28.04.2017 Grotesk evaluering af tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse

Børne- og socialminister Mai Mercados valg af evalueringsdesign til vurdering af tilkøbsloven er yderst problematisk. Det skriver LEVs landsformand, Anni Sørensen. 

Debatindlæg af LEVs landsformand, Anni Sørensen, bragt i Altinget, den 27. april.

Lidt anekdoter fra kvalitative interviews med beboere, pårørende og personale.

Det er børne- og socialministerens bud på en evaluering af tilkøbsloven, der skal give bosteder mulighed for at sælge socialpædagogisk ledsagelse for titusindvis af kroner til deres beboere med handicap.

Det er grotesk – og det er stærkt overraskende, hvis partierne bag tilkøbsloven er tilfredse.

Der var nemlig mange løfter og besværgelser, da Folketinget den 21. marts førstebehandlede det lovforslag, som skal åbne for, at botilbud kan sælge socialpædagogisk ledsagelse til sine beboere.

Adskillige af partierne lovede, at man ville holde godt øje med, at tilkøbet ikke kommer til at medføre kommunale nedskæringer i den ledsagelse, som i dag tildeles af kommunerne i forbindelse med ferie.

Det må ikke ske, forsikrede flere af ordførerne fra Folketingets talerstol.

Flere ordførere satte deres lid til den aftalte evaluering af loven, som der er afsat en million kroner til via satspuljen.

Både Karina Adsbøl fra Dansk Folkeparti, Torsten Gejl fra Alternativet, Trine Torp fra SF og Orla Østerbye fra De Konservative var ganske klare i deres forventninger til evalueringen. Den skal sikre, at det bliver dokumenteret, hvis kommunerne foretager serviceforringelser som følge af tilkøbsmuligheden.

For hvis der sker forringelser, så vil Folketinget gribe ind. Det var den umisforståelige melding fra ordførerne.

Anekdotisk evaluering
Men hvis det står til børne- og socialminister, Mai Mercado, så kan ordførerne skyde en hvid pind efter en evaluering, der kan anvendes til at ’holde øje med kommunerne’.

I et skriftligt svar til Enhedslistens Jakob Sølvhøj (Sp. 7 til L 151) forklarer ministeren således, at hun forestiller sig, at tilkøbsevalueringen vil tage form af ”…en kvalitativ undersøgelse, hvor der bl.a. i interviews med beboere, pårørende og personale på døgntilbuddene vil blive spurgt ind til, om der kan mærkes en ændring i serviceniveau og visitation.”

Hun tilføjer, at det ikke vil ”… være muligt at fastlægge en baseline for kommunale serviceniveauer, som der kan måles kvantitativt ud fra.”

Dermed er de mange ordføreres forhåbninger til evalueringen fejet af banen. Glem alt om at kunne holde øje med noget som helst, for det er ganske enkelt ikke muligt på baggrund af lidt kvalitative interviews med beboere, pårørende og personale.

Evalueringen vil højest bidrage med noget mere eller mindre anekdotisk og subjektiv viden om, hvordan tilkøbsmuligheden og dens effekt på de kommunale visitationer af socialpædagogisk ledsagelse ”mærkes” blandt nogle af de berørte.

Vi får med sikkerhed ingen som helst viden om eksisterende niveau af visiteret socialpædagogisk ledsagelse – og dermed heller intet om tilkøbsmodellens virkning herpå.

Risikabel lovgivning
I LEV er vi grundlæggende modstandere af tilkøbsloven, og det handler om meget andet end evalueringens design.

Men det evalueringsdesign, som ministeren lægger op til, er problematisk! Ikke mindst i lyset af de mange beroligende forsikringer som både minister og ordførere er kommet med under henvisning til netop evalueringen.

Med tilkøbsloven iværksættes et af de senere års mest risikofyldte eksperimenter med mennesker med udviklingshæmnings rettigheder.

