23.06.2017 Tal der legitimerer politik

Tal anvendes hyppigt i den politiske debat. Har du en undersøgelse med skarpe tal, er der nem adgang til medierne, og det giver en højere troværdighed, hvis du kan underbygge dine politiske argumenter med tal. Men tal fortæller ikke altid sandheden, og der er al mulig grund til at være kritisk overfor de tal, som kan være lige så tendentiøse og politiske som anden politisk kommunikation

Af Thomas Holberg, politisk konsulent i LEV

Det sker ofte, at tal og analyser indgår i den aktuelle politiske debat. Uanset hvem, der er afsender, så bliver der efterhånden ikke udgivet et eneste politisk udspil uden, at der også indgår tal og analyser. Det seneste socialpolitiske udspil fra KL, kommunernes interesseorganisation, ”Fælles om fremtidens socialpolitik” er ingen undtagelse. I udspillet indgår der en række tal, som KL tidligere har præsenteret i et analysenotat med titlen ”Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015.” Analysenotatet dannede baggrund for artiklen ”Markant flere får socialpædagogisk støtte” udgivet i KL’s nyhedsbrev ”Momentum” i december 2016 om udviklingen i udgifterne til socialpædagogisk støtte.

Det overordnede budskab i alle tre publikationer – notat, artikel og udspil – er, at antallet af ydelsesmodtagere på voksen-handicapområdet er kraftigt stigende, og at de kommunale udgifter eksploderer. Publikationerne er imidlertid også et eksempel på, hvordan tal bliver brugt og misbrugt i vor tids politiske debat. Interessepolitiske synspunkter har nu om dage ikke samme legitimitet og troværdighed, i stedet søges de underbygget af tal, som opfattes som objektive og neutrale. KL's nyhedsbrev Momentum er ifølge KL ”baseret på seriøs, troværdig journalistik. Med analyser, undersøgelser og anden dokumentation vil vi sætte nye, interessante dagsordener og skabe ny viden. Vi taler med eksperterne, politikerne og praktikerne. Vi præsenterer forskningen og krydrer med eksemplerne.” Det er ikke politik – men en saglig og lødig beskrivelse af virkeligheden, skal man forstå.

Fokus for denne artikel er KL’s talcirkus, men som det fremgår af af boksen herunder om ”Socialministerens skræmmekampagne”, så går embedsmændene i ministerierne heller ikke af vejen for at bruge tal til at præsentere en politisk sag på en bestemt måde.

Den brændende platform - socialpædagogisk bistand
Tilbage til KL. Det fremgår af udspillet ”Fælles om fremtidens socialpolitik” (s. 8), at antallet af personer, som modtager socialpædagogisk støtte, er steget fra 24.000 i 2009 til knap 42.000 i 2015, svarende til en stigning på 72 procent. Og helt ondt får man i maven, når man så ser, hvad det koster. I artiklen fra december kan Momentum berette, at udgifterne til socialpædagogisk bistand er steget fra 3,3 milliarder kroner i 2012 til 5,8 milliarder i i 2015 (se figur 1 i galleriet herunder).

Bagom tallene
En sådan stigning er til at tage og føle på, men ser man lidt nærmere på det billede, som Momentum og KL forsøger at skabe, så springer flere interessante ting i øjnene. For det første er det væsentligt at være klar over, at tal fra 2009 og tal fra 2015 kommer fra hver sin datakilde – det kan lyde nørdet, men det har afgørende betydning for det billede, der tegnes. Tal fra 2009 stammer fra ”Den Sociale Ressourceopgørelse for voksne”. Tal fra 2015 stammer fra ”Handicapdokumentationen”. Tal fra Handicapdokumentationen i 2015 er registreret på CPR-niveau. Det er tallene fra 2012 ikke. Tallene fra 2012 er faktiske tal. Tallene fra 2015 er beregnede tal baseret på oplysninger fra 32 kommuner ganget op i forhold til befolkningsandel. Faktisk er der så mange forskelle, at Børne- og Socialministeriet i en artikel i Berlingske Tidende ikke anerkender tallene fra KL.

Et hurtigt eksempel på, hvor upålidelige tallene er, illustreres i tabel 1 (se galleriet), som er KL's egne tal i analysenotatet med titlen ”Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009- 2015” bilag 1 og 2.

Fra 2009 til 2012 er antallet af borgere i beskyttet beskæftigelse nogenlunde konstant på cirka 9000, mens tallet i 2013, (samtidigt med, at der skiftes datasæt), pludselig falder med næsten 3.000 personer. Forklaringen er næppe, at LEV har sovet i timen og ikke opdaget, at 3000 borgere har fået frakendt deres beskæftigelsestilbud, men nærmere at KL’s analysearbejde lader noget tilbage at ønske.

