af – kommunernes brugerbetaling på støtte og ledsagelse i forbindelse med ferie, udflugter mv. er ikke lovlig.

Helt tilbage i oktober 2014 bad KL Indenrigsministeriet vurdere, om en kommune lovligt kan opkræve betaling fra beboere i botilbud for ledsageres løn samt rejse- og opholdsudgifter under ferieophold uden for botilbuddet. KL ville have ministeriets vurdering af, om brugerbetalingen var lovlig i kraft af den såkaldte kommunalfuldmagt

Forud for KL’s henvendelse til ministeriet var gået et endnu længere forløb. En mor havde klaget til Statsforvaltningen over, at hendes voksne datter med udviklingshæmning skulle betale for pædagogisk bistand i forbindelse med hendes sommerferie i 2013.

Statsforvaltningen svar på klagen var klart – kommunen havde ikke ret til at opkræve betaling for feriedeltagelsen, og nu skulle den betale det opkrævede beløb tilbage til kvinden. Statsforvaltningens udtalelse gjaldt ikke kun i den konkrete sag, men havde virkning for alle andre borgere, der havde betalt for ledsagelse og andre udgifter for deres ledsagere i forbindelse med ferie. Og det er der som bekendt mange udviklingshæmmede, som har.

Men det var KL altså ikke tilfreds med – og derfor bad foreningen Indenrigsministeriet om at se på Statsforvaltningens udtalelse en gang til.

Nu er der ingen undskyldninger længere – pengene skal tilbagebetales
Nu har Social- og Indenrigsministeriet så udsendt sin udtalelse om sagen, og her giver man Statsforvaltningen ret på alle punkter. Ministeriet skriver blandt andet, at ” … der ikke i Serviceloven … er hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan opkræve betaling fra borgere i kommunens botilbud for kommunens udgifter til løn, billetter, rejser, ophold mv. til det personale, som yder støtte og socialpædagogisk bistand, herunder ledsagelse, under sædvanlige ferier og udflugter.” Og Indenrigsministeriet mener heller ikke, at den såkaldte kommunalfuldmagt kan give kommunerne lov til at kræve brugerbetaling for hjælpen.

Det kan kun betyde, at kommunerne skal have sat gang i tilbagebetalingerne til de mange borgere, som – i strid med lovgivningen – er blevet opkrævet betaling for socialpædagogisk støtte og ledsagelse. Mange kommuner har udsat tilbagebetalingen med henvisning til, at man ville afvente udtalelsen fra Indenrigsministeriet, men den begrundelse er nu endegyldigt ude af verden.

Ingen har nemlig sat spørgsmålstegn ved, om ulovligt opkrævet brugerbetaling skal tilbagebetales. KL har således selv i deres oprindelige henvendelse til ministeriet oplyst, at KL er enig i, at ”en kommune skal tilbagebetale eventuelt ulovligt opkrævede beløb”.

LEVs landsformand, Sytter Kristensen, glæder sig over at der nu er sat endegyldigt punktum i spørgsmålet om tilbagebetaling:
- Konsekvensen af KL’s klage til Indenrigsministeriet har mest været ekstra ventetid for de berørte borgere og deres pårørende. Resultatet er præcis, som vi hele tiden har sagt: Brugerbetaling på hjælp og ledsagelse til udviklingshæmmede er i strid med lovgivningen – og er ikke dækket af kommunalfuldmagten.

- Hovedparten af landets kommuner skal nu i gang med tilbagebetalingen. Og det skal ske ’af egen drift’, som det kaldes. Statsforvaltningen har udtalt, at kommunen ikke blot kan læne sig tilbage og vente på, at borgerne beder om tilbagebetaling. Kommunen skal aktivt undersøge, hvem der er blevet opkrævet betaling, og sørge for at det tilbagebetales, siger Sytter Kristensen.