Trods løfter om det modsatte, så er dette eksperiment blottet for enhver form for statsligt ansvar for, hvordan det kommer til at udfolde sig i praksis. Ingen tilsyn eller anden myndighedskontrol – og nu reelt heller ingen evaluering.

Sådan vil børne- og socialminister, Mai Mercado, åbenbart gerne have det. Men vil partierne bag tilkøbsloven også?

11.04.2017 LEV til KL: Lad os mødes og tale STU

Formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg afviste i et debatindlæg i Altinget om STU’ens fremtid, at KL vil forringe uddannelsesmulighederne for unge med udviklingshæmning og andre med handicap. Indlægget var et svar på et indlæg fra LEVs landsformand, der udtrykte bekymring for KL’s anerkendelse af STU’en som en ungdomsuddannelse. Nu inviterer LEV børne- og kulturudvalgsformanden til møde.

LEVs landsformand, Anni Sørensen, har i dag sendt et brev til formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, Anna Mee Allerslev. Heri foreslår Anni Sørensen, at der afholdes et møde mellem hende og Anna Mee Allerslev, hvor man kan drøfte holdninger og perspektiver i forhold til Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse, STU.

LEV: Bevar retskravet på en STU
Anledningen til mødet er en debat mellem de to foreninger, som er fundet sted i netmediet Altinget.dk henover marts og april. Debatten mellem KL og LEV udsprang af rapporten ”Bedre veje til en ungdomsuddannelse”, som det såkaldte Stefan Hermann-udvalg udgav i marts måned. Ekspertudvalgets rapport rummer en række anbefalinger til reform af de uddannelser, som er rettet mod de unge, som ikke går den lige vej igennem systemet. Den helt centrale anbefaling går ud på, at man samler en lang række forberedende uddannelser til én – den såkaldte FVU – Forberedende Voksenuddannelse.

KL har præsenteret et lignende udspil, under overskriften ”Godt på vej”. Der er mange ligheder mellem KL’s udspil og rapporten fra Stefan Hermann-udvalget, men en afgørende forskel er, at KL med sit udspil anbefaler, at STU’en skal indgå i den samlede forberedende voksenuddannelse (FVU). Og det var netop denne anbefaling, som et debatindlæg fra LEVs landsformand, Anni Sørensen, tog udgangspunkt i. Her skrev Anni Sørensen blandt andet:

”En sammenlægning af STU'en med FVU er en de facto afskaffelse af førstnævnte. Der vil i realiteten ikke længere være tale om en ungdomsuddannelse, idet den sammensmeltes med en uddannelsesforberedelse. Men værst af alt, så vil en sammenlægning indebære en markant svækkelse af det retskrav, som i dag gælder for STU-målgruppen.”

Anni Sørensen konstaterer videre, at KL længe har argumenteret for, at afskaffe det retskrav på en STU, som blandt andre unge med udviklingshæmning har i dag. Det vil især ramme unge med de mest indgribende funktionsnedsættelser mener landsformanden. Anni Sørensen afslutter med håbet om, ”…at politikerne på Christiansborg vil ignorere den kampagne, som KL og en del af deres medlemmer sikkert vil iværksætte i den kommende periode. Stå fast på, at Danmark er et samfund, hvor vi også tilbyder ungdomsuddannelse til de svageste.”

KL: Vi vil ikke forringe uddannelsesmuligheder
Nogle dage senere svarede Anna Mee Allerslev med et nyt debatindlæg i Altinget. Her afviste formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg, at KL har intentioner om at forringe uddannelsesmulighederne for unge med funktionsnedsættelser. Anna Mee Allerslev kommenterer ikke direkte på spørgsmålet om KL’s holdning til det gældende retskrav på en STU. Men hun forklarer, at KL’s hensigt ikke er ”…at fjerne muligheden for uddannelse for unge med funktionsnedsættelser. Tværtimod. Målet er at skabe en forenkling inden for hele området af forberedende uddannelsestilbud med de unge i centrum – også de unge, som i dag er på STU”