Misvisende fokus på enkelt post
En ting er teknik og forskellige datasæt, men hvis vi for en stund går tilbage til stigningen i udgiften til socialpædagogisk bistand, så må man stille spørgsmålet, om det overhovedet giver mening at se på denne post isoleret. Herover ses udviklingen i udgifterne til botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108 i samme periode (se figur 2 i galleriet). Den viser et fald på cirka 1,5 milliard kroner. En del af forklaringen på dette kraftige fald er, at mange botilbud i de senere år er blevet omlagt fra §§ 107/108- tilbud efter serviceloven til §§ 105- tilbud efter almenboligloven. Det er en afgørende ændring i forhold til den socialpædagogiske bistand efter § 85, som KL fokuserer på. For hvor § 85-støtten typisk blev opgjort som en integreret del af bosteds-ydelsen efter §§ 107/108, så ydes § 85 bistand oftest særskilt i § 105-boliger. Derfor ser det ud som om, at udgiften til § 85-bistand eksploderer, men i virkeligheden er en del af forklaringen, at udgifter, der før blev konteret under botilbud, nu konteres særskilt som § 85-bistand.

Eksploderer udgifterne på handicapområdet?
Hvis vi zoomer yderligere ud og ser helt overordnet på hele voksenhandicapområdet, så ændrer billedet sig igen. Nu er der ikke længere tale om en stigning, jf. tabel 2 (se galleriet) fra Børne- & Socialministeriet, der viser, at udgifterne på området er stagneret – ja, faktisk faldet en smule.

Tal og politik
Konklusionen er, at KL sammenligner tal, som ikke er sammenlignelige. Man fokuserer på enkeltposter, hvad der giver et misvisende billede. Eksemplet demonstrerer, at det er vigtigt at være kritisk og skeptisk, når der anvendes tal i en politisk kontekst. For problemet er, at tal afvæbner. Vi har en tendens til at opfatte dem som objektive og neutrale, selvom de kan være ligeså subjektive og interessepolitiske, som det debatindlæg, der indrykkes i avisen.

I dette tilfælde skal tallene bruges til at legitimere KL´s politik, som handler om, at kommunerne generelt ønsker mere frihed til uden indblanding fra både stat og lovgivning til at kunne tilrettelægge indsatsen og styre den bagvedliggende økonomi.

Problemet er naturligvis, at denne misvisende brug af tal er er dræbende for den politiske debat på handicapområdet. Hvis man ikke har bare en lille smule respekt for de tal, man anvender, så bliver resultatet en debat uden mening om tallene i stedet for en diskussion om nogle af de udfordringer, som handicapområdet står overfor.

 

Boks  

Socialministerens skræmmekampagne

Det er ikke kun KL, som kan være kreative, når der anvendes tal i en politisk debat. Hele sagen om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse er også spundet ind i en problematisk økonomisk argumentation, der har til formål at vise, at andre modeller end Socialministeriets vil være urimeligt dyre.

Embedsmænd har således pustet det antal borgere, som vil kunne komme i betragtning til en udvidet ledsageordning (§ 97 og § 45), gevaldigt op, så udgiften hertil kunne blive helt op til to milliarder kroner årligt. Det har de gjort ved at medtage en stor gruppe borgere, som i dag modtager socialpædagogisk bistand i eget hjem (§ 85), selv om det reelt vil være ganske få af disse, der har et ledsagelsesbehov. Den potentielt store udgift var med til at skyde et alternativt forslag til regeringens tilkøbsmodel ned.

I samme sag om ledsagelse er der også en problematisk beregning af merudgifterne ved en minimumsrettighed på ledsagelse til fem dages ferie. Her lægger ministeriet til grund, at hver borger gennemsnitligt har brug for to socialpædagogiske støttepersoner i forbindelse med en ferie. Det betyder, at den gennemsnitlige omkostning pr. borger pr. fem dages ferieledsagelse bliver hele 42.000 kroner.

At bruge det tal som et gennemsnit er indlysende misvisende, fordi der kun vil skulle bruges så meget personale i de færreste tilfælde, hvor borgerens støttebehov er ekstra stort.

De store tal virker skræmmende på mange politikere. Og hvordan kan man som menig politiker også tvivle på tal, der er udregnet af ministeriernes dygtige embedsmænd, inden for et område, som mange ikke vil kende til i særlige detaljer?

I denne sag virkede embedsmændenes talgymnastik langt hen ad vejen, for det lykkedes at kortslutte en reel politisk prioriteringsdebat. På lev.dk kan du i artiklen ”Skræmmekampagne om udgifter til ledsagelse” læse mere om ministeriets brug af tal i sagen om tilkøb af ledsagelse.

 

Artiklen blev bragt i LEV Bladet nr. 4 2017

05.04.2016 LEVs Rådgivning

Landsforeningen LEV tilbyder rådgivning til udviklingshæmmede og deres pårørende samt til professionelle, som er i kontakt med mennesker med udviklingshandicap.