15.03.2016 Et skævt loft

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde” er det altdominerende slogan bag det såkaldte kontanthjælpsloft. Et loft, som regeringen og dens støttepartier ihærdigt har forsøgt at forklare den dybere mening med den seneste måneds tid. Ikke mindst når det gælder kontanthjælpsloftets markante negative virkning i forhold til en stor gruppe mennesker med handicap.

Af Sytter Kristensen, landsformand i LEV

Helt grundlæggende er tanken bag loftet vel, at flere kontanthjælpsmodtagere kommer i arbejde, hvis man nedsætter det beløb, de har til rådighed hver måned. Jo fattigere, du bliver, jo mere tilskyndet bliver du til at finde et arbejde, og jo flere jobs skabes der – det er så at sige grundtanken bag reformen.

Ifølge regeringens tal vil i omegnen af 30.000 personer få større eller mindre beskæringer af deres månedlige rådighedsbeløb – for nogles vedkommende omkring 3.000 kr. om måneden – som resultat af reformen. Til gengæld skønner man, at cirka 700 personer vil komme i arbejde som følge af de skærpede tilskyndelser. Incitamenter, som det kaldes i økonomisproget.

Som landsformand for LEV burde jeg egentlig ikke have nogen anledning til at beskæftige mig med kontanthjælpsloftet. Kontanthjælp er jo en ydelse til mennesker, som enten aktuelt eller på sigt har mulighed for at komme i arbejde og blive selvforsørgende. Det ligger ligesom i ydelsens ’natur’, at der er tale om en midlertidig forsørgelse.

Mennesker med en betydelig og varig nedsat arbejdsevne – og uden realistisk udsigt til at opnå selvforsørgelse på arbejdsmarkedet - skal jo tildeles en førtidspension. Det fik vi faktisk også beskæftigelsesministerens ord for, da han kom under pres i forbindelse med blotlæggelsen af kontanthjælpsloftets virkning på en stor gruppe mennesker med handicap.

Alligevel kan vi konstatere, at tildelingen af førtidspension til mennesker med udviklingshæmning er styrtdykket siden førtidspensions- og fleksjobreformen i 2013. Som vi i flere omgange har fortalt her i LEV Bladet, har der efter reformen været mere end en halvering i de årlige førtidspensionstildelinger til udviklingshæmmede.

Langt de fleste af dem, som nu ikke længere får en førtidspension, ender på kontanthjælp. De opfylder kriterierne for en førtidspension, men alligevel vælger kommunerne generelt at give afslag på pension. Kommunernes økonomiske tilskyndelse til at holde borgerne på den ene eller anden kontanthjælpsydelse er ganske enkelt så stor, at man vælger at se bort fra denne gruppe borgeres rettigheder. Statistikken taler her sit tydelige sprog sammen med de mange absurde eksempler på unge med udviklingshæmning og multihandicap, der nægtes en førtidspension med diverse pseudoargumenter om uafklaret arbejdsmarkedspotentiale.

Derfor er kontanthjælpsloftet desværre også et anliggende for LEV. Jeg glæder mig i den forbindelse over, at det er lykkedes at få regeringen til at foretage ændringer i lovforslaget – herunder især, at mennesker med handicap, der bor i en anvist handicapbolig, undtages fra loftet. De ændringer vil i mange tilfælde komme mennesker med udviklingshæmning, som ellers ville være blevet voldsomt klemt på boligydelsen, til gode.

Men der vil stadig være en mindre gruppe yngre udviklingshæmmede tilbage, som risikerer at komme i klemme med et kontanthjælpsloft. Især på grund af den problematiske håndtering af førtidspensionsreglerne. De vil ikke have skyggen af chance for at gå ud og tage sige et job – så de tilsigtede incitamenter vil være virkningsløse. Der vil kun være én virkning: Øget fattigdom blandt mennesker med et handicap, som medfører, at de ikke kan forsørge sig selv.

Leder i LEV Bladet nr. 2, 2016, hele bladet udkommer den 22. marts.