Der er imidlertid noget som tyder på’ at KL slet ikke betragter STU’en som en ungdomsuddannelse. I sit indlæg fremhæver Anne Mee Allerslev således blandt andet, at KL’s forslag er, at ”…erhvervsgrunduddannelsen (EGU), kombineret ungdomsuddannelse (KUU) og STU sammenlægges til én uddannelsesretning. Vi taler om en ramme, der sikrer høj kvalitet”

Møde skal afklare perspektiver og holdninger
Dermed er der tale om fundamentalt forskellige opfattelser af hvad en STU overhovet er i henholdsvis KL og LEV. Det er baggrunden for at LEVs landsformand, Anni Sørensen, i dag i et brev til Børne- og Kulturudvalgs-formanden har opfordret til, at der afholdes et møde hvor perspektiver for STU’en kan drøftes. I brevet opfordrer hun til, at der på mødet kan komme en afklaring på om KL fortsat mener, ”… at målgruppens retskrav på en STU skal afskaffes”, og om det dermed fortsat er ”… KLs intention, at mennesker med de mest indgribende funktionsnedsættelser ikke skal have et retskrav på en ungdomsuddannelse?”

07.04.2017 Forsøg med mennesker

Hvis det står til regeringen skal kriterierne for flytning af mennesker, som ikke kan give samtykke, lempes markant i forbindelse med et frikommuneforsøg. Og forsøgskommunerne skal ikke længere spørge en uvildig statslig tilsynsmyndighed inden flytningen gennemføres. LEVs landsformand opfordrer Folketingets partier til at sætte en stopper for forsøget, der vil krænke grundlæggende rettigheder og gøre sårbare mennesker til ludobrikker.

Med frikommune-lovforslaget, der endnu ikke er fremsat i Folketinget, vil regeringen give en række kommuner (organiseret i såkaldte frikommune-netværk) tilladelse til at se bort fra eksisterende lovgivning på forskellige områder, blandt andet på det specialiserede socialområde, som også indbefatter handicapområdet.

Med et af frikommunenetværkene, ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”(Favrskov, Herning, Holstebro, Randers, Silkeborg, Skive og Aabenraa), vil regeringen lempe markant på servicelovens magtanvendelsesregler i forhold til flytning af mennesker med handicap, som ikke kan give samtykke (§ 129 i serviceloven)..

Fri flytteleg?
Lempelsen indebærer, kort fortalt, at kommunerne ikke længere skal spørge den uvildige tilsynsmyndighed i statsforvaltningen om tilladelse, før man flytter en borger fra sit hjem. Det bliver en ren kommunal afgørelse efter Serviceloven. Desuden behøver det ikke være ”absolut påkrævet”, før en flytning kan komme på tale. Kommunerne skal blot vurdere, at det er ”… påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp”, og at det vurderes ”omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt” at flytte borgeren.

LEVs landsformand, Anni Sørensen, er stærkt bekymret over udsigten til, at nogle af frikommunerne får nemmere adgang til at flytte mennesker med eksempelvis udviklingshæmning.

- Lovforslaget medfører en voldsom svækkelse af sårbare borgeres retssikkerhed. En af de mest fundamentale rettigheder – nemlig retten til egen bolig – skal nu kunne sættes til side, hvis kommunen synes, at det er ’omsorgsmæssigt mest hensigtsmæssigt’. Det er en dårligere beskyttelse end i dag og jeg frygter en udvikling, hvor kommunerne kan flytte rundt på borgerne, hvis de finder det ’mest hensigtsmæssigt’. Oven i købet uden, at en uvildig statslig myndighed - Statsforvaltningen - kigger kommunen over skulderen, siger Anni Sørensen.

