09.02.2016 Ulovlig brugerbetaling skal tilbagebetales

Social- og Indenrigsministeriet har i går udsendt en udtalelse om brugerbetaling på pædagogisk støtte og ledsagelse, og den bekræfter - endnu engang - at kommunerne ikke må opkræve betaling for socialpædagogisk støtte og ledsagelse i forbindelse med ferie, fritidsaktiviteter og lignende. Nu er der slet ingen undskyldninger længere - kommunerne skal påbegynde tilbagebetalingen til borgerne.

Endelig kom svaret - efter næsten halvandet års venten. Og der er ikke noget at tage fejl af – kommunernes brugerbetaling på støtte og ledsagelse i forbindelse med ferie, udflugter mv. er ikke lovlig.

Helt tilbage i oktober 2014 bad KL Indenrigsministeriet vurdere, om en kommune lovligt kan opkræve betaling fra beboere i botilbud for ledsageres løn samt rejse- og opholdsudgifter under ferieophold uden for botilbuddet. KL ville have ministeriets vurdering af, om brugerbetalingen var lovlig i kraft af den såkaldte kommunalfuldmagt

Forud for KL’s henvendelse til ministeriet var gået et endnu længere forløb. En mor havde klaget til Statsforvaltningen over, at hendes voksne datter med udviklingshæmning skulle betale for pædagogisk bistand i forbindelse med hendes sommerferie i 2013.

Statsforvaltningen svar på klagen var klart – kommunen havde ikke ret til at opkræve betaling for feriedeltagelsen, og nu skulle den betale det opkrævede beløb tilbage til kvinden. Statsforvaltningens udtalelse gjaldt ikke kun i den konkrete sag, men havde virkning for alle andre borgere, der havde betalt for ledsagelse og andre udgifter for deres ledsagere i forbindelse med ferie. Og det er der som bekendt mange udviklingshæmmede, som har.

Men det var KL altså ikke tilfreds med – og derfor bad foreningen Indenrigsministeriet om at se på Statsforvaltningens udtalelse en gang til.

Nu er der ingen undskyldninger længere – pengene skal tilbagebetales
Nu har Social- og Indenrigsministeriet så udsendt sin udtalelse om sagen, og her giver man Statsforvaltningen ret på alle punkter. Ministeriet skriver blandt andet, at ” … der ikke i Serviceloven … er hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan opkræve betaling fra borgere i kommunens botilbud for kommunens udgifter til løn, billetter, rejser, ophold mv. til det personale, som yder støtte og socialpædagogisk bistand, herunder ledsagelse, under sædvanlige ferier og udflugter.” Og Indenrigsministeriet mener heller ikke, at den såkaldte kommunalfuldmagt kan give kommunerne lov til at kræve brugerbetaling for hjælpen.

Det kan kun betyde, at kommunerne skal have sat gang i tilbagebetalingerne til de mange borgere, som – i strid med lovgivningen – er blevet opkrævet betaling for socialpædagogisk støtte og ledsagelse. Mange kommuner har udsat tilbagebetalingen med henvisning til, at man ville afvente udtalelsen fra Indenrigsministeriet, men den begrundelse er nu endegyldigt ude af verden.

Ingen har nemlig sat spørgsmålstegn ved, om ulovligt opkrævet brugerbetaling skal tilbagebetales. KL har således selv i deres oprindelige henvendelse til ministeriet oplyst, at KL er enig i, at ”en kommune skal tilbagebetale eventuelt ulovligt opkrævede beløb”.

LEVs landsformand, Sytter Kristensen, glæder sig over at der nu er sat endegyldigt punktum i spørgsmålet om tilbagebetaling:
- Konsekvensen af KL’s klage til Indenrigsministeriet har mest været ekstra ventetid for de berørte borgere og deres pårørende. Resultatet er præcis, som vi hele tiden har sagt: Brugerbetaling på hjælp og ledsagelse til udviklingshæmmede er i strid med lovgivningen – og er ikke dækket af kommunalfuldmagten.

- Hovedparten af landets kommuner skal nu i gang med tilbagebetalingen. Og det skal ske ’af egen drift’, som det kaldes. Statsforvaltningen har udtalt, at kommunen ikke blot kan læne sig tilbage og vente på, at borgerne beder om tilbagebetaling. Kommunen skal aktivt undersøge, hvem der er blevet opkrævet betaling, og sørge for at det tilbagebetales, siger Sytter Kristensen.

07.10.2015 Fortæl LEV om dem, der kommer i klemme, når kommunen sparer

Vi ved, at der er stigende retssikkerhedsproblemer for mennesker med udviklingshæmning. Især udviklingshæmmede uden pårørende eller andre til at hjælpe dem med at klage over en kommunal afgørelse eller andet, er for alvor i klemme. Men vi har brug for et bedre overblik og flere eksempler. Brug indtastningsskemaet i bunden af denne artikel - LEV har brug for din viden.

