28.03.2017 Verdens dyreste festival?

Det er fantastisk at være på Sølundfestival – og på de mange andre festivaler, som sommeren byder på. Men er det fair, at udviklingshæmmede og andre med handicap skal betale en kæmpe overpris på grund af deres handicap? Det synes et flertal i Folketinget – der er ligefrem stolthed over den høje merpris, som bliver konsekvensen, hvis et nyt lovforslag vedtages.

Sommeren er på vej. Og så er det ferietid – og for mange er det også festivaltid. Sølundfestivalen har gennem en årrække været et af de foretrukne festival-tilbud for mange unge og voksne med udviklingshæmning. Til lyden af alt fra Kandis over Lukas Graham til D-A-D, kan man møde venner og bekendte fra hele landet - og er man heldig - finde sig en sommerkæreste.

Det at tage på festival er en ret almindelig ting i Danmark. Mange gør hvad de kan for i løbet af året at spare op til billetten, overnatningerne og måske også de ekstra drikkevarer. Sådan er det også på festivalen i det midtjyske – blot med den forskel, at en stor del af Sølunds festivalgæster fremover skal spare ekstra meget op.

Overpris på 500 – 700 procent
Sølundfestivalen har været et af omdrejningspunkterne i debatten om brugerbetaling på socialpædagogisk ledsagelse til mennesker med udviklingshæmning. Mange af Sølunds gæster har, på grund af deres handicap, brug for pædagogisk personale, der ledsager dem og også hjælper dem i løbet af festivalen. Og lønnen til det pædagogiske personale, synes et flertal i Folketinget, at mennesker med handicap godt selv kan betale. Ekstraprisen for en festivaltur for et menneske med betydelige handicap ender derfor i omegnen af 500 – 700 hundrede procent. Verdens dyreste festival kunne man sige.

Den lovstridige brugerbetalingspraksis blev mere og mere udbredt efter kommunalreformen i 2007, og frem mod 2014 eskalerede den i takt med, at der kom flere og flere besparelser i botilbud til målgruppen. Stadigt flere blev omfattet af brugerbetalingen – og beløbene blev højere og højere.

Det er denne lovstridige brugerbetalingspraksis, som et flertal i Folketinget nu vil legalisere. Det sker efter en intens og langstrakt debat, hvor en del har argumenteret for, at det kun er rimeligt, at borgerne selv betaler for den nødvendige hjælp og ledsagelse i forbindelse med ferie eller en festival. Sølundfestivalens ledelse har også været meget aktive i debatten og har appelleret til, at politikerne genindfører (lovliggør) muligheden for, at borgerne selv betaler for hjælpen.

Politikere: Vi redder Sølundfestivalen
Festivalens argumenter har gjort indtryk. I hvert fald var det et af de tilbagevendende eksempler, som ordførerne fra de partier, der
støtter, at der åbnes for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse, bragte frem, da lovforslaget blev behandlet i Folketinget i den forgangne uge. Ordføreren fra Socialdemokratiet, Orla Hav, mente ligefrem, at lovliggørelsen af brugerbetalingen, skulle redde en Sølundfestival, som var kommet under pres: ”Jeg skal hilse fra dem, som har tæt tilknytning til Sølundfestivalen, som har kvitteret på vores gruppemøde for at sige ’det er rigtig godt, det her’. Det redder måske ikke bare interessen for nogle beboere rundt omkring i nogle boenheder, som gerne vil besøge Sølundfestivalen – det redder nok også Sølundfestivalen, og lad os så glæde os over det”, sagde Orla Hav blandt andet.

LEVs landsformand, Anni Sørensen, er også glad for Sølundfestivalen – og de andre festivaler, som er tilrettelagt specielt for mennesker med udviklingshæmning. Det er en mulighed for at understøtte fællesskab, sammenhold og glæde. Men hun undrer sig over, at folketingspolitikerne tilsyneladende synes, at en festival som Sølund, er et privilegium for dem, der har mulighed for at betale tusindvis af kroner mere end alle andre festivalgæster:

- Egentlig synes jeg, at det er meget tankevækkende, at man drager Sølundfestivalen frem som et eksempel på noget, hvor der skal tilkøbes socialpædagogisk bistand til, hvis man vil afsted. Tænk sig – logikken er, at kommunen ikke behøver at yde den nødvendige støtte og ledsagelse til noget så beskedent som nogle dage på en festival en gang årligt! Hvis det kræver tilkøb, hvad kan mennesker med udviklingshæmning så ikke ende med at skulle tilkøbe ledsagelse til, hvis de vil uden for en dør? Festivalen burde entydigt være omfattet af Ankestyrelsens principafgørelse om at medtage hjælpen uden for boligen. At politikerne alligevel lægger så stor vægt på netop dette eksempel, er med til at underbygge vores bekymring for, at tilkøbsmodellen er en trussel mod denne gruppe borgeres rettigheder til at blive visiteret til socialpædagogisk ledsagelse af deres kommune, siger Anni Sørensen.