De lempede regler, som kommunerne skal benytte i forbindelse med forsøget er de samme, som aktuelt gælder for personer med en aldersbetinget og fremadskidende lidelse, typisk mennesker med demens. Her har der historisk været en erkendelse af, at der er behov for ekstra rettigheds-beskyttelse af voksne med handicap, idet der ikke er tale om en særlig og kortvarig periode i afslutningen af tilværelsen.

Ludobrikker i kommunalt spil om ledige pladser
Anni Sørensen bemærker, at kommunernes forslag blev lanceres under overskriften ”Bedre styring af udgifterne på det specialiserede socialområde”, og hun undrer sig over, at regeringen vil gøre den slags forsøg mulige:

- At der er økonomichefer i kommunerne, som synes, at det er en god ide at eksperimentere med fundamentale borgerrettigheder, er måske ikke så overraskende. Desværre! Men at regeringen hopper med på vognen, er mig en gåde. Jeg troede, at beskyttelse af individets fundamentale rettigheder over for statsmagten, lå regeringen meget på sinde.

- Jeg frygter virkelig, at dette bliver en intensivering af et kommunalt spil om at få fyldt ledige pladser i egne botilbud op. Et spil hvor de mest udsatte mennesker med udviklingshæmning og andre handicap indtager rollen som ludo-brikker. Det burde være umuligt at skabe flertal for den slags i Folketinget, siger Anni Sørensen.

Danske Handicaporganisationer (DH) kommer også med en betydelig skepsis i sit høringssvar på lovforslaget. Her skriver man blandt andet, at det at blive flyttet fra sit hjem ”… er et voldsomt indgreb i den enkeltes selvbestemmelse og egner sig ikke til forsøgsvirksomhed. Hvis en person først er blevet flyttet ’som forsøg’, er det vanskeligt at forestille sig, at personen kan flytte tilbage når forsøget afsluttes.”

Tilkøb af socialpædagogisk bistand – uden grænser
Lovforslaget indeholder desuden tilladelse til forsøg på en række andre områder. Et af de helt centrale er, at forsøgskommunerne skal have tilladelse til at sælge hjemmehjælp (§83) og socialpædagogisk bistand (§85). Og her skal frikommunerne kunne gå endnu længere end det der åbnes for i det aktuelle lovforslag om socialpædagogisk ledsagelse i forbindelse med ferie. Dette er DH stærkt kritisk over for i sit høringssvar:

”Der gives med lovforslaget ingen grænser for, hvilke service der kan tilkøbes, ligesom der fx gør med lovforslaget om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse til ferie. Det betyder, at alt i princippet kan tilkøbes, herunder helt basale ydelser som fx hjælp til madlavning og bad, og, som det fremgår af de specifikke bemærkninger, træning til at udføre hverdagsaktiviteter. (…) Der er ingen garantier for, at den kommunale service på området ikke udhules med lovforslaget. Snarere tværtimod.”, skriver DH blandt andet.

28.03.2017 Verdens dyreste festival?

Det er fantastisk at være på Sølundfestival – og på de mange andre festivaler, som sommeren byder på. Men er det fair, at udviklingshæmmede og andre med handicap skal betale en kæmpe overpris på grund af deres handicap? Det synes et flertal i Folketinget – der er ligefrem stolthed over den høje merpris, som bliver konsekvensen, hvis et nyt lovforslag vedtages.

Sommeren er på vej. Og så er det ferietid – og for mange er det også festivaltid. Sølundfestivalen har gennem en årrække været et af de foretrukne festival-tilbud for mange unge og voksne med udviklingshæmning. Til lyden af alt fra Kandis over Lukas Graham til D-A-D, kan man møde venner og bekendte fra hele landet - og er man heldig - finde sig en sommerkæreste.

Det at tage på festival er en ret almindelig ting i Danmark. Mange gør hvad de kan for i løbet af året at spare op til billetten, overnatningerne og måske også de ekstra drikkevarer. Sådan er det også på festivalen i det midtjyske – blot med den forskel, at en stor del af Sølunds festivalgæster fremover skal spare ekstra meget op.