Når kommunerne skærer ned i hjælpen, så sker det typisk ved at træffe nye myndighedsafgørelser. Det kan for eksempel være afgørelser, der siger at borgeren ikke kan beholde sin ledsageordning efter § 97 - eller at aktivitets- og samværstilbuddet skæres ned fra fire til to eller tre dage om ugen. Eller noget helt tredje.

I de situationer er der heldigvis nogle, som har en søster eller en mor eller far, som kan hjælpe med at klage – og rigtig, rigtig mange klagesager ender faktisk med at Ankestyrelsen underkender kommunen. Men de udviklingshæmmede, som er uden pårørende med ressourcer til at bistå dem i en klagesag er virkelig ’på spanden’ for at sige det meget direkte. Lad os tage et eksempel.

I en kommune besluttede politikerne, at gennemføre et nyt serviceniveau for dagtilbud og beskyttet beskæftigelse (§ 104 og 103). Det nye niveau betød at borgerne skulle gå fra fire til tre dages tilbud ugentligt. Gennemførelsen af serviceniveauet skete gennem en masse nye myndighedsafgørelser til brugerne.

Halvdelen klagede, men hvad med resten?
Cirka halvdelen af de berørte borgere klagede over kommunens afgørelse. Og i 2/3 af klagesagerne blev kommunen faktisk underkendt i Ankestyrelsen. For dem, som klagede var der grund til glæde og tilfredshed.

Men tilbage står de mange borgere, som ikke klagede – typisk fordi de er uden støtte til at gennemføre en klageproces. Vi kan jo således gå ud fra, at der også er alvorlige fejl i cirka 60 procent af de afgørelser, som ikke endte i Ankestyrelsen. Omkring 2/3 af de borgere, som ikke klagede, har således i dag et ringere tilbud end de har krav på ifølge lovgivningen.

LEV savner et bedre overblik over disse retssikkerhedsproblemer for at kunne overbevise ministre og folketingsmedlemmer om problemet omfang – og behovet for at gøre noget ved det.

Derfor har vi brug for din hjælp!
Ved at bruge denne formular kan du fortælle du LEV om situationen for de mennesker med udviklingshæmning, som ikke har pårørende eller andre, som kan beskytte deres retssikkerhed på det sociale område. Det kan for eksempel være en anden beboer i din søn eller datters bosted/bofællesskab. Eller det kan være en beboer i et bosted, hvor du arbejder som pædagog eller medhjælper.

Du kan vælge at være helt anonym. Og LEV vil behandle oplysningerne på en måde, så ingen enkeltpersoner, bosteder og lignende kan genkendes.

Du kan også vælge at fortælle os dit navn og give os kontaktoplysninger. Det gør det muligt for LEV at kontakte dig for at høre nærmere om den information, du giver os. Vi bruger ikke dine kontakt oplysninger mv. uden at have en aftale med dig først.

Din viden er vigtig

25.01.2016 Forslag om undskyldning

Fredag den 22. januar fremsatte 4 socialdemokrater et forslag om en undskyldning for det, der er foregået på blandt andet Åndssvageforsorgens anstalter.

Pernille Rosenkrantz-Theil, Christine Antorini, Mette Frederiksen og Orla Hav fremsatte fredag et forlag om, at Folketinget pålægger regeringen at give en officiel undskyldning på statens vegne til personer, der inden for social- og åndssvageforsorgens område er blevet vanrøgtet, og hvor staten ikke har levet op til sit ansvar i forhold til at varetage deres tarv.

Landsforeningen LEV hilser forslaget velkommen, selvom en undskyldning selvfølgelig ikke ændrer noget ved det skete. Det er forslagsstillerne også godt klar over, for som de skriver i bemærkningerne til forslaget:
Staten skal erkende sit ansvar, når den begår fejl. En undskyldning vil ikke ændre på det skete. Men med en undskyldning erkendes eksistensen af en mørk side af dansk socialhistorie, som i alt for mange år har været ignoreret og fortrængt.

LEV har ved flere lejligheder tidligere efterspurgt en undskyldning. Senest ved udgivelsen af bogen ”På kanten af velfærdsstaten”. Her sagde LEVs landsformand, Sytter Kristensen, blandt andet i sin tale:

- Jeg synes, at det er på sin plads med en officiel undskyldning. Bogen ”På kanten af velfærdsstaten” viser jo i den grad, at der er noget at undskylde i forhold til de mange sårbare borgere. Den pine, det har været for mange af de borgere, der levede på institutionerne, kom tydeligt til udtryk i alle de taler, som nogle af de tidligere anbragte kom med i forbindelse med bogens lancering.

