22.03.2017 Folketingsdebat om ledsagelse: Flere partier bekymret for forringelse af rettigheder

Tirsdag var der førstebehandling af to lovforslag i Folketinget. Det ene handlede om ændringen af serviceloven – det andet om åbning for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie. Det meste af debatten handlede om tilkøbsmuligheden, og her anerkendte flere partiers ordførere risikoen for, at tilkøbet kan erstatte den ledsagelse, som borgeren burde være visiteret til af sin kommune.

LEVs landsformand overværede debatten i Folketingssalen, og hun håber, at partierne bag tilkøbsforslaget vil leve op til de tilkendegivelser, som hun synes, der blev givet, og arbejde for en eller anden form for tilsyn:

- Jeg synes stadig, at man bevæger sig ned af en farlig vej med dette tilkøb. Men det er klart, at en effektiv tilsynsmodel vil imødekomme en hel del af vores bekymringer. Hvis tilsynet kan sørge for, at der ikke sker tilkøb før basisniveauet er på plads, så vil det blive sværere at erstatte rettigheder med brugerbetaling. Så det vil være et fremskridt.

- Men man skal samtidigt gøre sig klart, at de store ulighedseffekter er uændrede, selvom der kommer tilsyn med tilkøbet. Det er stadig mennesker med de største hjælpebehov, som får enorme regninger – og der vil stadig være en stigende gruppe udviklingshæmmede med lav pension og høje huslejer, som ikke har skyggen af chance for at betale fem eller ti gange overpris for deres ferie, siger Anni Sørensen.

Debatten
Folketingets debat om de to lovforslag var slået sammen. Det betød, at partiernes ordførere både skulle forholde sig til ændringen af serviceloven og indførelsen af tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse. Det var lidt ødelæggende for den politiske behandling af begge lovforslag, men nok især servicelovsforslaget. Langt hovedparten af de korte bemærkninger havde nemlig fokus på forslaget om tilkøb af ferieledsagelse.

Enhedslistens handicapordfører, Jakob Sølvhøj, var en meget ivrig spørger under debatten om forslagene. Partiet er nemlig som det eneste entydig modstander af tilkøbsmodellen.

Diskussionen om tilkøbsforslaget handlede meget om, hvorvidt der er grund til bekymring i forhold til den ledsagelse, som mennesker med udviklingshæmning og andre med handicap har ret til efter serviceloven. Her mente flere af ordførerne fra partier, der støtter forslaget, at man havde taget højde for den problematik. Man henviste i den forbindelse til, at lovforslagets bemærkninger understreger, at tilkøbet ikke må gå ud over kommunens serviceniveau og at Ankestyrelsens principafgørelser om ferieledsagelse skal respekteres.

Orla Hav fra Socialdemokraterne mente, at forslaget var et vigtigt og positivt skridt, der genoprettede en praksis, som var blevet kendt lovstridig. Muligheden for at tilkøbe ledsagelse var en imødekommelse af borgernes ret til selv at bestemme hvad de vil bruge deres penge på – og det ville betyde, at man igen kunne komme på Sølundfestival. Muligheden for tilkøb var dermed også en håndsrækning til festivallen, mente den socialdemokratiske ordfører.

Men flere af partiernes ordførere erkendte dog også, at bekymringen for hvilken betydning forslaget kunne få for den ledsagelse, som udviklingshæmmede og andre skal bevilges af kommunen. Dansk Folkepartis ordfører, Karina Adsbøl, understregede, at det var vigtigt, at dette ikke måtte ske. Hun erklærede sig villig til at se på forbedringer, hvis det var nødvendigt, men afviste samtidigt, at der kunne findes penge til at sikre et mere entydigt minimumsniveau for ledsagelse i forbindelse med eksempelvis ferie.

Også ordførerne Trine Torp fra SF og Thorsten Geil fra Alternativet var åbne over for at drøfte, hvordan man kunne ændre forslaget sådan, at det ikke vil betyde forringelser af de rettigheder, som udviklingshæmmede og andre med tilsvarende handicap allerede har efter lovgivningen..

Der var tilsyneladende imødekommenhed over for at se på en eller anden form for tilsyn. Denne diskussion lå i forlængelse af et debatindlæg som LEVs landsformand, Anni Sørensen, havde i netmediet Altinget i går. Heri slog hun til lyd for at Folketinget som minimum bør indføre et eller andet tilsyn med den nye tilkøbsmulighed. Hun skrev blandt andet, at man i det mindste bør pålægge socialtilsynene at ”…føre et driftsorienteret tilsyn med, om døgntilbuddene yder den nødvendige socialpædagogiske ledsagelse i forbindelse med ferieformål, før der kan opnås tilladelse til at sælge ledsagelse til beboerne.”