Overpris på 500 – 700 procent
Sølundfestivalen har været et af omdrejningspunkterne i debatten om brugerbetaling på socialpædagogisk ledsagelse til mennesker med udviklingshæmning. Mange af Sølunds gæster har, på grund af deres handicap, brug for pædagogisk personale, der ledsager dem og også hjælper dem i løbet af festivalen. Og lønnen til det pædagogiske personale, synes et flertal i Folketinget, at mennesker med handicap godt selv kan betale. Ekstraprisen for en festivaltur for et menneske med betydelige handicap ender derfor i omegnen af 500 – 700 hundrede procent. Verdens dyreste festival kunne man sige.

Den lovstridige brugerbetalingspraksis blev mere og mere udbredt efter kommunalreformen i 2007, og frem mod 2014 eskalerede den i takt med, at der kom flere og flere besparelser i botilbud til målgruppen. Stadigt flere blev omfattet af brugerbetalingen – og beløbene blev højere og højere.

Det er denne lovstridige brugerbetalingspraksis, som et flertal i Folketinget nu vil legalisere. Det sker efter en intens og langstrakt debat, hvor en del har argumenteret for, at det kun er rimeligt, at borgerne selv betaler for den nødvendige hjælp og ledsagelse i forbindelse med ferie eller en festival. Sølundfestivalens ledelse har også været meget aktive i debatten og har appelleret til, at politikerne genindfører (lovliggør) muligheden for, at borgerne selv betaler for hjælpen.

Politikere: Vi redder Sølundfestivalen
Festivalens argumenter har gjort indtryk. I hvert fald var det et af de tilbagevendende eksempler, som ordførerne fra de partier, der
støtter, at der åbnes for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse, bragte frem, da lovforslaget blev behandlet i Folketinget i den forgangne uge. Ordføreren fra Socialdemokratiet, Orla Hav, mente ligefrem, at lovliggørelsen af brugerbetalingen, skulle redde en Sølundfestival, som var kommet under pres: ”Jeg skal hilse fra dem, som har tæt tilknytning til Sølundfestivalen, som har kvitteret på vores gruppemøde for at sige ’det er rigtig godt, det her’. Det redder måske ikke bare interessen for nogle beboere rundt omkring i nogle boenheder, som gerne vil besøge Sølundfestivalen – det redder nok også Sølundfestivalen, og lad os så glæde os over det”, sagde Orla Hav blandt andet.

LEVs landsformand, Anni Sørensen, er også glad for Sølundfestivalen – og de andre festivaler, som er tilrettelagt specielt for mennesker med udviklingshæmning. Det er en mulighed for at understøtte fællesskab, sammenhold og glæde. Men hun undrer sig over, at folketingspolitikerne tilsyneladende synes, at en festival som Sølund, er et privilegium for dem, der har mulighed for at betale tusindvis af kroner mere end alle andre festivalgæster:

- Egentlig synes jeg, at det er meget tankevækkende, at man drager Sølundfestivalen frem som et eksempel på noget, hvor der skal tilkøbes socialpædagogisk bistand til, hvis man vil afsted. Tænk sig – logikken er, at kommunen ikke behøver at yde den nødvendige støtte og ledsagelse til noget så beskedent som nogle dage på en festival en gang årligt! Hvis det kræver tilkøb, hvad kan mennesker med udviklingshæmning så ikke ende med at skulle tilkøbe ledsagelse til, hvis de vil uden for en dør? Festivalen burde entydigt være omfattet af Ankestyrelsens principafgørelse om at medtage hjælpen uden for boligen. At politikerne alligevel lægger så stor vægt på netop dette eksempel, er med til at underbygge vores bekymring for, at tilkøbsmodellen er en trussel mod denne gruppe borgeres rettigheder til at blive visiteret til socialpædagogisk ledsagelse af deres kommune, siger Anni Sørensen.