Desuden tilføjede hun, men slet skjult hentydning til politikernes manglende lyst til at gribe ind over for de kæmpe tilbageskridt vi ser ude i kommunerne:

- Første skridt i en undskyldning kunne passende være ikke at gentage fortidens fejltagelser. Det er jo ret absurd, hvis den ene del af ’det offentlige Danmark’ siger undskyld, mens den anden fortsætter med at forringe vilkårene for den samme gruppe mennesker. Ude i kommunerne ser vi tilbageskridt til mere institution og mindre værdighed og frihed. Det håber jeg, at bogen kan være med til at sætte fokus på.

Beslutningsforslaget skal over de kommende uger behandles i Folketinget.

15.01.2016 Lille ændring af førtidspensionsregler er skridt i den rigtige retning

Et vigtigt signal og et skridt i den rigtige retning – men næppe en dækkende løsning. Sådan vurderer LEV et nyt lovforslag om undtagelse af visse førtidspensionssager fra behandling i de kommunale rehabiliteringsteams.

I de hidtidige – og aktuelt gældende – regler om tildeling af førtidspension skal alle pensionssager behandles i kommunernes rehabiliteringsteams. Det gælder også sager, hvor kommunen på forhånd har vurderet, at det er helt åbenlyst, at der skal tildeles en førtidspension, fordi borgeren ikke har nogen udsigt til at udvikle arbejdsevnen hen i mod selvforsørgelse på arbejdsmarkedet.

Med et nyt lovforslag lægges der op til, at kommunerne kan vælge, at helt åbenlyse førtidspensionssager ikke behøver at blive behandlet i rehabiliteringsteamet. Kommunen skal i disse såkaldte ’glatte sager’ fremover kunne vælge at tildeles førtidspension efter en langt mere enkel fremgangsmåde.

Et positivt signal, men ingen illusioner
LEV er i sit høringssvar positiv over for lovforslaget, idet det vurderes, at det vil ”… sende et signal til landets kommunale myndigheder om nødvendigheden af at være opmærksom på, at der findes unge under 40 år, hvor førtidspension er det eneste realistiske forsørgelsesgrundlag. Håbet er således, at lovforslaget vil imødegå den absurd restriktive tilkendelsespraksis i førtidspensionssager til blandt andet udviklingshæmmede, som alt for mange kommuner har udvist efter reformens ikrafttrædelse. I nogle kommuner har man således fejlagtigt udlagt reformen fra 2013 på den måde, at førtidspension til personer under 40 år nu reelt er helt afskaffet, og at alle skal gennemgå arbejdsmarkedsrehabiliteringsforløb, uanset hvor udsigtsløs denne indsats er.”

I høringssvaret understreger LEV imidlertid også, at man ikke nærer ”illusioner om, at det helt vil løse de alvorlige problemer i kommunernes forvaltning af reglerne. Kommunernes økonomiske tilskyndelser til ikke at tildele førtidspension er betydelige, og vi frygter, at dette også fremover vil betyde, at unge under 40 år, som åbenlyst har krav på en førtidspension, ikke tildeles en sådan. Den ændrede refusionsmodel pr. 1. januar i år, vil desværre skærpe dette problem yderligere. ”

Også afbureaukratisering for borgeren
Lovforslaget begrundes i bemærkningerne med behovet for kommunal afbureaukratisering. I høringssvaret anbefaler LEV, at denne begrundelse suppleres med hensynet til de berørte borgere – herunder en del unge med udviklingshæmning: ”Unødvendigt lange sagsbehandlingsforløb og formålsløse ressourceforløb udgør således en betydelig psykisk belastning og stresspåvirkning for mange udviklingshæmmede. Oplevelsen af at være tvunget ind i rituelle pseudo-udviklingsforløb er i mange tilfælde en belastning, der krænker disse skrøbelige unges selvtillid og integritet. LEV anbefaler, at lovforslagets bemærkninger suppleres med denne begrundelse,” skriver LEV blandt andet.

Lovforslaget skal nu behandles i Folketinget og forventes vedtaget i løbet af foråret.

22.12.2015 Historisk bog burde være pligtlæsning for DJØF’erne

Formand for Socialdemokraterne ønsker en officiel undskyldning til alle dem, der blev svigtet i de gamle statslige institutioner og børnehjem, som den netop udgivne bog ”På kanten af velfærdsstaten” har givet en stemme. LEVs landsformand ser gerne, at nutidens beslutningstagere læser bogen og får bare lidt historisk indsigt

Af Arne Ditlevsen

Det er en historie, som vi ikke kan være stolte af, og som kun få kender. Alt for mange mennesker, der har boet på børnehjem og statens andre institutioner, har igennem tiden været udsat for massive svigt af Danmark. Det er et sort kapitel, som kræver en undskyldning og ikke bare en beklagelse til alle dem, det gik ud over.