22.02.2016 Boligrapport blev adgangsbillet til kommunen

Ved at sammenstille antallet af boliger til voksne mennesker med udviklingshæmning med de kommende års forventede efterspørgsel har en LEV-kreds fået stor indsigt i et for mange medlemmer helt centralt tema, nemlig hvor kan mit barn komme til at bo, når det flytter hjemmefra. Nu arbejder man i kredsen på at påvirke Hørsholm Kommunes planlægning på dette område. Noget som aldrig kunne være sket uden kredsens egen boligundersøgelse

Af Arne Ditlevsen

Hvad gør vi, når vores barn med udviklingshæmning bliver så stort, at han eller hun skal flytte hjemmefra? Det spørgsmål har mange, om ikke alle, forældre, der har et udviklingshæmmet barn, stillet sig selv. Mange gange.

Hvis du bor i Hørsholm Kommune er usikkerheden ikke uden grund. For kommunen mangler boliger til udviklingshæmmede voksne - pladser den så køber sig til i andre kommuner.

Det viser en undersøgelse, som LEVs kreds i Fredensborg/Hørsholm/Rudersdal har lavet. Undersøgelsen ”Boliger til udviklingshæmmede i kommunerne Hørsholm, Rudersdal og Fredensborg” blev foretaget i 2015 og dokumenterer, hvor stort et internt pres på boliger til målgruppen, der kan forventes i de kommende år. Desuden beskriver undersøgelsen det nuværende boligudbud i de tre kommuner.

Ifølge undersøgelsen vil der frem til 2040 hvert år være mindst ni udviklingshæmmede, som fylder 18 år i de tre kommuner – to i Hørsholm, tre i Fredensborg og fire i Rudersdal. Tallene bygger på Danmarks Statistiks fremskrivninger af befolkningstilvæksten og harmonerer i øvrigt med en telefonundersøgelse blandt de lokale medlemmer af den nordsjællandske LEV-kreds i 2014.

Meget forskellig tilgang til udviklingshæmmede
Antallet af boliger (ifølge servicelovens §§ 107 og 108 og almen boliglovens § 105 stk. 2) til målgruppen i de tre kommuner er imidlertid vidt forskellig – og viser, hvor meget historien stadig betyder for boligernes placering på Danmarkskortet. I de tre kommuner er der 22 boenheder med i alt 509 boliger/pladser til udviklingshæmmede. I Rudersdal er der 12 boenheder med 275 boliger/pladser og i Fredensborg er der seks boenheder med 205 boliger/ pladser. Det store antal i de to kommuner hænger sammen med, at nogle af de gamle åndssvageanstalter, blandt andet Ebberødgaard, lå her. Hørsholm derimod har kun fire boenheder med 29 boliger/pladser.

Flemming Sundt, formand for LEV Fredensborg/ Hørsholm/Rudersdal og en af forfatterne bag undersøgelsen siger:

- Konklusionen er, at Fredensborg og Rudersdal har så mange boliger, at de har en chance for at håndtere efterspørgslen på boliger. Også selv om at de måske ikke kan garantere det. Anderledes er det med Hørsholm. Man omtaler sig selv som en køber-kommune og har ufattelig lidt plads til nye voksne udviklingshæmmede.

Jeanette Birkelund, en anden af forfatterne til undersøgelsen, supplerer:

- Hørsholm kommune har til brug for arbejdet i handicaprådet udarbejdet en oversigt over det forventede behov for botilbud i perioden 2015-2030. Denne oversigt, der er vedlagt som bilag i boligrapporten, dokumenterer et meget stort behov for nye botilbud i de kommende år. Det behov kan Hørsholm Kommune ikke imødekomme med de nuværende fire institutioner med de 29 pladser.

En åbning på vej i Hørsholm
Men måske er det ved at ændre sig. Ikke mindst takket være boligundersøgelsen. Den er blevet givet til politikere og forvaltninger i de tre kommuner og har været diskuteret i handicaprådet i Hørsholm Kommune, hvor Flemming Sundt er formand. Og han registrerer i hvert fald lydhørhed i kommunen for, at der er en opgave, som kommunen er nødt til at løfte mere aktivt, end man hidtil har gjort. Handicaprådet har indstillet til Hørsholm kommunalbestyrelse, at der nu bør bygges et nyt bofællesskab.

