20.01.2017 LEV har fødselsdag

Landsforeningen LEV fylder 65 år i dag. Efter årtier med store fremskridt, er der i disse år mere brug for et stærkt LEV, end længe.

I dag er det 65 år siden en gruppe forældre stiftede Landsforeningen LEV. Det var en historisk periode, hvor der skulle kæmpes store kampe om rettigheder og værdighed for børn, unge og voksne med udviklingshæmning i Danmark. Dengang stod kampen ikke mindst om forholdene i de store centralinstitutioner med sovesale, passificering og en nogle gange overgrebslignende behandling.

Her mere end seks årtier efter er der sket mange fremskridt – både i anerkendelsen af denne gruppe borgeres ligeværdighed og ret til en ordentlig tilværelse – og helt fundamentale levevilkår. Ret til en mindre institutionaliseret tilværelse, meningsfuld hverdag med aktiviteter og beskæftigelse, muligheder i fritidslivet osv.

De fremskridt skal vi minde hinanden om. Men LEV har fortsat meget at kæmpe for de næste 65 år.

Især siden kommunalreformen i 2007 er vilkårene for mennesker med udviklingshæmning kommet voldsomt under pres. De mange år med fremskridt i perioden fra især 1970 og fire årtier frem, er de seneste fem, seks år drejet i en problematisk retning.

Fokus er gradvist drejet fra en anerkendelse af mennesker med udviklingshæmnings krav på en god og inkluderet tilværelse, til udpegning af mennesker med udviklingshæmning, som ’alt for dyre’. Både lokalt er rettigheder kommet under pres – og derfor er der mere end længe brug for en stemme, der kan tale mennesker med udviklingshæmning og deres pårørendes sag. Både lokalt og nationalt

Vi håber på opbakning og støtte i de næste 65 år.

16.12.2016 Leder: Jeg vil arbejde hårdt for at udvikle LEV

I november-nummeret af LEV Bladet takkede Sytter Kristensen af efter ’15 år i røg og damp’ som landsformand i LEV – og som fast lederskribent og ansvarshavende redaktør. I dette nummer er det så mig, der debuterer på denne lederplads, og det er naturligvis meget specielt for mig.

Af Anni Sørensen, landsformand i LEV

I disse uger prøver jeg at finde mig tilrette på den formandspost, som vores repræsentantskab valgte mig til for godt en måned siden. Jeg har forladt LEV Aarhus og er nu i gang med at lære LEV endnu bedre at kende. Både LEVs kommunekredse, regioner og sekretariatet – og alle vores samarbejdspartnere i de øvrige handicaporganisationer, KL, regeringen og mange andre. Det er omfattende, mangfoldigt, komplekst – og heldigvis også rigtig spændende.

Det er jo ikke hvem som helst, jeg efterfølger som landsformand. Sytter Kristensen har i sine 15 år i spidsen for LEV sat markante aftryk i den handicappolitiske debat og styret den positive udvikling, som LEV har gennemgået. Sytter bliver svær at efterfølge – og derfor er det selvfølgelig både med glæde, stolthed og en god portion ydmyghed, at jeg straks har givet mig i gang med arbejdet. Men der er ingen vej uden om. Opgaven skal løftes, for LEVs opgave som interesseorganisationen for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende er vigtigere end nogensinde.

Jeg vil arbejde hårdt for at udvikle LEV, så vi i endnu højere grad formår at skabe synlighed om livsvilkårene for vores pårørende. Vi skal sammen skabe resultater og stoppe den nedskæringspolitik og den beskæmmende retorik, der har præget vores område de seneste år. Der er masser at tage fat på - eksempelvis:

• Førtidspension. Vi skal fortsat presse på for, at lovgivningen overholdes og skærpes, så mennesker med udviklingshæmning sikres førtidspension. Vi skal bygge videre på erfaringerne med førtidspension som fokussag i LEV – både lokalt og nationalt.

• Vi skal følge den nylige politiske aftale om servicelovens voksenbestemmelser til dørs. Både i forhold til påvirkningen af det konkrete lovarbejde – for eksempel når det gælder muligheden for tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse. Men også når det gælder den store opgave med at overvåge implementeringen af den nye lovgivning i praksis. Den oplagte risiko for, at tilkøbsmuligheden underminerer den kommunale forpligtelse til at sikre den nødvendige socialpædagogiske støtte og ledsagelse, skal modvirkes.