Der ydes udelukkende rådgivning i spørgsmål med direkte relation til personer med udviklingshæmning. Denne rådgivning ydes udelukkende ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Der ydes ikke rådgivning ved personlige møder, og der kan ikke ydes ansigt til ansigt rådgivning ved at møde op på foreningens adresse. Dette ligger ikke i LEVs tilbud til medlemmerne. For at modtage rådgivning kræves det, at man er medlem af landsforeningen.

Rådgivningens indhold
LEVs rådgivning erstatter ikke kommuners rådgivning. Men den offentlige rådgivningspligt er ofte kombineret med en kompetence til at bevilge ydelser. Dette afføder et behov for information og rådgivning, som er uafhængig af den myndighed, der samtidig skal bevilge økonomiske ydelser.

LEV kan vejlede om gældende lovbestemmelser og lovfortolkning og kan henvise til de relevante myndigheder, fagpersoner eller organisationer for yderligere rådgivning.

Rådgivningen går som udgangspunkt ikke ind i konkret sagsbehandling
Medarbejderen i Rådgivningen har ikke ressourcer eller kompetencer til at dække dette. Det er ikke muligt for Rådgivningen at vurdere eller tage stilling til det konkrete indhold i et tilbud, al den stund at der ikke er den faglige ekspertise til at dække alle områder området samt mangel på kendskab til den person, som tilbuddet gives til. Rådgivningen kan i principielle sager hjælpe med at klage eller rejse problematikken politisk.

Rådgivningen omfatter bl.a.:

  • Sociale rettigheder og lovmæssige muligheder i relation til udviklingshandicap (social service, retssikkerhed, uddannelse og beskæftigelse, boliger, arv og værgemål, hjælpemidler, førtidspension)
  • Førskolerådgivning
  • Børnevejledning ved børneterapeuter
  • Skolevalg og -vejledning
  • Fritidsbeskæftigelse, idræt
  • Handicappolitiske principper
  • Generelle rimeligheds- og rettighedsbetragtninger
21.03.2017 LEVs aftentelefon – et tilbud om en støttende samtale

LEVs aftentelefon er åben hver tirsdag fra kl. 19.00 til 21.00. Telefonnummeret er 2851 5252.

LEVs aftentelefon er navnet på et nyt tilbud i Landsforeningen LEV om rådgivning og støtte til pårørende og alle andre, der har brug for én at tale med om emner, der berører udviklingshæmning. Aftentelefonen går i luften den 20. oktober 2015 og vil derefter have åbent hver tirsdag kl. 19.00-21.00 – altså uden for almindelig arbejdstid. Dermed vil flest muligt kunne benytte sig af tilbuddet.

LEVs aftentelefon tilbyder en støttende og afklarende samtale til dem, der ringer ind med udgangspunkt i problematikker, der har berøring til udviklingshæmning, for eksempel:

  • Hvad er der af muligheder for hjælp?
  • Navigering i det ’system’, man nu er en del af
  • Konflikter
  • Familiemæssige problemstillinger
  • Omgivelsernes reaktion
  • Frustration over livssituation
  • Sorg

 

Hjælp til selvhjælp
I LEVs traditionelle rådgivningstilbud ydes der hjælp til selvhjælp ud fra en overbevisning om, at dem, der ringer op, er eksperter i eget liv. Dette gælder også LEVs Aftentelefon. Man kan måske nok have brug for et lyttende øre eller hjælp og fif til at komme videre, men ingen kender sin situation bedre end en selv, og det er udgangspunktet for hjælpen.

De frivillige rådgivere, som sidder klar ved telefonerne, har dog alle et stort kendskab til området, da de har haft udviklingshæmning inde på livet i en årrække enten som pårørende, fagfolk eller begge dele. Sammen med det store kendskab har de alle modtaget undervisning i samtale- og rådgivningsteknikker og er derfor klædt godt på til at hjælpe.

Det nye tilbud spiller sammen med LEVs telefon- og netrådgivning, men i modsætning hertil vil der ikke være et krav om medlemskab for at benytte tilbuddet. Til gengæld vil LEVs aftentelefon ikke tilbyde juridisk rådgivning eller rådgivning om mere komplekse problemstillinger – her henvises der stadig til LEVs telefon- og netrådgivning.

LEVs aftentelefon er netop udviklet, fordi LEV også ønsker at kunne rumme de mere ’bløde’ snakke, der kan være mindst lige så væsentlige for dig, der ringer, men som LEVs travle telefon- og netrådgivning ikke har kapacitet til.

Det nye tilbud sigter primært mod pårørende, men mennesker med udviklingshæmning og fagfolk kan også have glæde af at benytte tilbuddet.