03.07.2015 Vil den nye regering gennemtvinge nye voldsomme velfærdsbesparelser?

Skal udviklingshæmmede og andre med handicap betale for løfter på sundhed, ældreområdet, folkeskole og børn? Det spørgsmål er oplagt efter, at den nye regering og KL har indgået aftale om kommunernes økonomi. Kommunerne skal finde besparelser på 1 procent årligt, svarende til 2,4 milliarder kroner. 1,9 milliarder tilbageføres til kommunerne for at prioritere udvalgte velfærdsområder. Men hvilke?

Kort efter valget fortalte DR historien om, hvordan der er gennemført massive besparelser på hjælpen til mennesker med handicap siden 2009 – herunder ikke mindst mennesker med udviklingshæmning. Cirka 1,7 milliarder har kommunerne sparet på det specialiserede socialområde.

I LEV kender vi alt for godt til de konkrete konsekvenser af de mange besparelser. Massive forringelser af mulighederne for ledsagelse, genopfindelse af fortidens centralkøkkenordninger med tvungen micro-mad, og nye kæmpeinstitutioner med helhedstilbud og isolation af beboerne.

Med resultatet af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL er det uklart om den udvikling skal fortsætte – eller måske ligefrem intensiveres. I den netop indgåede økonomiaftale fremgår det således, at ”Regeringen og KL er enige om, at der tilbageføres 1,9 mia. kr. til kommunerne i 2016 til prioriterede indsatser på de borgernære serviceområder, herunder ældre, børn og folkeskole.” Det betyder kort fortalt, at staten beholder 0,5 milliarder af kommunernes besparelser og at kommunerne får 1,9 milliarder tilbage til områder, som regeringen ønsker en ekstra prioritering af.

Indsatsen for mennesker med handicap - eller andre dele af det specialiserede socialområde - er ikke nævnt i økonomiaftalen. Der henvises til ’borgernære serviceområder’ i aftalen, men LEVs landsformand, Sytter Kristensen, er alligevel bekymret for om den faktiske virkning af aftalen bliver nye voldsomme besparelser på udviklingshæmmede og andre med handicap:

- Vi må forlange, at handicapområdet tages med som et af de ’borgernære serviceområder’, der skal opprioriteres. Der er allerede sparet voldsomt, og området trænger i den grad til en genopretning. Det vil være decideret grotesk, hvis udviklingshæmmede og andre sårbare skal betale for valgkampsløfterne på andre områder, siger Sytter Kristensen.

Økonomiaftalen skal nu behandles med et såkaldt aktstykke i Folketingets finansudvalg. Her skal partierne godkende aftalen, og LEVs Landsformand opfordrer til, at partierne sørger for at få garanti for at også handicappede opprioriteres:

- I valgkampen var der - på tværs af blokkene - en kappestrid om, at ville sikre kernevelfærden. Hvis ikke hjælpen til udviklingshæmmede og andre med handicap er kernevelfærd, så ved jeg snart ikke, hvad der er…, siger Sytter Kristensen.

23.06.2015 LEVs Rådgivning

Landsforeningen LEV tilbyder rådgivning til udviklingshæmmede og deres pårørende samt til professionelle, som er i kontakt med mennesker med udviklingshandicap.

Der ydes udelukkende rådgivning i spørgsmål med direkte relation til personer med udviklingshæmning. Denne rådgivning ydes udelukkende ved telefonisk eller skriftlig henvendelse. Der ydes ikke rådgivning ved personlige møder, og der kan ikke ydes ansigt til ansigt rådgivning ved at møde op på foreningens adresse. Dette ligger ikke i LEVs tilbud til medlemmerne. For at modtage rådgivning kræves det, at man er medlem af landsforeningen.

Rådgivningens indhold
LEVs rådgivning erstatter ikke kommuners rådgivning. Men den offentlige rådgivningspligt er ofte kombineret med en kompetence til at bevilge ydelser. Dette afføder et behov for information og rådgivning, som er uafhængig af den myndighed, der samtidig skal bevilge økonomiske ydelser.

LEV kan vejlede om gældende lovbestemmelser og lovfortolkning og kan henvise til de relevante myndigheder, fagpersoner eller organisationer for yderligere rådgivning.

Rådgivningen går som udgangspunkt ikke ind i konkret sagsbehandling
Medarbejderen i Rådgivningen har ikke ressourcer eller kompetencer til at dække dette. Det er ikke muligt for Rådgivningen at vurdere eller tage stilling til det konkrete indhold i et tilbud, al den stund at der ikke er den faglige ekspertise til at dække alle områder området samt mangel på kendskab til den person, som tilbuddet gives til. Rådgivningen kan i principielle sager hjælpe med at klage eller rejse problematikken politisk.

Rådgivningen omfatter bl.a.:

  • Sociale rettigheder og lovmæssige muligheder i relation til udviklingshandicap (social service, retssikkerhed, uddannelse og beskæftigelse, boliger, arv og værgemål, hjælpemidler, førtidspension)
  • Førskolerådgivning
  • Børnevejledning ved børneterapeuter
  • Skolevalg og -vejledning
  • Fritidsbeskæftigelse, idræt
  • Handicappolitiske principper
  • Generelle rimeligheds- og rettighedsbetragtninger