Således udtalte formand for Socialdemokraterne, Mette Frederiksen, da hun den 12. november holdt tale i forbindelse med præsentationen af bogen ”På kanten af velfærdsstaten”.

”På kanten af velfærdsstaten” fortæller historien om alle dem, der i årene fra 1945 til 1980 var anbragt uden for hjemmet – og som har været glemt i mainstream historieskrivningen.

Bogen er en udvidet og redigeret udgave af rapporten ”Anbragt i historien”, som udkom først på året. Den er baseret på en meget bred vifte af kilder, men frem for alt viderebringer den en række personlige øjenvidneskildringer fra dengang, som forfatterne Jesper Vaczy Kragh, Stine Grønbæk Jensen og Jacob Knage Rasmussen har indsamlet.

Bogen giver os dermed indsigt i en verden, som ellers har været lukket for de fleste: Psykiatriske institutioner, åndssvageforsorgens anstalter og børnehjem. En verden af vanrøgt, mishandling og omsorgssvigt.

”Bogen fortæller om en systematik i omsorgssvigt, vold og overgreb. Misbrug af magt og afmagt.” sagde Mette Frederiksen blandt andet i sin tale. Hun finder det nu afgørende, at vi som samfund siger til de, der blev udsat for den behandling: Det var ikke jeres skyld. Og derfor mener hun, at en undskyldning er på sin plads.

Mette Frederiksen lovede forsamlingen, at Socialdemokraterne vil fremsætte forslag i Folketinget om at få en faglig udredning af de grupper, der har været udsat for overgreb på institutionerne, med det sigte at give dem en officiel undskyldning.

Godnat læsning til DJØF’erne
LEVs landsformand, Sytter Kristensen, holdt også en tale i forbindelse med præsentationen af bogen. ”Det er en virkelig vigtig bog, vi i dag står med i hånden i en rigtig flot udgave. En bog, som jeg synes burde være pligtlæsning for enhver politiker og embedsmand med indflydelse på tilværelsen for mennesker med handicap – ikke mindst LEVs målgruppe, mennesker med udviklingshæmning”, sagde hun blandt andet. ”Måske kunne man ligefrem forestille sig, at DJØF’erne inde i Finansministeriet alle sammen fik et eksemplar?”

Det sidste blev der grinet en del af hos de godt 200 mennesker, der deltog i boglanceringen. Men det var egentlig ikke ment i sjov. Sytter Kristensen henviste således også til den ”alvorlige historieløshed blandt dem, som træffer beslutningerne i nutidens Danmark” med tanke på den udvikling, vi nu igen ser ”med mere institution og isolation fra det omgivende samfund. Der bygges igen store omsorgsfabrikker med 60 eller 80 beboere. Udviklingshæmmede skal kæmpe hårdt for at beholde deres aktivitets- og samværstilbud eller beskyttede beskæftigelse. Og de svageste får det bare frataget. Børn med handicap beskrives igen som ”uden væsentligt udviklingspotentiale”.”

Om behovet for at give forsorgens mange ofre en undskyldning siger Sytter Kristensen:
- Jeg synes, at det er på sin plads med en officiel undskyldning. Bogen ”På kanten af velfærdsstaten” viser jo i den grad, at der er noget at undskylde i forhold til de mange sårbare borgere. Den pine, det har været for mange af de borgere, der levede på institutionerne, kom tydeligt til udtryk i alle de taler, som nogle af de tidligere anbragte kom med i forbindelse med bogens lancering.

- Første skridt i en undskyldning kunne passende være ikke at gentage fortidens fejltagelser. Det er jo ret absurd, hvis den ene del af ’det offentlige Danmark’ siger undskyld, mens den anden fortsætter med at forringe vilkårene for den samme gruppe mennesker. Ude i kommunerne ser vi tilbageskridt til mere institution og mindre værdighed og frihed. Det håber jeg, at bogen kan være med til at sætte fokus på.

LEV Bladet omtalte udførligt indholdet i forbindelse med udgivelsen af ”På kanten af velfærdsstaten” i forløberen, rapporten ”Anbragt i historien”, der udkom tidligere i år. Læs hele den artikel i LEV Bladet nr. 2, 2015, på lev.dk. Hele projektet har været forankret på Svenborg Museum og blev finansieret af en satspuljebevilling efter aftale i Folketingets Socialudvalg. Læs mere på anbragtihistorien.dk.

”På kanten af velfærdsstaten” er på 512 sider, koster 325 kroner og kan købes på svendborgmuseum.dk/shop.

Artiklen er bragt i LEV Bladet nr. 7, 2015