• Vores succesfulde KLAP-projekt skal forankres og videreføres, når projektperioden udløber i 2017. De fantastiske muligheder, som mere end 2000 mennesker med handicap har fået via skånejob på det almindelige arbejdsmarked, skal fastholdes og videreudvikles.

• Handicappolitikken skal tilbage på sporet. LEV skal være den stemme i debatten, som insisterer på respekten for alle menneskers værdi og værdighed – og på samfundets forpligtelse til at sikre ordentlige vilkår og udviklingsmuligheder, uanset handicap.

• Og mange andre vigtige emner …

For at realisere de mange politiske mål skal LEVs organisation videreudvikles. Vi skal sikre gode og gennemsigtige arbejdsformer mellem sekretariat, formandskab, forretningsudvalg, hovedbestyrelse, kommunekredse og tilsluttede foreninger. En udfordrende politisk virkelighed i landets kommuner og på Christiansborg kræver, at vi alle bliver endnu bedre klædt på til arbejdet for mennesker med udviklingshæmnings rettigheder og vilkår.

Lige nu er vi mange nye ansigter i organisationen, og vi må acceptere, at tingene nogle gange kommer til at foregå en smule langsommere – og nogle gange mere søgende. Men med nysgerrighed, gåpåmod og vilje er jeg sikker på, at vi nok skal ende med et endnu stærkere LEV.

November måneds repræsentantskabsmøde bekræfter mig i, at det nok skal lykkes. Mødet viste et enormt engagement og en åben debatkultur, som er en uvurderlig styrke for en forening som LEV. Jeg er stolt og taknemmelig over valget til landsformand i en forening, hvor lysten til at bidrage – og til at lytte til andre – er så stor, som den er i LEV. Det er det fundament, vi skal bygge videre på.

Leder i LEV Bladet nr. 8.

16.12.2016 Kastebold mellem kommuner og Christiansborg

Historien om vores nye ældreminister, Thyra Frank, og hendes håndtering af sagen om svigt i kommunernes ældrepleje, udstiller et fikst system. Et system, som er blevet forfinet henover de senere år, og som vi desværre har indgående og mangeårigt kendskab til på handicapområdet. Det skriver LEVs landsformand, Anni Sørensen, i et debatindlæg bragt i Kristeligt Dagblad.

Af Anni Sørensen, formand for Landsforeningen LEV - Debatindlæg bragt i Kristeligt Dagblad den 15. december.

Systemet ser nærmest ud til at være specialdesignet til det formål at skubbe ansvaret rundt mellem velfærdssamfundets nøgleaktører uden, at nogle for alvor kommer i klemme – bortset fra de mest udsatte og sårbare borgere i landet, naturligvis.

Systemet er skruet sammen på denne raffinerede måde: Politikere på Christiansborg og de skiftende socialministre eller ældreministre kan med alvor i stemmen råbe til kommunerne, at de skal leve op til deres ansvar. Råberriet indtræder hver gang det dokumenteres, at stribevis af kommuner svigter deres ansvar overfor sårbare borgere, krænker retssikkerheden eller ligefrem overtræder gældende lovgivning. Den ansvarlige minister kan med sørgmodig afmagt i stemmen beklage de manglende muligheder for at gribe ind – ”for kommunerne har jo selvstyre”.

Kommunernes Landsforening (KL) og de kommunale politikere kan så råbe tilbage til Christiansborg, at kommunerne ikke har fået penge nok – og at borgerne har alt for mange irriterende rettigheder – og at der i øvrigt er alt for mange af dem. Kommunerne er magtesløse over for budgetlov og regeringens stramme økonomiaftaler. De udsatte og skrøbelige borgere og deres pårørende, som udsættes for den sjette, syvende eller ottende sparerunde i træk, må jo forstå, at det er regeringens skyld det hele.

Som svag ældre, som borger med handicap eller med dybe sociale problemer er det derfor svært at afkode, hvem det egentlig er, man skal holde ansvarlig? Hvem er det, som nu igen har skåret ned i den hjælp, der er så afgørende for at kunne leve en anstændig tilværelse? Regeringen siger, at det er kommunernes ansvar – kommunerne siger, at det er regeringens!

Jeg kan ikke undslå mig den mistanke, at uklarheden om ansvarets rette placering er tilsigtet. Det kan i hvert fald konstateres, at det er ganske belejligt for både regering og kommuner at kunne kaste ansvaret rundt uden, at det entydigt lander hos nogle af parterne.