21.03.2017 LEVs aftentelefon – et tilbud om en støttende samtale

LEVs aftentelefon er åben hver tirsdag fra kl. 19.00 til 21.00. Telefonnummeret er 2851 5252.

LEVs aftentelefon er navnet på et nyt tilbud i Landsforeningen LEV om rådgivning og støtte til pårørende og alle andre, der har brug for én at tale med om emner, der berører udviklingshæmning. Aftentelefonen går i luften den 20. oktober 2015 og vil derefter have åbent hver tirsdag kl. 19.00-21.00 – altså uden for almindelig arbejdstid. Dermed vil flest muligt kunne benytte sig af tilbuddet.

LEVs aftentelefon tilbyder en støttende og afklarende samtale til dem, der ringer ind med udgangspunkt i problematikker, der har berøring til udviklingshæmning, for eksempel:

  • Hvad er der af muligheder for hjælp?
  • Navigering i det ’system’, man nu er en del af
  • Konflikter
  • Familiemæssige problemstillinger
  • Omgivelsernes reaktion
  • Frustration over livssituation
  • Sorg

 

Hjælp til selvhjælp
I LEVs traditionelle rådgivningstilbud ydes der hjælp til selvhjælp ud fra en overbevisning om, at dem, der ringer op, er eksperter i eget liv. Dette gælder også LEVs Aftentelefon. Man kan måske nok have brug for et lyttende øre eller hjælp og fif til at komme videre, men ingen kender sin situation bedre end en selv, og det er udgangspunktet for hjælpen.

De frivillige rådgivere, som sidder klar ved telefonerne, har dog alle et stort kendskab til området, da de har haft udviklingshæmning inde på livet i en årrække enten som pårørende, fagfolk eller begge dele. Sammen med det store kendskab har de alle modtaget undervisning i samtale- og rådgivningsteknikker og er derfor klædt godt på til at hjælpe.

Det nye tilbud spiller sammen med LEVs telefon- og netrådgivning, men i modsætning hertil vil der ikke være et krav om medlemskab for at benytte tilbuddet. Til gengæld vil LEVs aftentelefon ikke tilbyde juridisk rådgivning eller rådgivning om mere komplekse problemstillinger – her henvises der stadig til LEVs telefon- og netrådgivning.

LEVs aftentelefon er netop udviklet, fordi LEV også ønsker at kunne rumme de mere ’bløde’ snakke, der kan være mindst lige så væsentlige for dig, der ringer, men som LEVs travle telefon- og netrådgivning ikke har kapacitet til.

Det nye tilbud sigter primært mod pårørende, men mennesker med udviklingshæmning og fagfolk kan også have glæde af at benytte tilbuddet.

05.04.2016 LEVs Rådgivning

Landsforeningen LEV tilbyder rådgivning til udviklingshæmmede og deres pårørende samt til professionelle, som er i kontakt med mennesker med udviklingshandicap.

Der ydes udelukkende rådgivning i spørgsmål med direkte relation til personer med udviklingshæmning. Denne rådgivning ydes udelukkende ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Der ydes ikke rådgivning ved personlige møder, og der kan ikke ydes ansigt til ansigt rådgivning ved at møde op på foreningens adresse. Dette ligger ikke i LEVs tilbud til medlemmerne. For at modtage rådgivning kræves det, at man er medlem af landsforeningen.

Rådgivningens indhold
LEVs rådgivning erstatter ikke kommuners rådgivning. Men den offentlige rådgivningspligt er ofte kombineret med en kompetence til at bevilge ydelser. Dette afføder et behov for information og rådgivning, som er uafhængig af den myndighed, der samtidig skal bevilge økonomiske ydelser.

LEV kan vejlede om gældende lovbestemmelser og lovfortolkning og kan henvise til de relevante myndigheder, fagpersoner eller organisationer for yderligere rådgivning.

Rådgivningen går som udgangspunkt ikke ind i konkret sagsbehandling
Medarbejderen i Rådgivningen har ikke ressourcer eller kompetencer til at dække dette. Det er ikke muligt for Rådgivningen at vurdere eller tage stilling til det konkrete indhold i et tilbud, al den stund at der ikke er den faglige ekspertise til at dække alle områder området samt mangel på kendskab til den person, som tilbuddet gives til. Rådgivningen kan i principielle sager hjælpe med at klage eller rejse problematikken politisk.

Rådgivningen omfatter bl.a.:

  • Sociale rettigheder og lovmæssige muligheder i relation til udviklingshandicap (social service, retssikkerhed, uddannelse og beskæftigelse, boliger, arv og værgemål, hjælpemidler, førtidspension)
  • Førskolerådgivning
  • Børnevejledning ved børneterapeuter
  • Skolevalg og -vejledning
  • Fritidsbeskæftigelse, idræt
  • Handicappolitiske principper
  • Generelle rimeligheds- og rettighedsbetragtninger