21.03.2017 LEVs aftentelefon – et tilbud om en støttende samtale

LEVs aftentelefon er åben hver tirsdag fra kl. 19.00 til 21.00. Telefonnummeret er 2851 5252.

LEVs aftentelefon er navnet på et nyt tilbud i Landsforeningen LEV om rådgivning og støtte til pårørende og alle andre, der har brug for én at tale med om emner, der berører udviklingshæmning. Aftentelefonen går i luften den 20. oktober 2015 og vil derefter have åbent hver tirsdag kl. 19.00-21.00 – altså uden for almindelig arbejdstid. Dermed vil flest muligt kunne benytte sig af tilbuddet.

LEVs aftentelefon tilbyder en støttende og afklarende samtale til dem, der ringer ind med udgangspunkt i problematikker, der har berøring til udviklingshæmning, for eksempel:

  • Hvad er der af muligheder for hjælp?
  • Navigering i det ’system’, man nu er en del af
  • Konflikter
  • Familiemæssige problemstillinger
  • Omgivelsernes reaktion
  • Frustration over livssituation
  • Sorg

 

Hjælp til selvhjælp
I LEVs traditionelle rådgivningstilbud ydes der hjælp til selvhjælp ud fra en overbevisning om, at dem, der ringer op, er eksperter i eget liv. Dette gælder også LEVs Aftentelefon. Man kan måske nok have brug for et lyttende øre eller hjælp og fif til at komme videre, men ingen kender sin situation bedre end en selv, og det er udgangspunktet for hjælpen.

De frivillige rådgivere, som sidder klar ved telefonerne, har dog alle et stort kendskab til området, da de har haft udviklingshæmning inde på livet i en årrække enten som pårørende, fagfolk eller begge dele. Sammen med det store kendskab har de alle modtaget undervisning i samtale- og rådgivningsteknikker og er derfor klædt godt på til at hjælpe.

Det nye tilbud spiller sammen med LEVs telefon- og netrådgivning, men i modsætning hertil vil der ikke være et krav om medlemskab for at benytte tilbuddet. Til gengæld vil LEVs aftentelefon ikke tilbyde juridisk rådgivning eller rådgivning om mere komplekse problemstillinger – her henvises der stadig til LEVs telefon- og netrådgivning.

LEVs aftentelefon er netop udviklet, fordi LEV også ønsker at kunne rumme de mere ’bløde’ snakke, der kan være mindst lige så væsentlige for dig, der ringer, men som LEVs travle telefon- og netrådgivning ikke har kapacitet til.

Det nye tilbud sigter primært mod pårørende, men mennesker med udviklingshæmning og fagfolk kan også have glæde af at benytte tilbuddet.

05.04.2016 LEVs Rådgivning

Landsforeningen LEV tilbyder rådgivning til udviklingshæmmede og deres pårørende samt til professionelle, som er i kontakt med mennesker med udviklingshandicap.

Der ydes udelukkende rådgivning i spørgsmål med direkte relation til personer med udviklingshæmning. Denne rådgivning ydes udelukkende ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Der ydes ikke rådgivning ved personlige møder, og der kan ikke ydes ansigt til ansigt rådgivning ved at møde op på foreningens adresse. Dette ligger ikke i LEVs tilbud til medlemmerne. For at modtage rådgivning kræves det, at man er medlem af landsforeningen.

Rådgivningens indhold
LEVs rådgivning erstatter ikke kommuners rådgivning. Men den offentlige rådgivningspligt er ofte kombineret med en kompetence til at bevilge ydelser. Dette afføder et behov for information og rådgivning, som er uafhængig af den myndighed, der samtidig skal bevilge økonomiske ydelser.

LEV kan vejlede om gældende lovbestemmelser og lovfortolkning og kan henvise til de relevante myndigheder, fagpersoner eller organisationer for yderligere rådgivning.

Rådgivningen går som udgangspunkt ikke ind i konkret sagsbehandling
Medarbejderen i Rådgivningen har ikke ressourcer eller kompetencer til at dække dette. Det er ikke muligt for Rådgivningen at vurdere eller tage stilling til det konkrete indhold i et tilbud, al den stund at der ikke er den faglige ekspertise til at dække alle områder området samt mangel på kendskab til den person, som tilbuddet gives til. Rådgivningen kan i principielle sager hjælpe med at klage eller rejse problematikken politisk.

Rådgivningen omfatter bl.a.:

  • Sociale rettigheder og lovmæssige muligheder i relation til udviklingshandicap (social service, retssikkerhed, uddannelse og beskæftigelse, boliger, arv og værgemål, hjælpemidler, førtidspension)
  • Førskolerådgivning
  • Børnevejledning ved børneterapeuter
  • Skolevalg og -vejledning
  • Fritidsbeskæftigelse, idræt
  • Handicappolitiske principper
  • Generelle rimeligheds- og rettighedsbetragtninger