- I øjeblikket er vi med som pårørendegruppe, indstillet af handicaprådet, blandt dem, som skal finde ud af, hvad det store område ved det gamle Hørsholm Sygehus skal bruges til. Kommunen har købt grunden, og der kommer til at være mange forskellige aktiviteter.

- Rapporten har været adgangsbilletten til at komme i dialog med kommunen. Uden den, havde vi ikke haft et grundlag at arbejde ud fra.

Udgangspunktet for undersøgelsen har i øvrigt aldrig været, at det handlede om at finde fejl og pege fingre af kommunerne, men om at finde et grundlag for samarbejde og om at komme med reelle forslag til at gøre tingene bedre.

- Vi har været meget åbne – og også lydhøre over for, hvad kommunerne har sagt, siger Flemming Sundt.

Således har kommunerne fået undersøgelsen til gennemsyn, før den blev offentliggjort, så de eksempelvis fik mulighed for at rette eventuelle fejl i de oplysninger fra Tilbudsportalen, som er udgangspunktet for rapportens informationer om boligudbuddet i de tre kommuner. Rapportens forfattere har også både besøgt forskellige botilbud i de tre kommuner og interviewet embedsfolk om tilgang og historik på området.

En genial måde at få kontakt til medlemmerne
Selve undersøgelsen og de resultater, den kan afstedkomme, er naturligvis vigtig i sig selv. Men hele processen har også været vigtig i forhold til at skabe indhold i en ny LEV-kreds og kontakt til medlemmerne, fortæller Jeanette Birkelund og Flemming Sundt.

- Det er en god opgave for en kommunekreds. Man kommer i kontakt med medlemmerne – og man dokumenterer et vigtigt emne for rigtig mange, siger Jeanette Birkelund.

Hvis der er nogen, der har lyst til at kaste sig over en lignende undersøgelse i en anden kommune stiller Flemming Sundt sig gerne til rådighed med gode råd og vejledning. Han kan kontaktes på tlf. 4586 1707 eller mail: flemmingsundt@gmail.com.

Og en undersøgelse behøver jo ikke nødvendigvis omhandle boliger. Den kunne også fokusere på fritidstilbud, sundhedsrelaterede emner, arbejde eller hvad man nu opfatter som kerneproblemer i kredsen.

Ud over Jeanette Birkelund og Flemming Sundt har Ole Samsing også bidraget til undersøgelsen, som du kan finde på LEV.dk.

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 1, 2016

07.10.2015 Fortæl LEV om dem, der kommer i klemme, når kommunen sparer

Vi ved, at der er stigende retssikkerhedsproblemer for mennesker med udviklingshæmning. Især udviklingshæmmede uden pårørende eller andre til at hjælpe dem med at klage over en kommunal afgørelse eller andet, er for alvor i klemme. Men vi har brug for et bedre overblik og flere eksempler. Brug indtastningsskemaet i bunden af denne artikel - LEV har brug for din viden.

Når kommunerne skærer ned i hjælpen, så sker det typisk ved at træffe nye myndighedsafgørelser. Det kan for eksempel være afgørelser, der siger at borgeren ikke kan beholde sin ledsageordning efter § 97 - eller at aktivitets- og samværstilbuddet skæres ned fra fire til to eller tre dage om ugen. Eller noget helt tredje.

I de situationer er der heldigvis nogle, som har en søster eller en mor eller far, som kan hjælpe med at klage – og rigtig, rigtig mange klagesager ender faktisk med at Ankestyrelsen underkender kommunen. Men de udviklingshæmmede, som er uden pårørende med ressourcer til at bistå dem i en klagesag er virkelig ’på spanden’ for at sige det meget direkte. Lad os tage et eksempel.