På den måde kan der spares videre i en uendelighed helt uden, at andre end ekstremt sårbare mennesker kommer i klemme. Politikere og embedsmænd i staten og kommuner kan komme med ansvarsfrie sympatitilkendegivelser, men ellers bare fortsætte med at tilrettelægge nye forringelser.

Jeg er helt overbevist om, at langt de fleste danskerne gerne vil betale, hvad ordentlig velfærd for samfundets svageste koster. Det håber jeg vil være det tydelige udgangspunkt for vores nye socialminister, Mai Mercado. Tag ansvaret – også for at kommunerne har de nødvendige økonomiske ressourcer til at sikre mennesker med udviklingshæmning og andre handicap retten til anstændige livsvilkår med værdighed og udviklingsmuligheder. Og tag ansvaret for at styrke rettighederne i lovgivningen, når det viser sig, at kommuner ikke prioriterer den nødvendige økonomi til opgaven.

27.11.2016 Ny regering og dem som ikke kan arbejde

Lars Løkke Rasmussens tredje regering har præsenteret sit regeringsgrundlag. Nogle af de få bemærkninger, der er om mennesker med handicap, peger i positiv retning – andre giver grund til at være på vagt. Men det er den konkrete omsætning af de pæne ord, der tæller, mener LEVs landsformand.

Søndag eftermiddag præsenterede formændene for Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti grundlaget for en ny regering. Henover mere end 80 sider beskriver den nye V-LA-K regering sine politiske ambitioner for alt fra Folkekirken, mediepolitik, miljø og forsvar til uddannelse og socialpolitik. Og meget andet naturligvis.

Uvant fokus på dem, som ikke kan forsørge sig selv
Der er også blevet plads til et afsnit om socialt udsatte og mennesker med handicap. Her fokuseres på, at flere skal have en mulighed på arbejdsmarkedet, men det sker uden, at mennesker, som ikke kan arbejde og forsørge sig selv, overses. Regeringen skriver således blandt andet: ”Flere mennesker med handicap skal i uddannelse eller beskæftigelse, og samtidig skal der være gode rammer for de borgere, som ikke kan arbejde.”

Det glæder LEVs landsformand, Anni Sørensen, at den nye regering har valgt også at omtale vilkårene for den gruppe mennesker, som ikke har muligheder på det almindelige arbejdsmarked:

- Det er positivt, og faktisk også uvant, at regeringsgrundlaget anerkender, at der findes en gruppe mennesker, hvor det ikke handler om arbejdsmarkedstilknytning og selvforsørgelse. Det gælder blandt andre mange mennesker med udviklingshæmning. Det klæder regeringsgrundlaget, at det slås fast, at denne gruppe borgere også skal have ’gode rammer.’

- Vi må kunne forvente, at ’gode rammer’ er bedre rammer end i dag. Dermed håber jeg, at den nye regering lægger op til et opgør med de konstante nedskæringer på hjælpen til mennesker med udviklingshæmning, som vi har været vidne til de senere år. En justering af den problematiske førtidspensionsreform må også være på tegnebordet. Ellers er det jo bare tom snak – og det vil jeg da ikke anklage en ny regering for, siger Anni Sørensen.

Endnu mere økonomistyring?
Regeringsgrundlaget indeholder desuden et ønske om at skabe større gennemsigtighed på det specialiserede socialområde, som hjælpen til mennesker med udviklingshæmning også er en del af. Regeringen skriver blandt andet, at der ”… skal være større gennemsigtighed og bedre sammenhæng mellem ydelse, pris og kvalitet på det specialiserede socialområde”.

Det er uklart, hvad der konkret ligger i ønsket om at skabe større gennemsigtighed og sammenhæng. Men det lyder som nye økonomistyringsinitiativer på blandt andet handicapområdet, og her synes LEVs landsformand, at sporene skræmmer.

- Alt for meget har handlet om kommunernes økonomistyring de senere år. Det har måske sløret, hvad indsatsen i forhold til blandt andre mennesker med udviklingshæmning i virkeligheden burde handler om, nemlig at skabe gode muligheder livskvalitet for sårbare mennesker.

- Realiteterne er, at de senere års styringsfokus med benchmarking, serviceniveauer osv., har været et uendeligt ræs mod bunden. Jeg håber ikke, at det er den udvikling, som den nye regering har planer om at sætte yderligere turbo på, siger LEVs landsformand, Anni Sørensen.

Regeringsgrundlaget lægger nemlig også op til en svækkelse af væksten i det offentlige forbrug til 0,3 procent årligt, mod de nuværende 0,5 procent.