I en kommune besluttede politikerne, at gennemføre et nyt serviceniveau for dagtilbud og beskyttet beskæftigelse (§ 104 og 103). Det nye niveau betød at borgerne skulle gå fra fire til tre dages tilbud ugentligt. Gennemførelsen af serviceniveauet skete gennem en masse nye myndighedsafgørelser til brugerne.

Halvdelen klagede, men hvad med resten?
Cirka halvdelen af de berørte borgere klagede over kommunens afgørelse. Og i 2/3 af klagesagerne blev kommunen faktisk underkendt i Ankestyrelsen. For dem, som klagede var der grund til glæde og tilfredshed.

Men tilbage står de mange borgere, som ikke klagede – typisk fordi de er uden støtte til at gennemføre en klageproces. Vi kan jo således gå ud fra, at der også er alvorlige fejl i cirka 60 procent af de afgørelser, som ikke endte i Ankestyrelsen. Omkring 2/3 af de borgere, som ikke klagede, har således i dag et ringere tilbud end de har krav på ifølge lovgivningen.

LEV savner et bedre overblik over disse retssikkerhedsproblemer for at kunne overbevise ministre og folketingsmedlemmer om problemet omfang – og behovet for at gøre noget ved det.

Derfor har vi brug for din hjælp!
Ved at bruge denne formular kan du fortælle du LEV om situationen for de mennesker med udviklingshæmning, som ikke har pårørende eller andre, som kan beskytte deres retssikkerhed på det sociale område. Det kan for eksempel være en anden beboer i din søn eller datters bosted/bofællesskab. Eller det kan være en beboer i et bosted, hvor du arbejder som pædagog eller medhjælper.

Du kan vælge at være helt anonym. Og LEV vil behandle oplysningerne på en måde, så ingen enkeltpersoner, bosteder og lignende kan genkendes.

Du kan også vælge at fortælle os dit navn og give os kontaktoplysninger. Det gør det muligt for LEV at kontakte dig for at høre nærmere om den information, du giver os. Vi bruger ikke dine kontakt oplysninger mv. uden at have en aftale med dig først.

Din viden er vigtig

22.02.2016 LEV ULAND: LEVs internationale udviklingsarbejde

LEV har arbejdet med udvikling i Europa, Afrika og Asien siden 1994 baseret på principper om solidaritet og hjælp til selvhjælp for både pårørende og mennesker med udviklingshæmning. Arbejdet tager afsæt i FNs Handicapkonvention og er rettighedsbaseret. Det finansieres primært af Danida midler, der administreres af Danske Handicaporganisationer gennem Handicappuljen. LEV støtter en række partnerorganisationer, der arbejder med at forbedre vilkårene for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende gennem selvhjælpsgrupper, politisk fortalervirksomhed og self-advocacy.

Sådan arbejder LEV
I 2014 vedtog LEVs Hovedbestyrelse en ny strategi for LEVs internationale udviklingssamarbejde frem til 2019, som tager afsæt i mange års erfaringer både med udviklingsarbejde ude og foreningsarbejde i Danmark. LEV ønsker at fremme udviklingen af demokratiske organisationer af mennesker med udviklingshæmning og deres familier i udviklingslande, at begge køn har glæde af udviklingsaktiviteterne og at projekterne er bæredygtige, således at relevante aktiviteter kan fortsætte efter støtten fra LEV er ophørt. LEV samarbejder altid med ligesindede partnerorganisationer, som almindeligvis er medlem af Inclusion International. Inclusion International er en international paraplyorganisation med fokus på mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende, som Landsforeningen LEV er medlem af.

De fleste partnerorganisationer har etableret selvhjælpsgrupper for forældre og andre pårørende, hvor de kan tale med andre som er i en lignende situation og få både følelsesmæssig støtte og praktisk hjælp. Følelsen af isolation og bekymring som mange pårørende oplever, kan dermed afløses af fællesskab, udveksling af erfaring og håb.

Har du husket at tilmelde dig debatturnéen?

Har du husket at tilmelde dig debatturnéen?